-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby IF og cheftræner Frederik Birk står over for to afgørende kampe i jagten på en top-seks placering, og ambitionerne er fortsat intakte, fastslår cheftræneren efter holdets seneste træningspas i en snak med 3point.dk:
- Der er intet der har ændret sig (i ambitionerne om at vinde). Vi vil angribe hver en fodboldkamp for at vinde den.
Holdet har oplevet et par svære kampe, hvor pointudbyttet ikke har været optimalt, men ifølge Birk er der stadig klare ambitioner:
- Vi ville jagte dem der lå over os. Det vil vi stadigvæk. Så kommer vi til det vi kan kalde for en forudsætningskæde. Forudsætningen for vi kan jagte noget der ligger over os er vi kommer i top seks, og forudsætningen for vi kommer i top seks er vi skulle have haft flere point i de sidste to kamp. Dem skal vi så tage i de næste to kampe, lyder det fra Frederik Birk, der hæfter endnu en kommentar på vurderingen:
- Og forudsætningen for det er at vi får strikket nogle gode præstationer sammen.
Selvom Brøndby har haft chancerne, har den sidste skarphed manglet, især i kampen mod Lyngby, hvor holdet flere gange kom i gunstige positioner.
- Der har været dele (af de sidste to kampe) der har været en problemstilling for os. Jeg synes specielt når vi kigger på kampen mod Lyngby, at vi kommer i mange gode positioner til at gøre det farligt. Men det sidste klik manglede.
Ingen har ligget på den lade side efter de seneste præstationer, og der har været fuld fokus i forberedelserne lyder det fra Birk:
- Det har vi naturligvis kigget ind i, både i videolokalet og på træningsbanen, der ikke tøver mange sekunder inden han uddyber:
- Vi kan kigge på de positioner vi kommer i når indlæggene bliver slået, er der nok expected threat (statistisk begreb der beskriver den mulige gevinst for mål ved et indlæg fra den givne position), det var der jo mod Lyngby, men vi evnede ikke at få det til at klikke.
Kvaliteten var ikke til mere lød den kyniske analyse fra cheftræneren:
- Intentionerne i boksen var der, men vi fik det ikke ramt.
Brøndby går nu ind i en uge, hvor to opgør definerer resten af sæsonen. Træneren anerkender situationens alvor, men insisterer på, at holdet har én klar mission: at vinde:
- Jeg forholder mig til det er sådan situationen er (om stillingen i ligaen), og vi skal spille to rigtig vigtige kampe. Vi skal ud og vinde, det er der intet der har ændret det på.
Med en udekamp mod Randers i vente, understreger Birk, at holdet også forbereder sig på de fysiske og taktiske udfordringer, der følger med forskellige baneforhold.
- Når vi tager til Farum Park eller Silkeborg forholder man sig til banen, det gør vi også når vi kommer til Randers på mandag.
Brøndby møder Randers på udebane mandag aften, der er kickoff kl. 19.00 i det der er Superligaens næstsidste runde i grundspillet.
Deltag i diskussionen
vstgn91 13 dage siden
Muggefar
Betalende bruger
13 dage siden
Indtil videre er det som Jesper Sørensen. Der siges et, og gøres noget andet.
AldrigArne 13 dage siden
Spillertruppen virker også glade for ham og måske havner vi uden for top seks. Det er der en reel risiko for og så er det bare om at gøre det bedst muligt. Livet går ikke under, fordi vi skal spille udenfor top seks.
Jeg var muligvis den mest skuffede mand i Danmark efter at have set spillerne kikse så fælt mod de to bundklubber i ligaen. Det gav mindelser om et forkrampet Brøndby der ikke kunne vinde den sidste kamp i guldkampen sidste sæson. Man skulle 'bare' vinde....
Der er simpelthen ikke nok kvalitet og hård mentalitet i truppen. Har sagt det i mange år, men vi er ALT for bløde mod spillerne. Det skal være rart og sjovt at gå på arbejde i Brøndby. Så snart der er det mindste pres så kollapser spillerne som en souffle der møder en slagterkniv.
Pantelis Hatzidiakos fra fck udtalte at man spillede ekstra hårdt til sidst mod Chelsea og at det er udtryk for en form for vindermentalitet.
- På spansk kaldes det 'grinta,' og jeg synes kun, at det er godt, for modstanderne kan ikke lide, når man spiller lidt grimt og rammer dem hårdt.
- De vil gerne have, at vi respekterer dem, fordi de er dygtige, men som jeg ser det, er vi alle ens, når vi går på banen. Det er 11 mod 11, mennesker mod mennesker, og så er alt andet ligegyldigt, siger Hatzidiakos.
Sammenlign med fx Sørensen og hans holds udtryk mod Legia. Jeg så ikke en kamp med 11 mænd mod 11 mænd. Jeg så et overfald, hvor man lod sig tæske og blive kyst.
Så Birk! Tag jernhandsken på og forvandl vores drenge til mænd!
Rise in love 13 dage siden
Meget enig i dit skriv.
Der mangler noget fanden i voldsk.
Den ild som FB snakker om - bliver ikke helt tændt. Som om træet er vådt.
Glæder mig til at se om træet er tørt nu og ilden brænder kraftigt på mandag!
Kom så med tre point.
LØK 12 dage siden
Så jeg er ikke overbevist om at jernnæven er en bedre vej til at opnå det. I bund og grund tror jeg at den væsentligste faktor er tillid. Hvis spilerne ikke føler de har det, går der ged i den når der er ekstra pres på. Og så synes jeg også den hænger rigtig meget på de mest rutinerede spillere i truppen. Det er dem der skal gå forrest og trække/piske resten med.
AldrigArne 10 dage siden
Jeg tror problemet under Zorniger var at magelige Brøndby IF og fans ikke kunne tåle mosten og medvirkede sammen med det samlede fodbold Danmark om at få ham ud af vagten med åndsvage kampagner mod ham. Så var han for hård eller så spillede der ikke nok danskere. Mine damer og herrer: Alle andre hold frygtede Zornigers hold - vi er vores egen værste fjende.
LØK 8 dage siden
Ocellaris 8 dage siden
LJS
Betalende bruger
13 dage siden
Tålmodighed er en dyd og han skal ikke dømmes, på et for løst grundlag.
Men i henhold til mesterskabsspillet, er vi selvfølgelig presset, og skal levere NU.
Forventer en toppræstation, mod Randers, som gerne skal/bør give tre point.
---
LJS
Betalende bruger
13 dage siden
Kristianbs 13 dage siden
RommeTilPhiriOgSå 13 dage siden
Udover det så har du ret i, at det virker til, at holdet har brug for en ændring i mentaliteten.
LØK 12 dage siden
For det første er det vigtigt at forblive optimistiske og tro på at det vender. Begynder folk at hænge med næbbet, kommer man ikke ud af det. Jeg kan godt forstå at folk nogen gange reagerer negativt på at en træner eller spiller tager for let på modgang, men ikke mig. Det er super vigtigt ikke at dvæle i negative tanker og følelser når der er modgang.
For det andet er det et eller andet sted et spørgsmål om vane. Real Madrid tror sgu nok aldrig de har tabt før kampen er fløjtet af - og med god grund! Så vi må bare håbe at holdet kommer ind i en god stime med at vende kampe, for det er bare selvforstærkende.
Og så er det jo heller ikke værre. FB har ikke tabt en kamp endnu.