-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby kunne tirsdag aften sætte tre point ind på kontoen efter en 1-0-sejr over SønderjyskE. De blå/gule er en del af et tæt felt i subtoppen, der kæmper om medaljer og tredjepladsen i ligaen. Niels Frederiksen kan ikke se, hvorfor Brøndby ikke skulle kunne løbe med bronzemedaljerne.
- Jeg har bemærket, at alle de andre trænere har udpeget nogle andre klubber end deres egen. Der er sgu ikke nogen, der har nævnt os. Det forstår jeg ikke helt, så jeg vil tage mig den frihed og nævne os selv som favorit til det, sagde han efter tirsdagens kamp.
- Vi har et godt hold, et godt koncept og nogle ærgerrige spillere. Men det bliver tæt og de andre hold er også dygtige. Efter 25 runder ligger vi så tæt, som vi gør nu. Så det ér tæt og det bliver tæt, men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne tage den.
Tirsdagens sejr kom i en kamp, som egentlig var lidt paradoksal, hvis man spørger Niels Frederiksen.
- Vi er tilfredse med at vi vinder og holder nullet. Det er vi begyndt at gøre lidt oftere end vi gjorde i begyndelsen af efteråret. Paradoksalt nok er jeg umiddelbart mere tilfreds med spillet og kampens forløb i første halvleg end i anden halvleg. SønderjyskE producerede flere chancer mod os i første halvleg og vi scorede i anden halvleg og det er det. Det var to lidt forskellige halvlege, hvor vi var mere effektive i anden, men måske lidt bedre spillende i første.
- Vi var ikke tilfredse med udbyttet i første halvleg. Det bliver en mere åben kamp i anden halvleg. Det er ikke stor videnskab at sige, at når kampen er mere åben, så bliver der større rum og det bliver lettere at skabe chancer. Vi skabte også flere store chancer i anden halvleg. Det er også fordi SønderjyskE spillede lidt mere med, særligt da de kom bagud var de nødt til at gå lidt højere op.
Brøndby skal i runde 26 møde AC Horsens på udebane og derefter gælder det så Mesterskabsspillet.
Deltag i diskussionen
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
3. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
3. juni 2020
Tanken 3. juni 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
3. juni 2020
3point.dk
Administrator
3. juni 2020
3point.dk
Administrator
3. juni 2020
Philip
Top gode
Top enige
3. juni 2020