Fodbold live resultater




Future Cup: Sejr i lavintens kamp mod Vejle

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 22. maj 2023

Kampbilledet i første halvleg var ikke overraskende - for modsat Superliga pendanten, så var Future Cup holdet ganske meget på bolden i mandagens eftermiddagsopgør mod Vejle Boldklub.

Men hvad Brøndby gjorde med bolden var tæt på lige så ideforladt og planløst mod Vejle. Der manglede generelt i kampens første 45 minutter bevægelser for boldholderen, hvor Sebulonsen som en af få bød sig til som aftager til bolden.

Ellers var tingene meget omstændige, og det relativt uerfarne Vejle-hold blev for sjældent sat på prøve, udover de par tilfælde (inden endnu en skade tog Sebulonsen ud af kampen) hvor Sebulonsen kom i fart over højresiden.

At Slimane og Bell inde centralt skulle være i spil til Superliga-minutter var svært at se, dertil fandt de løsningerne for langsomt.

Det var ikke fordi de rødklædte gæster havde en kavalkade af muligheder, de stod oftest dybt på egen halvdel og afventede Brøndby. Antageligt en konsekvens af det niveau de havde spillere med fra, og det de frygtede at løbe ind i, såfremt de skubbede højt i et forsøg på at presse.

Tempoet blev øget efter pausen

Da fløjten lød til anden halvdel af Future Cup dansen lagde Brøndby et tungere pres på Vejle. Og det blev sværere for gæsterne at komme ud af problemerne. Bell og Slimane blev kvikkere på bolden, og efter en helt fraværende første halvleg vågnede Bertram Kvist op til dåd på venstrekanten. Først stod han bag udligningen en håndfuld minutter efter pausen, og efterfølgende blev der begået ikke et, men to straffespark inden for et kort tidsspand. Begge blev udnyttet helt iskoldt - hvilket gjorde Hedlund og Slimane til målscorere i kampen.

Straffespark nummer to kom efter en generobring af (indskiftede) Noah Nartey, der lynsnert spillede bolden frem i mellemrummet til Kvist, som søgte udfordringen og blev fældet.

Det sidste kvarter af kampen kastede flere udskiftninger og rokering af sig. Intensiteten dalede, og det blev lidt mere åbent i begge ender. Future Cup er ikke det der kaster et forbrug af de sidste energireserver af sig, og således lukkede kampen ned med et par mål - fordelt ligeligt med et til hvert hold og et endeligt facit på 4-2 til Brøndby over Vejle.

Af de sædvanlige Superliga-spillere var der ikke nogle der stak i øjnene, der blev leveret det der vel kan kaldes for en transport-etape havde det været Tour de France. Straffespark blev udnyttet, pasninger lavet (i anden halvleg med højere kadence end i første) og de fornødne dueller taget. Nartey kom ind og fik minutter på banen, og trods overvejende positive noter viste han også, hvorfor han indtil nu ikke har været bragt som starter. Lovende takter, hvis han kan bygge på. Bertram Kvist leverede kvalitet i anden halvleg, men det var også en lavintens kamp mod et Vejle-hold, der ikke havde meget kvalitet på banen.




Deltag i diskussionen




  • kewell
  • kewell
    Betalende bruger
      22. maj 2023   

  • Det var et noget negativt take på en ellers fin kamp.
    1. Halvleg blev den klassiske stort mod lille hold, hvor vi dominerede totalt på bolden og Vejle trak sig tilbage på egen 1/3 del for ikke at blive kørt over.
    Det gjorde de fornuftigt og laver et godt omstillingsmål.
    Vi har dog et par store chancer selvom de stod kompakt. Hvordan Dall ikke scorer på tap-in chancen er svært at forstå.
    Og som der skrives var 2. Halveg bedre og mere åben, da Vejle ikke pakkede sig i samme grad.
    Det var fint at se 05/06'erne sammen med normale A-holds spillere, og de unge gjorde generelt fornuftigt.
    Dejligt med noget succes til Kvist.
    Synes dog også Slimane var bedste mand på banen, men han skulle dog også gerne være en af de bedre.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @kewell så tror jeg du tilskriver den et negativt take :)

      Altså det var en future cup kamp. Jeg klandrer ikke nogle af holdene for ikke at maxe den totalt ud på energien, og det kom bare lidt til udtryk i første halvleg. I anden halvleg blev der skruet op, Vejle presset ned og så vandt Brøndby logisk set kampen.

    Se 2 flere kommentarer

  • Pingo
  • Pingo   22. maj 2023   

  • Er vi snart ude i at DBU bør overveje at give tilladelse at superliga holdene hver må have et reserve hold som højeste kan komme op i 1 eller 2 Div..?

    Man har jo søgt efter en reserveholds løsning i en evighed uden held..

    Måske noget med max 4 spiller over 25 år.
    2 enige · 2 god kommentar

  • Pingo
  • Pingo   22. maj 2023   

  • Syntes bare når jeg husker tilbage til gamle dage hvor Brøndbys reservehold spille Danmarksserie, var det en stor oplevelse for de små klubber at spille mod Brøndby, specielt hvis at Brøndby havde et par superliga spillere mere…
    1 enig · 2 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner