Glad Hedlund: Man ved aldrig om græsset er grønnere på den anden side

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 6 dage siden

Simon Hedlund har været en vigtig spiller for Niels Frederiksens Brøndby-mandskab i denne sæson. Den 28-årige svensker har bidraget med seks mål og ti assists. På det seneste har han både spillet fra start, men også været en spiller, Frederiksen har kunnet sende ind fra bænken.

Angriberen føler sig godt tilpas og vil bare gerne bidrage til holdet, fortæller han til 3point.dk.

- Det føles godt. Sommeren er begyndt at komme, man bliver glad som menneske og som fodboldspiller. Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg kører bare på, og så vælger træneren om han vil spille med mig fra start eller jeg skal komme ind fra bænken, siger Hedlund til 3point.dk.

- Jeg forsøger at bidrage til holdet, når jeg spiller. Det er gået godt på det seneste, så det er bare at fortsætte på den måde.

Trives i Brøndby

Simon Hedlund har kontrakt med Brøndby til sommeren 2023. Men det er ikke sådan at han går og giver sig selv forestillinger i hovedet om et sommerskifte. Hvis der kommer noget, vil han forholde sig til det sammen med klubben, men som udgangspunkt er han meget glad for at være i Brøndby. Og familien trives.

- Det er et andet Brøndby-hold, som jeg spiller på nu, men måske er det endda lidt bedre. Jeg kan godt lide at spille for Brøndby og der er ikke så meget mere at sige til det egentlig. Vi er et ambitiøst hold og vi vil frem i verden. Det er det vigtigste, synes jeg. 

- Kommer der noget, som passer både mig og Brøndby, så må jeg tage stilling til det. Men kommer der ingenting, så er det fint. Jeg trives rigtig godt her. Jeg vil aldrig forsøge at tvinge mig væk fra Brøndby. Jeg vil aldrig gå til ledelsen og sige, at nu vil jeg sælges. Jeg har det godt her og min familie trives. Vi har det godt. Så hvorfor skulle man skifte? Man ved aldrig, om græsset er grønnere på den anden side.

- Man vil altid gerne være en vigtig spiller. Det føler jeg, at jeg er her. Så hvis der ikke kommer noget, som både passer mig, familien og Brøndby, så bliver jeg her.

I den kommende sæson kan Brøndby også komme ud og spille europæisk, hvis de holder sig på medaljeskamlen. 

- Som fodboldspiller vil man gerne spille europæisk og spille mod andre hold end dem fra Superligaen. Vi har spillet europæisk én gang, mens jeg har været her, og det var en fed oplevelse. Det var mod Gdansk og Braga. Det var nogle gode modstandere. Vi lavede nogle fejl, men ellers synes jeg, at vi var fint med i kampene. Det er sjovt at spille europæisk og forhåbentlig kan vi komme til at spille de kampe igen.

Simon Hedlund skiftede til Brøndby fra Union Berlin i januar 2019. Han har siden spillet 86 kampe for Brøndby IF med 16 mål og 30 assists til følge.




Deltag i diskussionen




  • Zutcorp
  • Zutcorp
    Betalende bruger
      6 dage siden   

  • Hvis der er EN ting der overbeviser mig om at NF og trænerteamet er dygtige, så er det den opblomstring vi har set i Hedlunds attitude. Det skyldes selvfølgelig også ham, men der er POKKERS til forskel på Hedlund nu, og for 1 år siden. Fedt at se ham på banen i øjeblikket, med ild i øjnene!
    5 enige · 2 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      6 dage siden   

  • Jeg håber på et sommerskifte. Jeg tror Hedlunds opblomstring skyldes, at vi spiller med om mesterskabet og kan komme i Europa. Simon slår mig som en spiller der vil spille med hvor det er rigtig sjovt og det er der ingen garanti for, at vi gør næste år.
    3 enige · 3 god kommentar

  • 6 mål og 10 assists fra en spiller der ikke er startet inde i hver kamp i sæsonen. Det er godt gået. Samtidig har han stor værdi for holdet i presspillet. Vi skal være glade for Hedlund. Og det lader til at han er glad for os.
    2 enige
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        6 dage siden   

    • @Christian Brøndbyman Er det ikke “kun” 5 mål og 9 assists? Det er i hvert fald det der står på transfermarket.com.

      Helt enig i, at Hedlund har gjort det godt i år efter en tung start.
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      5 dage siden   

  • Sælg sælg sælg, hvis der er nogen som byder på ham.