God start på efteråret: Hummel donerer bolde til Brøndbys ungdomsafdeling

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 9 dage siden

Boldene ruller atter på banerne i Brøndbyernes IF. Ungdomsspillerne i klubben er i gang igen og mange af de bolde, som de dribler rundt med, er helt nye. Det er med til at give ungdomshold i klubben en god start på efterårssæsonen efter en forårssæson, der var præget af Covid-19, uvished og nedlukning.

Hummel er mangeårig og trofast tøj- og boldpartner i Brøndbyernes IF og de besluttede at give et bidrag til at starte efterårssæsonen bedst muligt ved at forære ungdomsafdelingen 65 nye bolde.

- Vi er rigtig glade for at kunne give ungdomsafdelingen i Brøndbyernes IF en god start efter den lange Covid-19-nedlukning, udtaler Hummels Nordic Sponsorship manager Lars Westergaard.

Også i Brøndbyernes IF er der stor glæde at spore over de mange nye bolde, som nu bliver sparket rundt på græsset på de omgivende baner i Brøndby.

- Fodbolde er en stor post på enhver klubs budget, så at Hummel på den måde vælger at sponsorere 65 nye bolde til vores ungdomsafdeling er noget, som vi sætter stor pris på, udtaler klubbens forretningsfører Michael B. Espersen.

Boldene vil dels blive brugt i den daglige træning, samt til kampe og stævner. De vil blive brugt af holdene fra U5 til og med U13. De nåede tilbage i træning tre-fire uger efter den store nedlukning i foråret. Herefter fulgte sommerferien, og nu er de altså i gang igen. Med masser af nye bolde.




Deltag i diskussionen




  • Philip
  • Philip
    Top debattør
      9 dage siden   

  • Det er god stil Hummel! Jeg elsker de loyale partnere.
    1 enig · 1 god kommentar

  • BIF til jeg dør
  • BIF til jeg dør
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      9 dage siden   

  • Det manglede bare med alle de bluser vores fans køber af dem
     
    • Philip
    • Philip
      Top debattør
        9 dage siden   

    • @BIF til jeg dør de betaler klubben for at være trøjesponsor.

    Se 3 flere kommentarer