-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Det blev til en 0-2 sejr for de blå/gule, da de søndag eftermiddag besøgte AC Horsens. Brøndbys første halvleg var ikke prangende, og vi skulle derfor også hen til anden halvleg før målene faldt. Mathias Greve mener, at det var manglende bevægelse, som gjorde det svært for Brøndby i første halvleg.
- Første halvleg blev lidt energiforladt. Vi var for mange, som gerne ville have bolden. Vi har mange gode boldspillere, og det kan også blive en hæmning, hvis der ikke er nogle, som tager de dybe løb, så vi kan få strukket modstanderen ud. Det var det, der skete i første halvleg. Det hjalp, at vi gik op og satte et lidt større pres i anden halvleg. Det gjorde, at afstanden blev lidt større, så det ikke blev så langsomt og i de små rum. Det var en meget bedre anden halvleg, fortæller Mathias Greve til 3point.dk efter kampen.
Spillet begyndte tilgengæld også at rulle for de blå/gule i anden halvleg, og det havde Mathias Greve også forventet efter en god uge på træningsbanen.
- Det var en fornøjelse. Jeg synes virkeligt, vi har trænet godt i den her uge, og det bliver man som oftest belønnet for. Det synes jeg, vi gjorde i dag. Mønstrene på midten har været gode til træning, så det var lidt irriterende, at det ikke fungerede i første halvleg. Det var dejligt, at vi så kom ud med den energi i anden halvleg, hvor vi fik vist, at vi kan spille fodbold. Det skal vi kunne levere, når vi spiller med så mange boldspillere.
Mathias Greve har selv fået fast spilletid for Brøndby i flere kampe gennem denne sæson, hvor formkurven har været opadgående. Midtbanespilleren ligger ikke skjul på at spillestilen og kontinuiteten har været afgørende for ham.
- Jeg synes, det bliver bedre og bedre i øjeblikket. Jeg har fået en del kampe, og den kontinuitet betyder sindssygt meget. Vi er begyndt at spille noget fodbold, som passer mig lidt bedre, samtidigt med jeg får noget mere spilletid. Den kombination er rigtig god for mig. Det gør forhåbentligt, jeg kan blive ved med at vokse herfra.
Det var de første point på udebane for Brøndby i denne sæson, og det sætter Mathias Greve stor pris på. Midtbanespilleren havde håbet på, at man kunne belønne de mange medrejsende Brøndby-fans, som har været talstærkt tilstedet til alle sæsonens udebanekampe.
- Vi har hungret efter det. Det er de første point på udebane, og det er rart at den gode indsats kan belønne de fans, som tager med rundt, hvor end vi er. Det var rart at give den til dem.
Den næste opgave for Brøndby er på søndag, når de blå/gule får besøg af Randers FC på Brøndby Stadion.
Deltag i diskussionen
mp80 4. september 2022
Solz 4. september 2022
Joblar 4. september 2022
19Magic64
Betalende bruger
4. september 2022
Men en midtbane med Wass, Vallys, Greve og en Slimane i spillehumør, er en midtbane der på papiret kan spille de andre hold ud af brættet..!
Så virkelig glædeligt at se ham begynde at bidrage rent spillemæssigt.
---
Klipklapperen
Betalende bruger
4. september 2022
Nillerfan 5. september 2022