Fodbold live resultater




Halvrummet: Det spidser til...

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 9 dage siden

Det spidser til for Brøndby IF. Efteråret nærmer sig sin afslutning, men der resterer tre uhyre vigtige kampe.

Hvilken vej peger det for de blå/gule efter 2-2 i Haderslev? Hvor halter præstationerne? Og hvad betyder fraværet af nøglespillere på skift?

Nanna Møller Karlsen stiller spørgsmålene og Kasper Pedersbæk leverer analyserne.

Partner: FORMAT Biograf
Partner: Energihuset Danmark
Partner: Pluto TV

Du kan lytte med her eller finde podcasten i din foretrukne afspiller:




Deltag i diskussionen




  • Kan huske sidste sæson hvor man jokede og snakkede med rivaler på arbejdet. Det var på set tidspunkt spændende om Brøndby kunne holde tempo med de andre tophold. Så kom matchbolden pludseligt dumpende ned i skødet på Jesper Sørensen og han skulle bare gribe ud efter sejren og gøre arbejdet færdigt. Det magtede han ikke, og følelsen var at hvor var det dog ligegyldigt at følge med. Den følelse har JS taget med ind i europakvallen som var en kæmpe fiasko og i Superligaen hvor man nok engang er på grænsen til at ryge uden for top seks.

    Kæmpe potentiale og kun nitter i loddene.

    I denne sæson kommer vennerne bare ikke tilbage på stadion. Over 50 procent af dem jeg sidder med springer over hver gang. Jeg husker at jeg sagde mit engagement ville gå ned - tvinger mig selv på stadion, men det er en anden prioritet her i den travle juletid, og jeg læser ikke/lytter ikke til nyheder og podcasts længere.



     
    • @AldrigArne Den sidste del kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg bor ikke i DK så det er uffattelig sjældent jeg kommer på stadion. Men i de 7 år jeg har boet ude, har jeg altid gjort det til en prioritet at se Brøndbys kampe. Den prioritet er lige så stille gledet lidt ned af listen. I medgang og modgang, ja. Jeg var også med da vi næsten blev mestre, da vi blev mestre, da vi var den bløde middelvare og da vi var et Stryger-Larsen knæ fra at rykke ned i 1. division.

      Men det der foregår i øjeblikket virker bare så ligegyldigt. Vi får et stort netværk via GFH, men bliver rygtet til skandinaviske sportsdirektører. Budgettet er steget, men ikke i takt med konkurrenterne. Masterclass i Bischoff spiller meget, men i Nartey ryger ind og ud af holdet (man skal ikke spille bare fordi man er MC, men det eksemplificerer problemet).

      Vi bruger uendelig lang tid på at finde Frederiksens afløser, man mener Sørensen er manden. Han er et mulehår fra mesterskabet men har også spiller for spiller et af de bedste Brøndbyhold at arbejde med, i rigtig, rigtig mange år. Og PT kæmper vi om at komme i top 6. Vi henter dyrere spillere end før, men spiller ikke bedre. Og lige PT, kan jeg ikke finde ud af hvad planen er.

      Hele den smøre bare for at sige: Jeg ser de fleste af kampene, jeg læser nyhederne, jeg debatterer, men jeg kan også mærke at mit engagement lige så stille skrumper en lille smule uge efter uge.

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @AldrigArne hvad tænker du om spillerne? Bærer de ikke et ansvar?

      Jeg er begyndt at blive bekymret for om vi trænger til en oprydning i truppen. Individuelt har vi mere kvalitet end set længe, men som hold hænger det ikke sammen
      2 enige · 2 god kommentar
     
    • @AldrigArne
      Jeg er helt med dig der.
      Efter pokalnederlaget mod gf sidste år, har mine forventninger inden en kampe været nul eller minus. Det kom derfor ikke som den store overraskelse, at det ikke lykkedes JS at sætte holdet op til at vinde mesterskabet på hjemmebane.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner