• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Der er desværre nok en grund til at kun Laudrup og Zorniger for alvor har kunne styre os i løbet af de seneste 24 år. Som Brøndby har været drevet siden årtusindskiftet, der har vi haft brug for ekstra stærke trænere, der selv kunne føre klubben i en retning. Klubben haltede allerede under Hareide, selvom han dog nåede at vinde et mesterskab i den sæson, hvor Køhlert tog over til sidst. Jeg tror kun at usædvanligt dygtige og stærke trænere med en klar filosofi for alvor kan rykke Brøndby. 

Jeg vil så gerne have, at Jesper Sørensen modbeviser min skepsis, men indtil videre har han ikke formået det. Det handler ikke bare om resultater, så vinder vi de næste tre kampe, vil jeg sandsynligvis stadigvæk være skeptisk. 

Jesper Sørensen er et kæmpe sats, som man vist skal være CV for helt at forstå. JS er klubben og CV's mand, hvilket kan være fint for CV, hvis han ikke bryder sig om modspillet fra en stærk træner, som CV havde i Ståle dengang i FCK. Vores klub er enormt stor i alle mulige sammenhænge og der skal altså noget ekstraordinært til.

I dette årtusind har vi haft to særdeles stærke trænere, der ikke var bange for at sige deres mening. Såvel Laudrup som Zorniger vidste præcis hvad de ville og på hver deres måde skabte de en eufori og en elektrisk stemning, som man bortset fra deres perioder i klubben, skulle tilbage til 90'erne for at finde magen til. Såvel Laudrup som Zorniger havde en klar plan, som de holdte sig til lige fra starten, selv om vi fra starten ikke bare kunne købe en masse spillere til dem, tværtimod måtte de i starten nøjes med meget få forstærkninger.

I Laudrups tid var det så grelt, at vi i en lang periode måtte satse på Karsten Johansen og Peter Foldgast i angrebet, da der skulle tjenes penge, før vi kunne hente nogle nye og måske derfor var marginalerne i flere tilfælde ikke med os, da vi ellers minimum i Laudrups tid spillede lige op med FCK, og først fik mesterskabet i Laudrup tredje forsøg, hvor både Skoubo og Elmander var kommet til.

Det skal retfærdigvis med at Laudrup overtog et mesterhold, men også et hold der havde levet højt på Mads jørgensen og Peter Madsens fantastiske sæson, mens det hold Zorniger overtog jo fra starten havde bla Pukki og Wilczek.

Ofte får mange det til at lyde som om, at stakkels Jesper Sørensen ikke har meget kvalitet at gøre godt med, mens jeg mener JS har fået fine vilkår. Han havde til at starte med en plan, som han jo som bekendt måtte ændre, efter vi i flere kampe i lange perioder var under belejring i eget felt og havde lidt ydmygende hjemmebanenederlag mod Viborg og Randers. 

Jesper Sørensen ville noget nyt med vores hold og den slags tager tid. Min pointe er bare at da f.eks. Laudrup og Zorniger tiltrådte, der ville de også noget helt nyt, hvilket mere eller mindre viste sig holdbart fra starten. JS er nu blevet pragmatiker, fordi han vil redde sit job, hvilket vel egentlig er fuldt forståelig, men hvor efterlader det Brøndby? 

Vi har været igennem en lang periode med spareøvelser og jublede naturligvis alle over et mesterskab vundet på en god defensiv og omstillinger. Vi var blevet nemme at imponere og især den lange mesterskabstørke og klubbens dårlige økonomiske forudsætninger gjorde, at vi var fuldstændig i ekstase, efter et mesterskab vundet på kontraspil. 

På mange måder minder vi pt lidt om de FCK og FCM- hold, der i årevis havde succes med fodbold, der var relativt kedeligt at se på, altså bortset fra, at vi ikke har succes. Det får vi forhåbentligt med tiden, men er vi overhovedet interesseret i at spille kedelig fodbold og ville vi fans for alvor kunne begejstres over den slags bold i længden? Jeg tror det ikke. 

I Brøndby skal man først og fremmest vinde, men det skal vel være ved at spille fremadrettet underholdende fodbold. Det kan jo også være vi på et tidspunkt skal spille 433 eller 442, men for mig at se har succes og flot fodbold ikke nødvendigvis meget at gøre med om man spiller med to eller tre stoppere. Det er udtrykket, spillestilen og helt generelt helheden, der tæller.

Vi bruger sindssygt mange penge, så egentligt burde det være muligt at bygge noget stort op. Noget stort betyder også at begejstre publikum med flot fodbold. Lige nu spiller vi primært tætte opgør og qua kvaliteten hos vores spillere, der tror jeg da vi kommer til at vinde væsentligt mere end vi taber. Hvis vi fremover skal spille sådan, så tror jeg kun vi har chancen for mesterskabet, når de andre store har svage sæsoner. 

Vi kan næppe lokke Laudrup tilbage, men hvis vi har den mindste chance, så giv ham det han vil have. Det er ikke på cheftrænerposten der skal spares. Det er nemmere at få spillere og fans til at tro på tingene, desto mere et solidt valg man vælger som cheftræner.

Sporadisk har vi set fremgang, men der mangler godt nok meget. Jesper Sørensen har i min optik denne halvsæson til at få styr på tingene. 

Deltag i diskussionen