Fodbold live resultater




Her er Brøndby eller Basels mulige modstandere i playoff-runden

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1. august 2022

Tirsdag er det endnu en gang tid til lodtrækning. Denne gang gælder det lodtrækningen til playoff-runden (fjerde runde) i Conference League-kvalifikationen og her er Brøndby IF/FC Basel i bowlen. 

Som vanligt har UEFA inddelt holdene i mindre grupper, og her står det altså klart, hvem Brøndby eller Basels kommende modstander bliver i sidste runde inden gruppespillet. Eller i hvert fald så tæt på som man kan komme, da Brøndby/Basel naturligvis også trækker en 'vinderen af'-opgør.

Da Basel er seedet, står Brøndby til at overtage deres seedning, hvis det skulle lykkes at slå dem ud.

De mulige modstandere i playoff-runden er:

Sepsi OSK Sfantu Gheorghe (ROU)/Djurgårdens IF (SWE)
FC Twente (NED)/FK Čukarički (SRB)
PFC CSKA-Sofia (BUL)/Saint Patrick's Athletic FC (IRL)
Lillestrøm SK (NOR)/Royal Antwerp FC (BEL)




Deltag i diskussionen




  • En tur til Stockholm kunne være fedt! Hvis vi avancerer selvfølgelig.
    1 enig

  • Hvis det bliver Twente eller Royal Antwerp sender jeg en formel klageskrivelse til UEFA. Det her kan vi simpelthen ikke stå model til år efter år.
    4 enige · 4 god kommentar

  • Der er ingen af de hold, vi ikke kan slå. Antwerpen og Twente er selvfølgelig de værste, og man må håbe på en af de andre.

  • Voxamp
  • Voxamp   1. august 2022   

  • Det kunne have været værre. Men der er også forskel på Twente og Antwerpen og Skt. Patrick.
    Lad os få lidt lodtrækningsheld..!
    1 enig

---

  • Der er maksimalt 10 pct chance for at nå gruppespillet. Formentligt mindre. Men man har jo at drømme...
    1 enig · 1 god kommentar

  • Jeg er okay tilfreds! Det blir selvfølgelig sindssygt svært, men vi undgår Nice, som ville være døden, og Konyaspor ville også være træls. Antwerpen er på en højere hylde end os, og man orker jo ikk Viktor Fischer igen, så helst ikke dem, please. Twente er formentlig også super gode, men turneringen er ikke startet endnu i Holland, så det vil være til vores fordel. Dog håber jeg naturligvis mest på CSKA - Sofia, eller et usandsynligt favoritnederlag. (Lillestrøm lyder så tilforladeligt!)
    2 enige · 1 god kommentar

  • Hvad tid er der lodtrækning?

  • @Anton Dværg

    Champions League klokken 12.00
    Europa League klokken 13.30
    Europa Conference League klokken 15.00

    Mener det har været fremme at det først er på fredag at Brøndby og Viborg funder ud af hvem de skal møde, hvis de spiller sig videre til playoff-runden.
    1 god kommentar

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner