-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Der må indtil videre kun være 500 på stadionerne rundt om i landet, når der spilles Superliga. Brøndby kan derfor invitere 225 partnere og fans på stadion.
Men det bliver ikke som før coronaen kom til. Der er nogle regler, der skal overholdes.
Om de regler siger sikkerhedschef Mickel Lauritsen således.
- Det er en meget speciel situation, hvor vi står med kun 225 fans og partnere på stadion, og det bliver en ganske anderledes måde for dem at gå til fodbold på. Der er udarbejdet nogle helt specifikke retningslinjer, vi skal leve op til fra myndighedernes side, siger han til klubbens hjemmeside.
Brøndby skriver også på deres hjemmeside, at de vil åbne op for øst-tribunen - bedre kendt som GSV-tribunen.
Noget af det, der også bliver ændret, er hvordan tilgangen til og fra siddepladserne bliver. Trapperne bliver nemlig ensrettet mens der stadig skal tages forholdsregler for corona, siger Mickel Lauritsen.
- For at imødekomme myndighedernes retningslinjer om social afstand bliver trapperne til det åbne tribuneafsnit ensrettet, så man bevæger sig op i den ene side af tårnet og ned af den anden. Dertil kommer anbefalinger om brug af den opstillede håndsprit og myndighedernes råd om at hoste og nyse i ærmet. Der vil også være kontrollører på plads til at hjælpe med både retningslinjer, vejvisning ved ankomst til og afgang fra stadion og til at besvare eventuelle spørgsmål. Samlet set er vi flere på arbejde, end der er fans og partnere på stadion, hvilket understreger hvor ekstraordinær situationen er p.t.
Her er reglerne for tilskuere, der søndag kan komme til fodbold:
- Begynd din planlægning af turen til Brøndby Stadion ved først at orientere dig på vores hjemmeside, Brøndby Indefra, og vores andre platforme om de konkrete forhold, som er gældende
- Planlæg din transport til Brøndby Stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker
- Ankom på det tidspunkt og sted, der er angivet på din billet
- Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang
- Bliv så vidt muligt på din anviste siddeplads før og under kampen.
- Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads
- Orienter dig om ruten til toiletter, boder m.m.
- Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
- Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående
- Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper
- Vær opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb
Det vides endnu ikke, om forsamlingsforbuddet hæves i forbindelse med Superliga-kampe.
Deltag i diskussionen
Broder Salsa
Betalende bruger
11. juni 2020