-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Mit indlæg kommer efter endnu en ny aktieemission er på vej. Jeg savner virkelig en strategi ognplan for klubben til hvordan vi sikrer et solidt, bæredygtigt, økonomisk fundament i Brøndby, så vi ikke står med hatten i hånden igen om 5-10 år. Nu er der kommet ny sportslig ledelse og igen skal spillestilen laves om, selvom vi nu i to år har købt spillere til en andet system. Vi har allerede nu et kæmpe lån til GFH og siden de er kommet til, er det ikke lykkedes at lave et stort salg. Jeg har endnu ikke hørt ejerkredsen snakke om strategi, men blot målsætninger om at vi skal i Europa og kæmpe med om guldet. Men hvordan vi kommer derhen er der ingen der ved.
Det kræver hvis vi skal følge med de to FC klubber, at vi kan levere overskud og sælge spillere og derfor bliver man også nødt til at sælge mens spillerne er i høj kurs. Suzuki og Vallys skulle have været solgt i sommers, måske også Kvistgaarden, så pladsen kom til de næste i rækken, som Bundgaard eksempelvis.
Jeg ærger mig gul og blå som aktionær og fan, at vi med det brand og de fans vi har, ikke kan formå at drive en sund klub, der ikke skaber underskud hele tiden. Jeg håber virkeligt at der kommer en plan, en strategi vi kan rekruttere ud fra, hente spillere og trænere til klubben. Promovere det brand vi har. Ellers ender vi igen om nogle år med en kæmpe gæld der skal betales ligesom i 2013.
Deltag i diskussionen