-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Efter hvad der må siges at være en overordentlig ringe start på foråret, så er jeg nysgerrig på at høre, hvor det enkelte individs tålmodighed rækker til med det nuværende sportslige setup.
Som udgangspunkt findes der ikke et rigtig eller forkert svar, da det er en personlig holdning.
Så hvad skal der til/hvor går jeres grænse ift. at tabe tilliden til den nuværende sportslige retning?
For min egen side vil det helt klart være, hvis vi formår at glippe kvalifikationen til Europa. Vi har netop haft et transfervindue, hvor vi har brugt penge som aldrig før. Spillerne har været på ikke bare én men to træningslejre i forlængelse af hinanden. Vi har vel også den største og dyreste stab længe set i Brøndby, hvis ikke nogensinde. Og flere af vores normale konkurrenter underpræsterer enormt (fck og fcn). Hvis alle de her ting akkumuleret ikke er nok til, at kvalificere sig til Europa (om det er en tredje eller fjerdeplads er underordnet for mit vedkommende), så vil jeg personligt have tabt min tillid til det nuværende sportslige setup.
Så hvor går jeres personlige grænse?
Deltag i diskussionen
olemartin.dk 24. februar 2026
Jeg har stor tillid til Cooper og staben pt, men der må gerne komme noget kontinuitet og ikke alt for meget rotation, som man ser pt, det er ikke godt for at få skabt relationerne.
Mange har brokket sig over indkøbene, men kig på forsvaret Binks og Godfrey er meget solide inde centralt og med Pentz tilbage er forsvaret meget stærkt. Slisz har også været meget stærk inde centralt på midtbanen, han virker som den helt rette forstærkning til midtbanen. Når det kommer til kanterne, har det ikke været ret godt indtil videre, men tænker det nok skal komme, når de falder mere til. Oppe foran har Dennis været alene i front og på kanten, men virker til han skal bruges centralt som spids, hvor han har har givet alt hvad han har og været tæt på et par gange også i seneste kamp. Kampformen er ikke i top, hvilket også gjorde han måtte skiftes ud sammen med Ambæk.
Holdet skal helst sikre sig en 3.plads alt andet vil være dumpet, men ser mest denne trup som man gør holdet klar til næste sæson.
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Jeg er dog ikke helt sikker på, at jeg fanger svaret på mit spørgsmål.
Du virker umiddelbart enig med mig angående, at manglende tredjeplads (eller kval til Europa) vil være en fiasko. Men ikke så stor en fiasko, at du vil trykke på den røde knap.
Skal den manglende stabilitet fortsætte ind i den nye sæson? Og i så fald hvor langt ind?
Derudover er jeg heller ikke helt enig med, at vores forsvarskæde har set meget solide ud. 1 mål lukket ind på tre kampe og to clean sheets er selvfølgelig pænt på papiret.
Jeg synes dog stadigvæk, at vi tillader nogle ret store chancer imod, både i kampen i går såvel som kampen mod Randers, hvor det nærmere er deres manglende skarphed + en sublim redning af Pentz i går som gør, at vi ikke indkasserer. Sønderjyske rammer træværket, brænder en friløber og Randers brænder også nogle kæmpe chancer i kampen mod os.
Jeg var begejstret til at starte med, det har ændret sig.
Jeg tror faktisk Birk havde fået flere point ud af de sidste 6 kampe,
Jeg ved det godt det er gætteri, men man køber et halvt hold og forventer øjeblikkelig succes det er naivt. Jeg tror efterhånden ikke at Cooper er en dygtig træner.
Jeg ved godt han har vundet noget med et eller andet engelsk U-landshold, men der har han kunnet vælge mellem cremen af den engelske ungdom. En dygtig træner kan i mine øjne få noget godt ud af ingenting (forstå mig ret jeg tror ikke det ville hjælpe med mig på holdet uanset træner).
Jeg synes vi havde et ret godt hold inden vinterpausen og der formåede han ikke at hive point hjem mod Vejle og Fredericia.
Så bruger vi penge som aldrig før fordi vi har fået en lidt snobbet waliser og se nu i min optik burde vi ligge lige i haserne på AGF og FCM det har han pisset væk.
Jeg frygter for fremtiden for Brøndby for jeg frygter lidt noget af det vi har set i andre klubber hvor man lukkede fantaster ind.
Jeg håber virkelig jeg tager fejl, men hvis ikke snart Brøndby beviser noget så er jeg færdig som fan. Kald mig illoyal eller hvad man nu vil, men så vender jeg først tilbage når GFH ikke er i ejerkredsen også er jeg ligeglad med hvor de ligger. Det der sker lige nu det er pinligt
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Derudover er jeg enig med dig i, at jeg umiddelbart også syntes, at vi havde et ganske fint hold da sæsonen gik i gang. Vi må dog bare indse, at de spillere vi har mistet (Kvistgaarden, Rasmussen, Sebulonsen, Bischoff, Suzuki og Nartey) simpelthen ikke er blevet erstattet ordentligt. Ud af de mange indkøb vi har lavet siden Schmedes kom til, er det vel kun Binks der indtil videre har været en gevinst. Tahirovic, Villadsen, Fukuda, Gregoritsch, Uchino, Younis og Köhlert er jo ikke braget igennem endnu. Sow, Dennis, Frøkjær, Godfrey, Lahdo og Slisz er for tidligt at bedømme efter 3 kampe, men ingen af dem synes jeg har shinet nævneværdigt. Godfrey har vel gjort det ok, men han er vel så også den eneste, som vi nærmest ikke kan købe.
Jeg er selv enorm anti-gfh, så jeg forstår din frustration. Du må gøre dét du selv føler er bedst for dig og dit forhold til klubben.
Af samme grund bliver jeg heller ikke overrasket hvis AGF også slutter foran os i næste sæson. Det er samme historie som FCM, blot med færre ressourcer. De har til gengæld fordel af et exceptionelt sammenspillet hold, med Superligaens med afstand højeste gennemsnitsalder.
Vi har omvendt hældt penge vi ikke havde i den ene dyre trup efter den anden i håb om at vi ville kvalificerede os til et europæisk gruppe/ligaspil. Og vi gjorde det uden at have en strategi for at tjene de penge - i stedet håbede vi de kom på bagkant i form af præmiepenge. Alt vi havde var en plan pakket ind i ostepapir og bundet ind i sejlgarn.
Et godt eksempel på hvor skidt det har været, er at vi først nu får et setup omkring og en integration af Masterclass i organisationen, som har været en selvfølge hos vores konkurrenter i årtier. Det er også nu vi begynder at se strategiske forlængelser med vores talenter, og nu vi begynder at se talenterne få godt med spilletid i Superligaen - endda på bekostning af spillere med et flot CV og en høj indkøbspris.
Jeg kunne fortsætte med alt det vi har forsømt og er bagud med på den kommercielle front, men så ville jeg ikke komme i seng før lørdag. Pointen er, at vi har meget, meget lang vej tilbage til toppen af dansk fodbold. Blot at se på vores budget og sige vi skal være nummer tre her og nu er alt for simpelt.
Det er det vi skal spille efter, men vi kan reelt set hverken kræve eller forvente det. Dertil er der alt, alt for meget vi skal indhente. Omvendt er de fem seneste kampe under al kritik, og det bliver selvfølgelig ikke ved med at gå. Men der er godt nok langt til jeg selv når det punkt, hvor jeg synes det ikke går længere. Og skulle vi nå det punkt, vil jeg ikke se en paladsrevolution, men velovervejede udskiftninger på få poster.
Rebæk 25. februar 2026
Alle dine pointer er valide, selvom jeg ikke er enig i alt.
Jeg bliver dog nødt til at indvende at du er direkte uærlig, når du kun fremhæver Coopers job som ungdomslandsholdstræner. Ja, han har trænet det engelske ungdomslandshold, men det blegner i forhold til, hvad han udrettede i Swansea og Nottingham. At han tog Nottingham fra nedrykningspladserne i næstbedste række og førte dem op i Premier League, hvor han overlevede med et fuldstændig dysfunktionelt hold pga. for mange indkøb (ligesom nu i Brøndby), er et mirakel. Han fik nemlig noget ud af absolut ingenting i Nottingham.
Jeg synes faktisk det er fair at begynde at tvivle på Cooper nu (selvom jeg mærkelig nok stadig er optimistisk, men ikke ved hvorfor). Men lad være med at være uærlig omkring hans meritter.
Så må vi jo håbe han kan gøre kunsten efter.
Min opfattelse er dog ikke at vores hold var dysfunktionelt inden vinterpausen og de 2 fejltrin mod Vejle og Fredericia, tjah
Rebæk 25. februar 2026
Jeg brugte et lidt for voldsomt ord. Undskyld.
Men jeg forstår det heller ikke. For jeg er enig i forhold til holdet inden Fredericia-kampen.
Jeg vil virkelig gerne tro på Cooper, men jeg kan da også godt følge dem, der siger, at de ikke kan se, hvordan Brøndby gerne vil spille.
Og så har RommeTilPhiri ret. Vi har mistet bærende profiler. Og dem der er kommet ind er stadig ikke fuldgode erstatninger.
AB76 24. februar 2026
Minimumskriteriet er kvalifikation til Europa.
Hvis ikke det sker, har Schmedes og Cooper fejlet totalt.
Specielt i forhold til deres egne udtalelser.
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Det var da pudsigt, at du mener det samme som den profil du bliver beskyldt for at være.. Får i den grad én til at tænke sit :-)
AB76 24. februar 2026
Vi bliver jo nød til at være enige, for at bevare illusionen hos den pågældende bruger. :-)
Min tillid er heller ikke stor til projektet lige pt, men selfølgelig skal en dom umiddelbart først ske ved sæsonafslutningen.
Med mindre vi taber de næste 3-5 kampe, så kan det godt være at bålet brænder.
AB76 25. februar 2026
Off toppic:
Man kan jo også argumentere for at fremadrettet vil den omtalte profil aldrig mere skrive med alle de profiler der svarer på dit fine oplæg/spørgsmål.
Profilen har jo gentagne gange skrevet/indikeret hvis man skriver med profiler der har skrevet det værste man kan skrive i verden til ham, at så har man samme holdning og mening som denne profil.
Så det er vel slut med at den omtalte profil skriver med alle dem der svarer dig.
Men lige nu er der i øvrigt dejligt stille.
RommeTilPhiriOgSå 25. februar 2026
Det bedste vi umiddelbart selv kan gøre tænker jeg er, at lade vedkommende fortsætte med at male sig selv op i et hjørne. 3point ved udmærket, at de ikke er tjent med en bruger herinde, der kaster om sig med udokumenterede beskyldninger, retter voldsomme personangreb mod gud og hver mand, griner og håner folk som ikke deler vedkommendes synspunkt og beskylder alle nye profiler for, at være i ledtog med ondskaben selv.
Jeg fortsætter med at give min mening til kende herinde, og jeg fortsætter med at indgå i debatter med folk,som jeg er fundamentalt uenige med. Ligeledes fortsætter jeg med at tilbagebevise påstande, som jeg ved er lodrette løgne. Og så er det underordnet om afsenderen er dig, ham, Nanna eller en helt fjerde.
Hvis man ikke kan tåle, at blive gået på klingen angående sin holdning, så skal man afholde sig fra at ytre den på internettet. Det er dog tankevækkende (omend ikke overraskende) , at det er muligt til stadighed at have sobre debatter herinde, når vedkommende ikke vælger at deltage. Det er dog blevet bevist et utal af gange tidligere, når hans profiler lukkes fra tid til anden.
AB76 25. februar 2026
Enig.
Men vi er jo også den samme person. :-)
Studenterbrød 24. februar 2026
Spillemæssigt ser jeg gerne en svag forbedring fra kamp til kamp.
Det overrasker mig ikke, at vi ikke har fået flere point, for det forventede jeg heller ikke med så mange nye spillere.
Nu har spillerne fået en række kampe sammen, så skal niveauet hæves, så vi får samlet point mod de hold der ligger lige under os. I slutningen af slutspillet skal holdet være helt sammenspillet, så er det slut med bortforklaringer og undskyldninger.
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Studenterbrød 25. februar 2026
---
NewY 24. februar 2026
Og må bare gentage at jeg virkelig ikke fatter casen med gregorich, meningen med at spille med kanter er vel at det bringer flere indlæg men pt har vi ikke en eneste til at modtage de indlæg, og har en ide om at i disse forårskampe kunne vi virkelig godt ha brugt MG.
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Hvor går din egen grænse ift. hvornår du mister den komplette tillid til retningen, som er sat?
NewY 24. februar 2026
Min grænse er tæt på at være nået
SuperDardie 25. februar 2026
Mauer 24. februar 2026
NewY 24. februar 2026
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Hverken Leicester, Swansea eller Forrest er jo hold, hvor det forventes at de går ud og tager greb om kampen. Championship er en meget lige liga, hvor der ikke er den store forskel på top og bund. Og ja, så har han været træner for et succesrigt U17 engelsk landshold, men der er trods alt enorm forskel på U17 bold og seniorfodbold.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
24. februar 2026
Håber at vi igennem hårdt og kontinuerligt arbejde, får skabt en base, meget lig den som FCM har.
De er røvirriterende, men indrømmet, mega dygtige.
Så hvis en mellemsæson, eller to, er det der skal til for en længevarende succes, so be it.
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
Og så er mit næste spørgsmål: Har vi råd til det med det nuværende sportslige setup? Har vi råd til to mellemsæsoner med færre tv-penge, ingen Europa og lavere spillersalg qua vores spillere performer dårligt? Med tanke på at vores nuværende trup og stab vel er den dyreste vi har haft nogensinde?
LJS
Betalende bruger
Top debattør
24. februar 2026
Der er mange spørgsmål ;-))
Og er der en fodboldens ABC, som kan give os et entydigt svar, på alle disse spørgsmål.
Godt opslag.
Jeg er selvfølgelig med på at sportslig succes kan bidrage positivt til bundlinjen, men sportslig succes i sig selv siger ikke noget om den underliggende forretnings tilstand. Et godt eksempel på det er at vi trods mesterskab og europæisk gruppespil i 2021, måtte byde GFH velkommen blot et år senere i 2022 - fordi den underliggende forretning var usund og ikke kunne bære.
Derfor skal vi have et større øje på udviklingen i den underliggende forretning, end på tabellen i de kommende sæsoner, når vi skal vurdere om vi har råd til det nuværende sportslige setup med et par mellemsæsoner.
RommeTilPhiriOgSå 25. februar 2026
Omvendt, uden at have de helt præcise tal, så tænker jeg umiddelbart at vores udgifter er steget mærkbart siden dengang.
Som det ser ud lige nu lader det til, at vores finansiering primært skal komme igennem salg af vores unge spillere fra eget akademi. Noget jeg bestemt ikke er modstander af.
For mig giver det dog sig selv, at sportslig succes øger de unge spilleres værdi. Det er en del lettere at kræve mange millioner for unge spillere, som performer godt, gør en positiv forskel og fx viser sig frem i europæiske kampe, fremfor unge spillere der gør det middelmådigt, gør lille til ingen positiv forskel og sovser rundt på en 4-8 plads uden europæisk eksponering.
Jeg har ikke noget imod kalkulerede mellemsæsoner og sætte tæring efter næring. Men så skal vi som klub også bare være åbne og direkte omkring det.
Og jeg får ikke indtrykket af, at det er den retorik hverken Cooper eller Schmedes bruger - Og så skal de selvfølgelig holdes op på det, ligesom deres forgængere er blevet det.
Vi er først lige begyndt at investere i en strategi og folk til at eksekvere på den. Det kommer til at tage år og dag før resultaterne for alvor viser sig - hvis de da viser sig.
AB76 25. februar 2026
Jeg er helt med på at det tager tid at bygge noget nyt op.
Men er det så ikke forkert:
At ledelsen melder ud at en top 3 placering i denne sæson er målet og forventningen?
At sportsdirektøren udtaler at man i dette vindue har købt ind til at være klar til Europa i den kommende sæson?
burde klubben/ledelsen ikke i stedet melde ud:
At der bygges en ny strategi og struktur op, med alt hvad der hører til i forbindelse med det, og at resultaterne helt naturligt vil være derefter. (lidt i samme stil som Nordsjælland i forhold til udvikling og resultater).
Dette ville jo helt automatisk give et helt andet forventningspres fra omverdenen og lægge noget mindre pres på trænerstab og trup, specielt i modgang.
Jeg vil mene at de fleste fans ville købe ind på den proces, men måske undre sig over at man så ikke bygger mere op omkring talenter, hvis det alligevel ikke er topplaceringer det er målet i de kommende sæsoner.
I min optik er superligaen en liga med en stor jævnbyrdighed mellem top og bund, et højt taktisk niveau (grundet gode trænere og uddannelse af spillere i Danmark generelt), og præget at mange hold der arbejder med kontinuitet , da økonomien i flere klubber ikke er til dyre indkøb.
Skulle vi misse Europa et år eller to, så må vi tage det med. Men vi kan ikke både investere hele vejen rundt om og i truppen, og samtidig sige Jamen nummer 5 er da også et flot resultat. Vi skal have ambitiøse mål og stræbe efter dem - men også acceptere at man ikke altid når sine mål.
Det vigtigste i disse år er for mig ikke om vi kvalificerer os til Europa, men at vi udvikler klubben til at være en sund og bæredygtig forretning. Gør vi ikke det, er Europa - næsten - ligegyldigt.
Vi SKAL derhen, hvor vi ikke er afhængige af stolpe ud. Vi har ledt efter den vej i 30 år og tabt enorme summer undervejs - og med tiden også vores sportslige position, en placering ad gangen. Kommer vi ikke et bedre sted hen forretningsmæssigt, er det kun et spørgsmål om tid før AGF også går forbi os.
AB76 26. februar 2026
Efter min bedste overbevisning kan det ikke lade sig gøre at køre en rentabel forretning i Brøndby, uden klubben jævnligt deltager i Europa ligaspillet.
Priserne på vores spillere (salg), bliver på sigt ikke høje nok til at få klubben til at kunne løbe rundt økonomisk, hvis ikke de bliver eksponeret i Europa.
Selv hvis vi fratrækker vores undervældende transfers, som følge af manglende strategi og rettidig omhu - som vi er ved at komme efter - så er der utroligt mange forretningsben der slet, slet ikke præsterer til potentialet i disse år. Jeg er meget sikker på at den nye CEO får som hovedopgave at få øget vores kommercielle indtægter ret så voldsomt.
Får vi så rent faktisk succes med strategi og rettidig omhu i forhold til transfers, så begynder det at ligne et pænt plus, selv uden europæiske ligaspil.
AB76 26. februar 2026
Jeg vil se det før jeg tror det.
De sidste 20 år har ikke bevist noget, på trods af mange og flere gode intentioner.
Thøgerpålåget
Betalende bruger
24. februar 2026
Spøg til side. Vi bliver nød til én gang og for alle at prøve at have tålmodighed med træner og spillere. Vi er i top 6, så en eventuel katastrofe er ikke længere en mulighed. Kampen mod Synderjyske viser jo hvad man kan bedrive med en træner der får ro og tålmodighed med en trup.
Jeg synes det virker utroligt idefattigt og tvivler lidt på projektet, men jeg har valgt at give til sommerferien mindst, før jeg konkluderer noget endeligt.
RommeTilPhiriOgSå 24. februar 2026
- Mener du at Sønderjyske har vist, at samme træner, tålmodighed og tro på deres koncept kan være en fordel? Det er jeg enig med dig i.
- Mener du at vores præstation i går mod Sønderjyske viser, at kontinuitet er nøglen og vi er på rette spor? Det ved jeg ikke helt, om jeg entydigt er enig i. I hvert fald ikke mht. præstationen.
Thøgerpålåget
Betalende bruger
25. februar 2026
Det første. Sønderjyske er jo vores diametrale modsætning pt.
---
Nielsen81 24. februar 2026
Der er en del nye spillere, Cooper leder måske lidt efter tingene lige pt, men jeg tænker, at på den lange bane skal det nok blive godt.
Når et hold som SønderjyskE går ud og spiller, som de gjorde i går, så er det fordi, de er spillet sammen, så jeg er sikker på, at om et par sæsoner går det noget bedre. Måske og forhåbentlig allerede i næste sæson.
Som Brøndby-fan i mere end 30 år og Liverpool-fan gennem 25-26 år, der har man også lært det med tålmodighed :p
vallystilambæk 24. februar 2026
Det skal nok blive godt er jeg sikker på.
Jensen
Betalende bruger
24. februar 2026
Men hvis der er noget som har bevist sig igen og igen i fodbold, så er det kontinuitet.
Schmedes er stadig ny i klubben og han har nu haft tid til at sætte sit hold. Schmedes’ hold har først lige fået lov at sætte deres hold, så nu skal alle finde sig selv og hinanden.
Så min snor er meget lang, hvis ikke tingene går voldsom ned ad bakke herfra.
Jeg vil give Cooper til sommeren ‘27, selv med relativt dårlige resultater.
Jeg vil ikke dømme ham ude, selvom han ikke får os i Europa.
Selv hvis næste sæson starter dårligt, vil jeg have is i maven.
Hvis vi ligger under top 6 til nytår, kan vi begyndes at snakke om, om han måske har slået større brød op end han kan bage.
FCM har tydeligt vist hvad kontinuitet kan føre til, hvis man holder snuden i sporet og følger sin egen plan.
FCK havde det sammen under Don Ø og Ståle, men viser nu præcis hvad der kan ske, hvis ikke en klub er alignet.
Så min snor er meget lang. Både med Schmedes og Cooper.
Marc Johnson 24. februar 2026
Vi skifter træner og system som andre skifter underbukser. Det SKAL stoppes
---
preben
Betalende bruger
24. februar 2026
der er pt ingen gejst i holdet. Jeg håber spillerne har set norsk i aften hvor et hold der samarbejder og markerer sig, på gl dags brøndby facon, slår stjernerne. Den gejst skal skabes , genskabes, som forudsætning for forbedringer og ud fra den præmis skal systemet og holdet sættes
SuperDardie 25. februar 2026
For at svare selv vil jeg gerne spole tiden lidt tilbage. De seneste år har Brøndby IF haft succes med 3 back kæden, 3 5 2 osv. Under Niels Frederiksen vandt vi mesterskabet, og senere under Jesper Sørensen kæmpede vi med om guldet igen. Men var vi reelt et dominerende hold?
Både ja og nej.
Jeg husker mange kampe under Jesper Sørensen, hvor vi var det bedste hold i første halvleg, men i anden halvleg trak vi os tilbage og forsvarede føringen. Det fungerede, og nogle gange smed man kampene væk, og nogle gane fik vi alligevel nogle gode resultater. Vi kontrollerede sjældent kampene i 90 minutter, og jeg ved godt, man ikke kan kræve, at vi dominerer og har bolden hele kampen, men vi var stort set kun dominerende i første halvleg.
Måske overpræsterede vi bare i guldsæsonen og i de sæsoner, hvor vi kæmpede med om guldet. Jeg ved godt, at man nogle gange har solgt vigtige profiler, og det har selvfølgelig haft betydning. Det gjorde vi også efter mesterskabssæsonen. Men efter det glippede mesterskab i 23 24 var det jo faktisk omvendt. Der solgte vi ikke holdet i stykker, vi styrkede det. Så argumentet om, at vi faldt tilbage på grund af store salg, holder ikke helt i den periode.
Det får mig til at tænke, om vores topniveau i virkeligheden har været et udtryk for overpræstation, mens vores nuværende niveau måske ligger tættere på vores reelle niveau.
Birk forsøgte at ændre retningen med 4 3 3, men gik hurtigt tilbage til 3 5 2 ved modgang. Den formation truppen og klubstrukturen allerede var bygget op omkring. Et gennemgående problem har også været vores manglende evne til at åbne lavtstående og defensivt organiserede hold.
Mange fans ønsker, og klubben signalerer også, at vi skal være et mere dominerende og offensivt hold. Det lader til, at Cooper også ønsker det. Spørgsmålet er, om han kan implementere det.
Ser man på hans tid i Nottingham Forest og Swansea City, var hans hold ikke boldbesiddende dominatorer. De havde ofte lav possession, men skabte alligevel mange afslutninger. Det indikerer en mere direkte og effektiv tilgang frem for rendyrket kontrolfodbold. Man skal dog også huske, at de trupper han havde, ikke nødvendigvis var på niveau med konkurrenterne.
Pointen er, at det her projekt ikke er som at ændre taktik i FIFA. Det er mennesker, relationer og automatismer, der skal ændres. Det tager tid.
Jeg har fortsat tillid til ledelsen omkring ansættelsen af Cooper. At ændre formation og spillestil er en stor opgave, og det ligner, at han arbejder grundigt og detaljeorienteret. For mig skal han som minimum have resten af sæsonen til at bygge fundamentet.
Stemningen er negativ lige nu, og det er forståeligt. Men fodbold er resultatorienteret. Vinder vi fem kampe i træk, vender det hele hurtigt.
Omkring Schmedes må vurderingen komme over tid. Om han har ramt rigtigt med indkøb, afhænger også af, om Cooper får spillerne til at præstere. Kontraktforlængelserne har dog været fornuftige. At miste Nartey og Bischoff var ærgerligt, men det ligner samtidig, at arbejdet med Masterclass er blevet styrket.
Så for at svare konkret på spørgsmålet:
Min tålmodighed er brugt op, hvis vi ved sæsonens afslutning ikke har vundet en eneste kamp i mesterskabsspillet, og spillet fortsat fremstår lige så usammenhængende som nu.
Det er måske et ekstremt standpunkt, men lige nu er det svært at give et mere præcist svar.
Kepgar 25. februar 2026
Samtidig syntes jeg at mange over ser de positive takter.
Defensiv og struktur på holdet er på et nogenlunde niveau vi har lukke 1 mål ind i 3 kampe og vi falder aldrig helt sammen som fodboldhold. Derudover har vi fået en røvfuld Masterclass spiller op på holdet som viser et godt niveau og i fremtiden kan indbringe nogen penge til klubben. Samtidig ser jeg forbedring på banden kamp for kamp man kunne selfølgelig godt ønske sig at det gik hurtigere men fremgangen er der.
Min tålmodighed er lang, for hvad er alternativet.
Skal vi ud i endnu en fyring af træneren og sportsdirektøren. skal vi igen forsøge at definer og skifte taktik og sportslige udtryk på banden. og skal hele truppen endnu en gang udskiftes hvor vi igen skal havde 3 til 5 dyre spiller siden på bænken fordi de ikke passer til den ny spillestil.
For at vi igen kan bruge en masse penge vi ikke har, for igen at havde denne diskussion om et halvt år fordi der sidder en gruppe fans hvis tålmodighed og fremtidsperspektivet ikke rækker længer en håndfuld kampe, og hvis loyalitet skifter fra kamp til kamp. Vi bliver nød til at give holdt og teamet en chance, for der er ingen anden mulighede.
Der er selvfølgelig en grænse for galskaben men den er slet ikke nået endnu.
RommeTilPhiriOgSå 25. februar 2026
Men for at gøre dit indlæg mere fair, så bliver jeg altså nødt til at påpege, at alt over midterlinjen altså ikke er blevet udskiftet. Vallys er ikke ny og Ambæk har også været i klubben længe, omend han kun er 17 år.
Kepgar 25. februar 2026
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
25. februar 2026
---
Katongo
Betalende bruger
25. februar 2026
Hvis vi misser top3 er det er en katastrofe, men ikke fyringsgrund i min optik.
Der mangler lige at falde et par brikker på plads, men jeg tror på det nuværende setup. Både i forhold til den aktuelle trup, træner og ledelse (fuck ejerskabet!). Når det hele lige kommer ud af affyringsrampen kommer holdet til at sparke røv. Ambæk bliver et kæmpe salg til en fed adresse. Nye unge tager over. De rutinerede tager ansvar og bærer de unge.
Hvis vi ikke er top 3 og spiller sprudlende fodbold når 2026 slutter, syntes jeg med rette vi kan snakke om Cooper skal udskiftes. Men han bør have meritter nok til, at få et helt kalenderår.
Skulle vi lige pludselig begynde at falde fuldstændig sammen og han tydeligt taber omklædningsrummet, har vi en anden snak.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
25. februar 2026
Et velbegrundet debat indlæg. Jeg finder bare ikke premissen for debatten er fyldestgørende og afstemt men er for afgrænset.
For mig handler det om mange flere parametre.
1) Tid, man kan ikke sætte en deadline eksempelvis 1.juni og sige at hvis vi kun blev nr. 5 så skal hele trænerteamet ud.
2) Jf. punkt 1 er det ikke kun tid og resultatet der skal danne grundlaget
3) Man er nød til at se på alt omkring holdet herunder præstationerne ikke kun resultatet det må beror på en mere nøgterne analyser af bl.a skader, karantæner, øje-testen osv. osv.
4) Så ska der også være en ret sikker analyse af at man kan finde et bedre trænerteam og økonomi kan i en eller anden udstrækning også spille ind da nyt træner nok vil have sine transfer ønsker både ud og ind.
Det er umuligt at opsætte en skabelon for processen, det er for flydende og dynamisk, i hvert fald for mig ,så jeg kommer ikke med et bud på spørgsmålene,
Jeg vil dog sige, at ud fra trænerteamets samlede CV osv. så er min tålmodighed denne gang noget længere end normalt også henset til at nuværende trænerteam er det 3 efter NF stoppede i vinteren 2022 - så nu må vi køre med længere lys på bilen, ellers kommer der bare igen igen en ny træner som vi vil have Rausch.....! Skruen uden ende..........
RommeTilPhiriOgSå 25. februar 2026
Kender du forskellen på ytringsfrihed og ytringspligt? Ellers kan jeg med fordel anbefale dig at læse op på forskellene imellem de to.
Når det så er sagt, så kan jeg omvendt sige, at for mit eget vedkommende gælder lige præcis det omvendte fortegn.
Netop på baggrund af trænerens CV, på baggrund af den enorme løn som ham og hans stab uden den mindste tvivl får, så er min egen tålmodighed alt andet lige kortere, end den fx. havde været med en Frederik Birk eller Jesper Sørensen eksempelvis.
Den nuværende cheftræner har fået præcis den stab han har peget på, han har fået to træningslejre oveni hinanden, han har et væld af nyindkøb, heriblandt den magiske 6'er som INGEN af hans forgængere fik. Han har fået opgraderet trænings og spillerfaciliteterne.
Alt det lagt sammen, så er hans forudsætninger for at kunne lykkedes alt andet lige noget større end hans forgængere. Derfor forventer jeg simpelthen også, at han får styr på både det resultatmæssige såvel som det spillemæssige indenfor en kortere frist end hans forgængere.
Ellers har jeg svært ved at forstå, hvad alle de økonomiske udgifter reelt set er gået til.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
25. februar 2026
Studenterbrød 25. februar 2026
Hovedparten af fans incl jeg selv, ser ud til at have ganske fin tålmodighed med både træner og sportsdirektør.
Problemet lige nu er, at der var for stor optimisme inden sæsonstart, nu skal forventningerne lige kalibreres, da det ikke gik som jubeloptimisterne forudsagde.
Jeg er personligt fortsat optimist, men jeg forventer også at se en moderat forbedring måned for måned.
KajGris 25. februar 2026
Michael Hansen 25. februar 2026
RommeTilPhiriOgSå 25. februar 2026
Jeg opfordrer ikke til trænerfyring eller kursskifte, men kaster stille og roligt en bold op i luften, som der umiddelbart er ganske mange, som har valgt at gribe. Det er der kommet rigtig mange gode svar ud af, hvor ingen af dem er forkerte. De er blot personlige.
Du vælger så at slå bolden væk fra gruppen, slå en surmule på og sige ''JEG VIL IK' VÆR' MED I JERES DUMME LEG'' - Og det er så fint lille ven. Så stil dig over og kig ind i hjørnet og lad os andre lege videre.
Jeg vælger da også umiddelbart at tro (nok nærmere håbe), at Cooper og holdet får fundet den magiske formel der gør, at vi begynder at vinde nogle fodboldkampe. Og rent faktisk scorer nogle mål og bliver farlige op omkring modstanders felt.
Men det er måske forbudt at både tro/håbe og så samtidig have en voksen, åben dialog omkring et emne? Blot fordi alle kan se vores problemer, må man ikke italesætte dem? Hvis spillerne/trænerne ikke kan forbedre det, blot fordi nogle anonyme personer på internettet har en dialog omkring ''Hvad skal der til for at...'', så er vi som klub godt nok udfordret mentalt.
Michael Hansen 25. februar 2026
Studenterbrød 25. februar 2026
Der bør være plads til alle holdninger uden der går fanpoliti i debatten.
RommeTilPhiriOgSå 25. februar 2026
Det her er vel den mest saglige og sobre debattråd, der har været inde på 3point i umindelige tider. Jeg ser sågår profiler undskylde til hinanden, fordi der røg en finke af panden længere oppe. Det kan man jo så spørge sig selv, hvorfor mon er tilfældet. Det svar lader vi blot blafrer i vinden.
Lige nu er det dig der destruere en saglig tråd med dine intetsigende input. Som jeg skriver til en anden bruger før dig: Du har ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Så hvis ikke du har noget fornuftigt at bidrage med, hvilket du nu to gange har dokumenteret, at du ikke har.. Så afhold dig fra at bidrag?
Spar os andre for dit komplet nyttesløse bidrag og tag dit surmuleri andetsteds hen.
Evt. opret din egen debat omkring noget du har på hjerte?
Solz 25. februar 2026
---
Bornholms_Granit 25. februar 2026
Som jeg ser det, så er vi nærmest nød til at give Cooper længere snor end som så, ellers så ender vi med at ligne en kaosklub hvis vi skipper Cooper ud til sommer, så skal vi i gang med den 4 træner inden for halvandet år.
Jeg ser det allerstørste problem som værende at der er meget meget lidt relationer mellem spillerne. Ser vi på kampen i mandags startede der 8 spillere der har været i klubben i mindre end 8 måneder (her tæller jeg Ambæk og Mathias med da de først er blevet en del af førsteholdet i den her sæson), hvilket efterlod Pentz, Divkovic og Vallys som de eneste 3 der har været i klubben i længere tid, så der mangler simpelthen en stamme på holdet der kender hinandens spil og løbemønstre og det ses desværre tydeligt her de første par kampe i forårs sæsonen.
Så for egentlig at svare dig, så er min snor længere end din, jeg har en forventning om at vi sniger os med i Europa og en forhåbning om at det sker, sku det ikke ske så mener jeg dog stadigvæk ikke at han skal ud allerede til sommer, da han har haft for kort tid med for mange nye spillere.
Mugge999 25. februar 2026
AB76 25. februar 2026
Selfølgelig skal der tålmodighed til.
Men hvis den resultatmæssige tendens fortsætter resten af foråret (de næste 11 kampe), ligger der måske 5 point og venter til kontoen.
Vil du så stadig mene at der skal mere tålmodighed til?
Forhåbentligt bliver det bedre, men at sige der minimum skal gå et år, uanset resultaterne tror jeg simpelthen ikke på. Resultaterne vil uanset hvad der siges have en betydning.
Fra sportsdirektørens side er der jo også meldt ud at vinterens handler til truppen er med udgangspunkt i at holdet skal stå klar til Europa i efteråret.
Mugge999 26. februar 2026
Ocellaris 27. februar 2026