Fodbold live resultater




Kamil Wilczek sikret endnu en sæson i Süper Lig

Skrevet af Steen Sørensen, 14. juli 2020

Lørdag aften havde Göztepe S.K. muligheden for at sikre sig mod nedrkning fra den bedste tyrkiske fodboldrække Süper Lig. Det krævede blot uafgjort hjemme mod en af konkurrenterne i rækkens nederste halvdel, hvor alle hold var i nedrykningsfare. Med den tidligere Brøndby-angriber og lige nu topscorer i 3F Superliga Kamil Wilczek på banen i hele kampen måtte Göztepe imidlertid se sig slået 1-3 af Genclerbirligi.

Søndagens tre kampe bragte ikke nogen afklaring for Wilczek og holdkammeraterne, men allerede efter de to tidlige af de fem kampe mandag aften stod sagen klar. Göztepe er sikret endnu en sæson i det fineste tyrkiske selskab. Det skyldes, at Kayserispor kun fik 1-1 hjemme mod Gaziantep, og Rizespor samtidig på udebane tabte 2-0 til Kasimpasa.

Senere på aftenen blev Göztepes overlevelse cementeret, da Yeni Malatyaspor hjemme tabte 0-1 til Besiktas. Resultaterne betyder, at der nu er fire hold, som ikke har mulighed for at hente Göztepe med to runder tilbage at afvikle. Med tre nedrykkere er sagen derfor klar.

Som nævnt er Kamil Wilczek stadig topscorer i 3F Superliga med 17 mål, men han pustes i nakken af to andre tidligere Brøndby-spillere. Med to scoringer i weekenden kom AGF's Patrick Mortensen op på 16 mål, mens Ronnie Schwartz fra FCM har nettet 15 gange. Knap så målfarlig har Wilczek været i det tyrkiske, hvor han først fik hul på bylden i forrige runde midt i sidste uge.




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner