Fodbold live resultater




Køb nu ind CV !!!

Skrevet af HvorliggerColding, 10. august 2021

De seneste uger har budt på en del opslag omkring tranfers, eller skal vi sige manglen på samme. CV har både været udskældt for ikke at handle ind i tide, men også for ikke at handle "kvalitet" ind. Debatten er nået helt ind i diverse Brøndbypodcasts og er selvfølgelig allerede blevet behandlet af flere omgange. Uden på nogen måde at være inde i maskinrummet eller i hovedet på CV, synes jeg dog alligevel jeg gerne vil bringe list mere lys over hvad det er for dilemmaer som CV også kan stå overfor i denne periode. Dette mest fordi jeg synes CV helt uberettiget er blevet stærkt kritiseret af både fans og medier og når der tales om tranfers til Brøndby IF generelt, er debatten efter min mening simpelt hen for unuanceret. 

 

Hvis vi starter med den del som vi kan kalde kvalitet. Her må forstås at vores sidste handler ikke er kvalitet. (Tshiembe og Greve).  Her må man kigge tilbage på strategien og hvad CV og ledelsen vil med klubben på den korte og især den lange bane.

 

  1. Vi skal lave en forretning som giver overskud.
  2. Vi vil ikke springe lønloftet.
  3. Vi er en top 3 klub. (nævnes da det langt hen af vejen sætter de økonomiske rammer)

 

Begge dele er noget CV har tordnet ud med gang på gang og de sætter en naturlig begrænsning for hvad og hvem vi kan hente. Altså forstået at hvis lønloftet hedder lad os sige 300.000 pr måned (hvilket vel ikke er urealistisk), så er der allerede her mange spillere som vil vælge Brøndby fra og spillere som handles for 2-3 mill Euro eller mere spiller ikke for dette beløb. Derfor skal vi finde spillere som er billigere. Og hvad er egentligt chancen her for at ramme rigtigt ? Er den større hvis prisen er 3 mill euro frem for 2 mill. Jeg tror det ikke. Skal vi op og sikre os den kvalitet som jeg føler bliver efterspurgt og hvor vi er mere sikre på en hvis form for klasse, så snakker vi priser på 4+ mill Euro og 6-800.000 kr i løn pr måned og det betaler Brøndby ikke for spillere lige nu. Nu spørger i nok hvad med Maxsø. Han var da en kvalitetsspiller og ham kunne vi godt hente. Rigtigt nok, men for det første kendte Maxsø og CV hinanden fra tidligere og ville selv gerne til klubben, men Maxsø var også uden kontrakt og kunne hentes gratis. Og her tror jeg meget af forklaringen på vores tranfervindue ligger.

 

For hvorfor handler CV ikke ?

 

 Prøv at forestil dig dette. Vi mangler eks en forsvarsspiller. Teamet har scoutet 3 spillere. Et stort talent, en nogenlunde sikker superliga spiller og en spiller som koster en del mere, men som en agent har tippet om måske kan hentes billigt pga. manglende spilletid, kontrakt hvad ved jeg. Og husk her er tale om spillere som er scoutet igennem. Ikke bare noget impulsivt. Det har vi slet ikke råd til. Talent ved vi at vi har vi på den position, så nu kan vi enten vælge det sikre og måske lidt kedelige, eller vi kan vente og følge udviklingen på den sidste spiller. Det er her vi kan hente en Blass eller en Maxsø. Men det kræver tålmodighed og også held, for spillere i den kategori sidder lige nu og afventer deres muligheder. Og her må vi i Brøndby bare affinde os med at vi ikke ligefrem er øverst på ønskelisten af mulige destinationer og håbe på at ham vi drømmer om ikke får bedre tilbud.

 BTW så har CV allerede i et interview med Nanna Møller Karlsen fortalt hvordan han og teamet arbejder med både positioner, men også med tranfertyper på hver position, for at være på forkant med alle tænkelige senarier. En rigtig god udsendelse i øvrigt og som også understreger det scenarie som jeg beskriver.

 

Men hvad vej vælger vi ? Jeg er ikke spor i tvivl om at CV går efter den sidste løsning for det kan potentielt give mest værdi til holdet, men det er jo som sagt ikke uden risiko og her tror jeg den ene af vores signings kommer ind i billedet. CV turde ganske enkelt ikke vente længere og skulle have lukket det hul i forsvaret. Ind kom Tshiembe. Selvfølgelig et gæt. Ham den sidste, ham vi venter på bliver fri, tror jeg i øvrigt stadig vi kan nå og se inden vinduet lukker for hullet efter Maxsø skal lukkes. Det er jeg sikker på CV godt ved.

Det svarer lidt til at fare ud i El-Giganten for at hente den der super fede computer de har til 10.000,- hvor man sparer 4000,- men de har selvfølgelig udsolgt. Ville du så bare tage en anden der var dårligere til samme pris men som ikke var på tilbud ? Nej vel.

 

Hvorfor er der så ikke handlet ind så vi havde truppen på plads inden opstart ?

 

Mit gæt er at det kunne CV sagtens have gjort, men de spillere som var en mulighed på det tidspunkt og som lå inden for vores rækkevidde, nok ikke er meget bedre end de vi selv kan levere fra masterclass. Og hvad er så meningen med at hente spillere ? Fans og medier råber selv op om at det ikke nytter at hente udlændinge, hvis de ikke er nævneværdigt bedre end de danske. Hvilket jeg i øvrigt er helt enig i. 

 

Transfers er let. Gode transfers er svært. Som jeg har skrevet i et andet indlæg så søg på tranfers ind i superligaen i sidste sæson og kig på alle de penge der brugt. Sammenlign det med hvem der slog igennem. En spiller i mine øjne. Kevin Dicks og han var endda en lejespiller. Resten er i bedste fald middelmådige køb. (pris målt op imod præstation) Lad os nu give CV ro til og arbejde, så vi kan få de bedste spillere til klubben som er muligt og ikke 3-4 hovsa løsninger.

 

At Greve så ikke skulle være kvalitet er en helt anden snak. Månedens spiller. Årets pokalfighter. Havde i sluppet ham for 1 mill Euro ? Jeg havde ikke.




Deltag i diskussionen




  • 20 enige · 16 god kommentar

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      10. august 2021   

  • Jeg blev lidt træt, da jeg læste din overskrift.
    Men jeg tog en dyb indånding og læste hele indlægget igennem. Og det er jeg glad for at jeg gjorde. For jeg er 100% enig.

    Vi har lagt en strategi om at være en top-3 klub og vi fortsætter med at agere herefter.

    Jeg har skrevet det tidligere, men hvis vi var blevet 3’er sidste sæson, så tror jeg ikke der var mange, som havde løftet et bryn over vores igangværende transfervindue.

    Jeg tror du har ret, ang. Tshiembe. Jeg tror ikke CV turde vente længere, da vi, med Maxsø på vej ud, kraftigt manglede forsvarsspillere. Men hvis det passer, at Lyngby startede med at forlange 10mio og vi har fået ham for 5mio. Så har ventetiden da sparet os for en god slat penge.

    Jeg tror bestemt ikke at CV er færdig. Det kommer ikke til at sprøjte ind med spillere. Men jeg er overbevist om, at der i hvert fald kommer 1 spiller mere. Måske 2. Men der kommer kun 3 spillere mere, hvis der enten sker afgange eller et helt vanvittigt tilbud byder sig.

    Men jeg ser ankomsten af Greve og Tshiembe som en rigtig god stort.
    15 enige · 8 god kommentar
     
    • @Jensen Havde det på samme måde da jeg læste overskrift, men er helt enig med dig og trådstarter.

      Om 2-3-4 sæsoner kan vi stå et rigtigt godt sted, som vi ikke ville ha' været i nærheden af, hvis ikke CV havde taget styringen som nu..
      7 enige · 1 god kommentar
     
    • @Jensen ja, 5 millioner er mange penge at spare i Brøndby, men jeg frygter bare, at vi ikke sparer 5 mill, men sætter mere til ift. de dårlige resultater vi har fået, og hvordan det påvirker holdet negativt. Vi har fået mange flere penge mellem hænderne, end hvis vi var landet på en 3. plads i sidste sæson. Så skide være med, at vi må betale lidt mere i indkøb for nogle gode spillere, hvis vi har mulighed for at hente dem tidligt og få holdet spillet sammen i god tid. Og så vil jeg også mene, at vi har råd til at sprænge lønrammen for en enkelt eller to ekstra gode spillere.
      1 enig

    Se 6 flere kommentarer

  • Super godt skrevet!
    9 enige · 2 god kommentar

  • Mik
  • Mik   10. august 2021   

  • Når man er dansk mester og er en klub som Brøndby.

    Samt står overfor den største chance i over 20 år, for at komme i CL med kun 2 kampe

    Har igen sagt gratis farvel til dine bedste folk og skilt dig af med et kæmpe talent for en rimelig transfer

    Man ligger efter 4 kampe roder rundt i bunden med kun 3 point og har lukket 8 mål ind

    Så synes jeg faktisk CV får både ro og tillid fra sine omgivelser, du kan ikke forvente man ikke har forventninger i ovenstående beskrivelse.
    Der er en stor tro og respekt for hans person, så jeg køber ikke den med vi bare skal lade os læne tilbage for CV har styr på alt, det er kun sundt, at han også har forventningspres på sig

    Ingen af de indlæg jeg læser herinde der kræver lidt mere handling, har bedt CV om at smutte eller de ikke kan se han gør det rigtige, men de undskylder nærmest når de er en smule kritiske fordi der er så mange herinde der kun kigger lige ud men ikke til højre og venstre i alt hvad han foretager sig.


    Ikke en har skrevet eller forventer vi skal bruge alle 155 millioner eller noget der ligner i nærheden af det, Men når man for anden sæson i træk skiller sig af med de bedste folk, og er så sårbare at bruge folk i et forsvar der Kegler rundt og har vigtige kampe foran sig. Så er det helt fair at stille krav også selvom man kigger længere frem. Det er en balance gang som nogen fans har følt har været alt for ujævn. Det farligste man kan gøre er st læne sig tilbage og sige CV klare alt

    Ingen er fejlfri, selv ikke CV, men vi tror alle på ham og hans projekt og ønsker han er vores sportschef. Men derfor må man godt også kunne have forventninger uden at skyde 155 millioner af, mon ikke man kunne både leje klasse spillere i større klubber eller i corona tider købe billigt, Så vidt jeg ved var det et af CVs argumenter sidste transfer vindue ved ikke købe nye spillere at der ville dukke muligheder op i dette vindue og kvalitets spillere til rådighed som man normalt ikke kunne få, den købte vi alle, og tror ikke han hentydede til division og superliga spillere der eller vente til sidst i et vindue.
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • Mr.D
    • Mr.D   10. august 2021   

    • @Mik
      Men er det rimeligt at forvente mere end top 3?
      At forvente indkøb ala Maxsø?
      At forvente vi går all in på CL eller DM forsvar?
      At forvente lykkens gudinde holder med os fordi vi et BIF?
      Jeg synes det ikke.
      2 enige

    Se 8 flere kommentarer
     
    • @Mik Du plejer da ellers at være et fornuftigt menneske Mik (en gang i mellem da ) :) orker ikke at gentage alle de fornuftige indslag og fine argumenter der er kommet. Fine betragtninger, positiv tankegang og tålmodighed, er sikker på at CV gør hvad han kan under de omstændigheder han nu engang har. Jeg vil vædde på, at om føje tid vil alle give os ret der tror på at vi gør det rigtige, stol på det og støt hele vores team og trup. Kærlig hilsen Næstved, vi ses på Fredag på stadion...
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

---

  • Gizmo
  • Gizmo   10. august 2021   

  • Jeg er slet ikke i tvivl om at vi nok skal ende i top 3 i ligaen. Men hold kæft hvor er jeg træt af at vi ikke prøvede at gribe lidt mere ud efter chl. Og nej det handler ikke om at springe nogen bank, eller betale mere på nogen som helst måde.

    Hvilke super transfers er det vi håber på? Spillere som har os som sidste udvej, efter et langt transfer vindue?

    Maxsø handler er altså ikke nogen garanti. Og der er MASSER af klubber med flere penge ind os der også dér står klar til at handle.

    Ingen panik herfra. Bare små skuffet, når nu chancen er der. Der kan sagtens gå 16 år, før vi får chancen for chl igen.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        10. august 2021   

    • @Gizmo - Men hvis vi vender den om, hvilken transfer mener du så realistisk vi skulle/kunne hente for at have en chance for at komme i CHL?
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Mr.D
    • Mr.D   10. august 2021   

    • @Gizmo
      Hvis vi holdet snuden i sporet kommer muligheden igen indenfor 5 år, og næste gang vil vi være klar til at gribe ud efter chancen uden at sætte os tilbage på den lange bane.
      Men JA hvor ville det være fedt, hvis vi lige havde lidt mere stolpe ind. Men vi brugte nok det hele sidste år ;-)
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Smukt skrevet debatoplæg. Jeg kan ikke tilføje så meget, bortset fra en enkelt ting:

    Jeg kan se rundt omkring at argumentet: ''NU skal der satses på CL. Vi ved jo ikke hvornår vi får chancen igen'' gentages igen og igen rundt omkring. Som om at chancen er dumpet ned fra himlen til os, et mirakel. Once in a lifetime, som aldrig vil ske igen.

    Dette er for mig at se helt misforstået, og man skal vende argumentationen om: vi har fortjent denne chance, netop fordi vi har truffet de rigtige beslutninger de sidste år, som har givet resultater. Vi har gjort plads til sultne unge spillere, der havde talentet, og som brændte for Brøndby, i stedet for løntunge ældre spillere med vekslende præstationsniveau. Vi forlængede med NF, og vi undlod at fyre ham, da mange fans ellers gerne ville have haft det. Vi har hentet meget billige, eller endda gratis, spillere sent i vinduet, hvoraf nogle har været vitale for mesterskabsholdet. Der er også købt spillere, der ikke har slået til, men de er købt så billigt ind, at selvom præsentationerne måske ikke har været de bedste, har vi ikke mistet alverden.

    Tshiembe er et konkret kongeeksempel på hvorfor CV gør som han gør. Lyngby forlanger 10 mio for ham i maj. Vi venter et par mdr, og så kan vi købe 2 Tshiember i stedet for 1.... og ja, vi mangler måske nogle point lige her og nu i august, og ja der kommer en CL-playoff. Men på den lange bane er det her vejen frem for os. Det er jeg ikke i tvivl om. Man skal bare lige overvinde købekløen der kommer af håbet om CL og euforien efter mesterskabet. Når vi står til vinter og har et super stærkt hold, der er spillet ind, kommer vi ikke til at fortryde at vi gjorde det på denne her måde. Det er jeg helt overbevist om.

    Vores nuværende model har virket, modsat tidligere modeller, som har fejlet. Så skulle vi ikke holde os til det, vi nu har set virker. Det er jo netop idéen med hele vores strategi, at holder vi os til den, vil skal gå færre og færre år mellem hvert mesterskab og mellem hvert europæisk gruppespil. Hvor vi har fortjent at spille med, ligesom vi har gjort i år.

    Snuden i sporet.
    10 enige · 7 god kommentar
     
    • @Christian Brøndbyman Der burde laves en t-shirt med skriften Snuden i sporet og alt overskud skulle gå til CVs indkøbs kasse...
      3 enige · 5 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer

  • Er helt enig. Var selv på vej ind for at lave et lign opslag. Jeg nøjes med bare at hoppe med her.

  • Fuzzy
  • Fuzzy   11. august 2021   

  • Godt belyst - god artikel - den der venter får noget godt til sidst
    1 enig

---

  • Welkro
  • Welkro   11. august 2021   

  • Fint skrevet, og jeg er enig langt hen ad vejen!
    Jeg tror at du har helt ret i omstændighederne omkring købet af Tshiembe. Og havde han været en 1. prioritet til forsvaret, så burde man jo have hentet ham i vinters da hans kontrakt stod til at udløbe.
    Man burde jo have forudset at man skulle skifte det meste af midterforsvaret da Hermansson og Jung havde udløb, og Maxsø var en forventet transfer.
    3 enige · 2 god kommentar

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      11. august 2021   

  • Super indlæg! Mht. debattten om, hvorvidt vi skulle have satset benhårdt på at komme i CL (ved at købe store profiler tidligt i vinduet), så har følgende refleksion ift. CL vs EL:

    CL: hvis vi kvalificerer os får vi naturligvis koefficient-point for at have slået Salzburg, samt 100 millioner ekstra i kassen. Det ville være fantastisk. Men realistisk set vil vi tabe alle - eller næsten alle - kampe i det gruppespil, fordi vi taler Liverpool, Real Madrid, Benfica, osv. som modstandere. I gamle dage ville det give en smule koefficient-point på kontoen, men så vidt jeg ved har de ændret reglerne, således at man fremover skal vinde et par kampe før det rent faktisk udløber point. Så i CL scenariet tjener vi penge, men uden at forbedre vores europæiske koefficient, som er afgørende for i fremtiden at kunne blive seedet og få lettere adgang til Europa. Spillernes værdistigning er nok begrænset, hvis vi bliver skildt ad i gruppekampene og taber med 3-5 mål i hver af dem. I sådanne kampe er det ofte kun målmanden, som kan se god ud...

    EL: her går vi glip af 100 million ift. CL, men det er til gengæld langt mere sandsynligt at vi kunne få point i gruppespillet med et par potentielle sejre og uafgjorte resultater, hvilket vil udløse koefficient-point til både os og til Danmark. Potentialet for at vores spillere gør en god figur er større i EL og dermed også potentialet for at skabe interesse hos købende klubber. Ulig CL vil vi ikke blive ydmyget i kampene i samme grad, fordi modstanderne trods alt er tættere på vores niveau.

    Derfor: det kan være at CV også har medtaget overstående i sin kalkyle: at fordelene ved CL primært er økonomiske på den korte bane, mens koefficient point vil være nærmest teoretisk. Hvor mange point fik FCM i sidste sæson ved at tabe næsten alle kampene?
    3 enige · 4 god kommentar
     
    • Mik
    • Mik   11. august 2021   

    • @del Piero

      Det er for let købt, selvfølge vil alle inkl. CV gerne få den oplevelse med.

      Du nævner FCM men glemmer at nævne FCK som har hentet masser af point netop i CL

      Årsagen til FCM aldrig vandt og først fik point, var de gik naivt og meget offensivt ind til kampene.

      Den kamp hvor de ikke gjorde det, var netop den kamp de hentede 1 point i.

      FCK har altid haft en meget defensiv tilgang til de store hold, og det har givet point mange gange.

      Så skulle CV vælge mellem EL eller CL så er jeg 120% sikker på valget blev CL
      1 god kommentar

    Se 6 flere kommentarer
     
    • Mik
    • Mik   11. august 2021   

    • @del Piero får man i øvrigt ikke flere point for at komme i CL gruppe spillet end EL

      Det kan godt være jeg er forkert på den, men det mener jeg at huske. 4 point mener jeg man får for at komme i CL gruppespil inkl de point det giver for kampe der gjorde det muligt.

      CV vidste jo ikke vi skulle trække den værste modstander af alle
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer

  • Et fornuftigt, velovervejet og velskrevet indlæg.

    Grundlæggende er jeg helt enig, og jeg stoler på at CV og staben har øje for, at gøre Brøndby til en klub der fremover kan og vil blande sig i toppen af Superligaen på permanent vis.

    Derfor tror jeg også vi mest af alt skal se den her sæson som en transitperiode.

    Vi ved alle, at mange (bærende) spillere er blevet solgt, og 21/22 sæsonen kan derfor ikke forventes at være et forsvar af guldet. Som fan håber jeg guldet kan gøre Brøndby bæredygtigt - sportsligt og finansielt, så vi fremover ikke har brug for at rigmænd er nødt til at hoste op med deres egne penge for at holde os oven vande.

    Det er forståeligt nok, at vi som fans gerne vil se klubben satse hårdt på videre succes, og gerne med det samme. Imidlertid skal vi også huske, at vi har flere folk i klubben som udelukkende beskæftiger med den slags. Jeg tror Jan Bech Andersen og CV først og fremmest tænker på det langsigtede perspektiv for klubben.

    Vi kan som fans bedst hjælpe dem ved at give dem arbejdsro, og ikke stille spørgsmålstegn ved alle deres beslutninger. Det betyder omvendt ikke, at vi ikke må være kritiske. Naturligvis må og skal vi være det, men i sidste ende kommer det an på, om vi stoler på de folk som er med til at drive klubben.

    Jeg kan kun svare for mig selv; men jeg stoler på vores folk kan og vil det bedste for klubben - især på lang sigt. Mesterskabet 20/21 var en gave som ikke skal sjuskes bort, men agere grobund for videre langvarig succes.

    6 enige · 5 god kommentar
     
    • Mik
    • Mik   11. august 2021   

    • @Keep_Attacking meget enig herfra

      Og fantastisk bruger navn du har :)
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Fint indlæg som jeg er helt enig i. At købe spillere må være fyldt med dilemmaer, hvor man nogle gange er heldig og nogle gange uheldig. Det værste der kan ske er at vi køber en dyr spiller med høj løn der ender med ikke at performe. Det har vi desværre gjort rigtig tit tidligere (synes dog vi de sidste 5-6 år har haft få dyre fejlskud).

    Når transfervinduet starter sætter både Randers og Lyngby jo et prisskilt på Greve og Kevin T - dette prisskilt påvirkes naturligvis af den købende klubs størrelse/økonomi. Jeg er da sikker på, at CV gerne havde hentet begge spillere for 1 mdr. siden, men både Randers og Lyngby har nok skulle mærke, at der ikke var flere penge at hente end det CV bød. Det sparer man så xx mio. kr. på, som så må holdes op mod eventuelt mistede point.

    Lad os teoretisk sige, at CV har sparet BIF for 8-10 mio. kr. fordelt med 4-5 mio. kr. på de to spillere (Lyngby har i hvert fald tidligere sagt at prisen på Kevin T var 10 mio. kr.) ved at vente. Det har muligvis kostet os 2-4 point. Det vil jeg i så fald mene var det værd.

    CV har været en medvirkende faktor til at vi:
    Blev danske mestre
    Har overskud på bundlinjen
    Har solgt en spiller for plus 50 mio. kr.
    plus en masse anden positiv udvikling i klubben.

    CV er hamerende dygtig, og når man se hvad han gjorde for skraldet og ungdomsholdet må man bare bøje sig i støvet selvom han naturligvis også kommer til at lave fejl.
    5 enige · 4 god kommentar

---

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      11. august 2021   

  • Angående EUFA koefficient:
    FCK er nummer 36 med 43,5 point samlet over de sidste 5 år.
    FCM er nummer 113 med 13,5 point over de sidste 5 år
    BIF er nummer 163 med 7,0 point over de sidste 5 år

    Vi har altså i gennemsnit scoret under 1,5 point per sæson, men er allerede sikret mindst 3 point pga. kval til EL. Med lidt sejre i gruppespillet kan vi virkelig forbedre vores koefficient, selvom der er langt op til FCK, som har et par sæsoner med omkring 15 point, der virkelig batter i regnskabet.

    Derfor: det vigtigste ift. Brøndby's fremtidige koefficient er at vi har et slagkraftigt hold klar til gruppespillet (dvs. efter 1/9) og det er jeg sikker på at CV nok skal levere.

    Se listen her: https://www.uefa.com/memberassociations/uefarankings/club/#/yr/2021<br />
    Forklaring på point-systemet her: http://www.haslund.info/20_europacup/ranglister/forklaring.asp
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • Mik
    • Mik   11. august 2021   

    • @del Piero nu ved jeg godt at vi ikke kvalificere os til CL men er det ikke korrekt man får lidt flere point på at i CL gruppespillet?
     
    • @del Piero FCK kommer til gengæld til at miste rigtig mange point i den her sæson da de i 16/17 var i CL og fik 2 sejre og 3 uafgjorte og derefter røg i EL og spillede uafgjort og en sejr over Ludogorets og en sejr over Ajax før de røg ud.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner