-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Transfervinduet er gået ind i sin afsluttende fase, og noget kan tyde på, at der stadig kommer til at ske ting og sager i Brøndby IF. For knap et år siden, sad vi alle på nåle, da Brøndby IF på LinkedIn annoncerede købet af Joe Bell med få minutter til midnat.
Hvad mon der kommer til at ske i år? Vi ved det naturligvis ikke, men til gengæld garanterer vi, at uanset hvad der måtte ske, disker vi op med et fedt liveshow med gode debatter, gæster og indslag.
Vi sender i år live fra 20.00 til 00.00 og følger således transfervinduet helt til dørs. Du kan opleve det hele live i FORMAT Biograf i Ballerup (biografen ligger placeret med gode parkeringsmuligheder og få minutters gang til Ballerup S-tog) med en kold fadøl eller sodavand samt popcorn - og naturligvis alle dine blå/gule venner. Hvis du ikke kan holde ud helt til midnat, er det også okay at droppe ud undervejs.
Billetterne koster 149,- og inkluderer en fri øl eller vand.
Vi ses til en forrygende aften med masser af Brøndby-snak, quiz, præmier og gode mennesker - og måske en transfer eller to.
Deltag i diskussionen