Konyaspor henter transferfri Ertugrul Teksen

Skrevet af Daniel Mads Jensen, 15 dage siden

Ertugrul Teksen lignede i flere år et godt bud på en spiller, der måske kunne komme op og snuse til førsteholdsfodbold i Brøndby IF.

Skæbnen ville det dog anderledes, og Brøndby sendte angrebstalentet videre til Lyngby i sommeren 2019. I Lyngby slog Teksen heller aldrig for alvor sit navn fast, selvom det dog blev til syv kampe i den kongeblå trøje.

Angriberen fik ikke forlænget sin kontrakt med Lyngby, der udløb ved årsskiftet, og derfor har han været fri til at forhandle med andre klubber.

Det har tyrkiske Konyaspor udnyttet, og det tidligere Brøndby-talent rykker derfor til Tyrkiet. Det meddeler klubben på Twitter.

Konyaspor ligger solidt placeret i midten af den tyrkiske Super Lig.

 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      15 dage siden   

  • Det er præcis formålet med MasterClass, at uddanne professionelle fodboldspillere. Der slipper rundt regnet 11 spillere igennem U19-nåleøjet og kun et par stykker har reelt en chance for et blive en del af SL-truppen. Derfor skal MasterClass succes måles i antallet af professionelle fodboldspillere i de bedste rækker. Og dem skal der være mange af, gerne 100% af førsteårsseniorspillerne fra MC.
    3 enige · 1 god kommentar