Fodbold live resultater




Kvistgaarden kan godt abstrahere fra transfer-rygter

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 1. januar 1970

Spillet om Mathias Kvistgaarden er i gang.

Bliver han eller skal den populære angriber videre i karrieren?

Det er der ikke mange, der ved på nuværende tidspunkt – heller ikke hovedpersonen selv, som 3point.dk fangede til en kommentar til situationen efter træningskampen mod Hvidovre IF. 

Kan du godt abstrahere fra alt det, der sker omkring dig lige nu?

- Ja, det synes jeg godt, jeg kan.

- Der er selvfølgelig meget, man kan læse om og lytte til, men jeg prøver så vidt muligt at lade være og bare koncentrere mig om, at jeg træner her hver dag.

Kvistgaarden påpeger, at han alligevel ikke har det store at sige i puslespillet lige nu. 

- I sidste ende kan jeg som spiller ikke rigtig gøre noget, ud over bare gøre det bedste, jeg overhovedet kan – om det så er for det ene eller det andet sted. Det er jo sådan det er, siger han. 

I de seneste uger er Kvistgaarden blevet rygtet til Eintrahct Frankfurt og Leipzig. Også Celtic har været sat i forbindelse med den den 22-årige angriber siden i sommer, hvor der også går rygter om, at parterne er i dialog. 




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner