-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Mathias Kvistgaarden var ude i en stor del af foråret med en skade. I denne sommeropstart blev han doseret, så han kunne komme godt tilbage på hundrede procent, og det har angriberen nærmet sig stille og roligt - med flotte præstationer i mellemtiden.
Den 22-årige angriber har været meget iøjnefaldende, når han har været på banen i denne sæson. Sæsontotalen lyder aktuelt på tre mål og tre assist i tre kampe. Et af målene og en af assisterne faldt søndag aften i Lyngby, hvor Brøndby vandt 2-0.
- Jeg er glad. Selvfølgelig. Det var en dejlig start og jeg havde da håbet at jeg kunne spille videre, for at se, om jeg kunne få lavet et mål eller en assist mere. Det blev ikke sådan, men jeg er da super glad for det, jeg nåede at præstere derinde, lød det fra Kvistgaarden i mixed zone efter kampen.
Men midtvejs i første halvleg måtte Kvistgaarden lade sig udskifte med en skade, og det er han indebrændt og irriteret over.
- På et tidspunkt i en sprint mærkede jeg at jeg ikke kunne sprinte hundrede procent uden smerter. Hvis jeg ikke kan det, er der en stor del af min pakke, der er ubrugelig. Så der vidste jeg godt, at det var bedre at få en anden ind.
- Hvis der er nogen, der er indebrændt og irriteret, så er det mig. Jeg har da mildest talt lyst til at gå fuldstændig amok, men det har hverken holdkammerater, trænere, fysser, familie eller jeg selv godt af. Ingen har godt af, hvis jeg går og er sur. Jeg må være sur, når jeg er for mig selv.
Allerede torsdag har Brøndby IF igen en vigtig kamp. Denne gang mod Legia Warszawa i Conference League-kvalifikationen. Om Kvistgaarden kan være i spil til den kamp, tør han ikke selv spå om.
- Det ved vi slet ikke noget om endnu. Jeg håber og beder om, at jeg kan være klar. Jeg skal tjekkes yderligere i morgen (mandag, red.). Jeg ved ikke, om det er ribbenene eller en muskel omkring maveregionen, der har sat sig i klemme. Det må vi se i morgen.
Mathias Kvistgaarden har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2027.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
5. august 2024
En stor personlighed, der er et kæmpe aktiv for klubben.
Sgu en guttermand :-) :-)
mimor1 5. august 2024
Og så er han begyndt at kunne score på en store del af hans kæmpechancer
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
5. august 2024
Så skaber han et pres spil, som
ingen andre formår at gøre,
Kvistgaardens løb uden og med bold, samt hans løb bag forsvatet, og ikke mindst hans konstante pres spil, tilføjer vores offensiv høj intensitet og kvalitet, han er vigtig at få klar til torsdag.