Fodbold live resultater




Kwasniak og Brøndby IF går hver til sit

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 9. november 2022

19-årige Valdemar Kwasniak søger denne vinter nye græsgange. Hans kontrakt med Brøndby IF udløber og parterne er blevet enige om at gå hver til sit.

Kwasniak kom til Brøndby fra OB som angriber, og har siden været igennem en omskoling til defensiv midtbanespiller med stor succes. Han fik tilmed banket sig ind på U/19-landsholdet. Men nu er tiden i Brøndby altså kommet til en ende for denne gang.

- Hele min Brøndby-tid er noget jeg vil kunne se tilbage på med et smil. Det har været kæmpe stort for mig. Ikke mindst på banen, men også uden for banen, siger Kwasniak til 3point.dk.

- Jeg har fået en masse fede oplevelser og minder i al den tid jeg har været her. Jeg har haft rigtig gode mennesker omkring mig. Jeg har haft en utrolig dygtig træner i CS (Christian Sørensen, red.), som har troet på mig og hjulpet mig rigtig meget. Så overordnet set har jeg været rigtig glad for min Brøndby-rejse.

Vi ønsker Valdemar Kwasniak alt det bedste videre i karrieren.




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      9. november 2022   

  • Det simpelthen så fedt, når man går ud af fordøren i stedet for at blive listet ud af bagdøren.

    Held og lykke herfra!
    10 enige · 2 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner