Lykkelig Riveros: Det var sindssygt

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1 måned(er) siden

Lige fra det øjeblik Blas Riveros vred sig i græsset af smerter for snart et år siden, har han drømt om sådan en eftermiddag på Brøndby Stadion, som han oplevede denne søndag i kampen mod Vejle.

Ikke blot vendte den paraguayanske venstreback tilbage til sin første superliga-kamp i næsten et år, da han blev skiftet ind i stedet for Andreas Bruus i 2. halvleg. Han opnåede også den store tilfredsstillelse at være manden, der med en perfekt assist på tværs til Michael Uhre var med til at bane vejen for Brøndbys comeback efter at have været slemt på hælene mod superligaens bundhold fra Vejle.

- Det var en kæmpe lykkefølelse. Vi var bagud med et mål. Det var godt at kunne hjælpe holdet, lød det fra Blas Riveros via tolk efter kampen.

Her fik han også understreget, at han dag efter dag siden den alvorlige skade har knoklet hårdt for at komme tilbage.

- Det her er det, jeg har virkelig har drømt om. Nu er jeg tilbage, og det er jeg virkelig glad for – og jeg mener, at jeg også er klar til 90 minutter, lød det fra den paraguayanske landsholdsspiller.

Han fortryder ikke, at han og Brøndby i fællesskab enedes om, at han skulle blive på vestegnen i stedet for at møde op til landsholdssamling med Paraguays landshold.

- Det var vigtigt, at jeg ikke tog afsted. Jeg fik nogle minutter med reserveholdet, det havde jeg ikke fået, hvis jeg var taget med landsholdet.

Og så oplevede den populære Brøndby-spiller også noget, han aldrig i sit liv som fodboldspiller har oplevet før. Måden hele Sydsiden sang hans navn på efter kampen gjorde kæmpe stort indtryk på ham.

- Det var sindssygt. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende. Det var virkelig smukt og unikt, sagde Blas Riveros.
 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Hans flotte comeback udstillede godt nok manglerne hos Bruus og Mensah.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        1 måned(er) siden   

    • @Saesonkort - Eller hans ekstremt høje niveau, hvis man vælger at se positivt på det.
      6 enige · 2 god kommentar
     
    • @Saesonkort - ja det var en ringe aflevering fra Mensah til Blas og mega dårligt mål af Bruus. Efter min mening spillede alle WB rigtig godt i dag.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • Velkommen tilbage Blas. Superfedt at se ham stemple ind med det samme efter næsten et års fravær. For at være ærlig, så var jeg en af dem som ikke fik set Blas i kampen mod OB sidste sæson. Begynder at kunne forstå, hvorfor der er en del hype omkring manden.

    Fair nok, det er ikke mange minutter at kunne bedømme ham på, men det tegner rigtig godt det her. Mit håb er at han kan blive en af de spillere som kan give os en ekstra kant som vi virkelig har behov for, for tiden.
    4 enige · 4 god kommentar

  • Længe siden jeg har været så glad, for at se en spiller tilbage..
    3 enige · 1 god kommentar

  • Welcome back! You have been SO missed
    2 enige · 1 god kommentar

  • Fuzzy
  • Fuzzy   1 måned(er) siden   

  • Velkommen tilbage Blas, du har været savnet.
    Nu glæder vi os til at se dit niveau, det er fantastiske minutter du har spillet i den gule trøje indtil videre.
    2 enige · 1 god kommentar





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021