-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Endnu en sløj start på arbejdsugen med endnu et nederlag. Kan mærke jeg selv bliver draget længere og længere ind i negativitetens edderkoppespind. Som et lille lysglimt i mørket sad jeg med et lille smil på læben og så Nartey score til 2-0 for Lyon. Gjorde nas at se ham gå, men sgu glad for at se ham skinne.
I forlængelse heraf tænkte jeg derfor, at jeg ville begive mig ud i svær disciplin og slå et slag for de positive vinkler, nu hvor vi bliver syltet for positive resultater. Derfor vil jeg gerne lægge op til at dele de få lyspunkter, vi kan finde, i en ellers mørk tid. Det kan både være positive ting fra dagens kamp (hvis det kan lade sig gøre), rejsen vi er på, livet som Brøndbyfan generelt - eller noget helt fjerde. Der er selvfølgelig også plads til de kritiske takes, det er trods alt der, hvor debatten har sit liv.
Jeg lægger ud med følgende:
1. Med vores stime in mente, er det positive fra dagens kamp, at det ikke kan blive meget værre. Europa og medaljer er kun en positiv overraskelse nu. Jeg synes desuden, at Denis og Lahdo begge ser spændende ud. Kunne godt blive to interessante bekendtskaber. Hvis vi får fjernet de sidste overflødige spillere til sommer, og tilføjet en enkelt profil eller to, så kan det hurtigt se spændende ud til næste sæson.
2. Masterclass leverer dygtige spillere, der både kan begå sig på ungdomslandsholdene og i store ligaer. Afgørende for vores pipeline af spillere og store salg i fremtiden. Vi har også rykket baren for, hvor meget vi sælger for de seneste år, selvom vi har solgt for billigt.
3. Næste sæson giver gode muligheder for endelig at bryde igennem til et europæisk ligaspil. Qua de to CHL-pladser og en EL-plads fra pokalen, skal vi “bare” præstere til vores budget. Vi kan endda tabe os til et ligaspil, hvilket øger muligheden for at vende vores position som useedet. Ved at tage “hittet” nu, med den store udskiftning i spillertruppen, kan vi forhåbentligt øge mulighederne for at præstere bedre næste sæson - selvom det gør nas.
4. Investeringer og tålmodighed giver resultater over tid. Vi har gennem de seneste år haft mange investeringer, men manglet tålmodighed. Vi er derfor endt med at klamre os fast i tredjepladsen, så måske har vi brug for at få banket forventningerne lidt ned, så vi kan tage det sidste skridt op, som vi tydeligvis ikke har kunne tage med vores hidtidige tilgang.
Jeg håber, at I vil lege med og bidrage til at minde os alle om, hvor heldige vi er ved at have denne klub så tæt på hjertet.
Deltag i diskussionen
Porstmand Per 16. februar 2026
TRON 16. februar 2026
Vanskeligt at være uenig.
Jeg synes også fremtiden ser lys ud.
Men vi skal sørge for at ende i top 6 nu.
Brøndby85
Betalende bruger
16. februar 2026
Welkro 16. februar 2026
Det kan sagtens blive meget værre! Med et sandsynligt nederlag til Sønderjyske (vildt at man skal skrive det), og et garanteret nederlag til FCM, så er tingene hurtigt meget værre.
Jeg giver dig helt ret i at investeringer og udvikling tager tid.
Vores problem er at vi har investeret i afkast HER OG NU. Vi har købt performance spillere, vi har lejet en spiller med stor erfaring fra PL. Vi har hentet en træner med stor erfaring fra PL. Vi har hentet en polsk landsholdsspiler.
Vi har ikke hentet talent og udviklingsspillere, vi har hentet spillere og trænere der skal præstere fra dag 1.
Lige nu er vi i en situation hvor hold som Randers, Viborg, Sønderjyske er bedre præsterende end os på banen. Vi taber til de helt klare bundhold Fredericia og Vejle. Vi har intet afkast fået af vores store investeringer.
Jeg havde langt hellere set at vi havde hentet en performancespiller eller 2 som Slicz, og derudover flere spillere som Bundgaard med potentiale, så havde jeg accepteret en mellem sæson eller 2. Det kan jeg ikke acceptere med det setup vi har nu.
Der er for meget snak om tålmodighed, mellemsæsoner, relationer og den gamle latterlige traver med snuden i sporet. Det er ikke den præmis som GFH og Schmedes har købt ind på, det er resultater med det samme.
---
AldrigArne 16. februar 2026
Arenzano
Betalende bruger
16. februar 2026
At vi trods alle skuffelserne trods alt ligger nr 3 og må forventes at have pil op når holdet lærer hinanden. Bedre at kende.
At jeg tror at et par sejre vil gøre store ting for holdet og give den selvtillid der skal til - startende med en sejr mod Sønderjyske.
At der er bedre mulighed for godt spil når foråret snart nærmer sig - det betyder mere for et hold der skal finde sig selv.
At vi har en træner der før har skulle spille nye spillere sammen - og løst opgaven.
At vi nu (foreløbig på papiret) har en del spillere med højere individuel kvalitet - det gør vores chancer større for at kunne afgøre lige kampe til vores fordel.
Nøj hvor vil en sejr på mandag lune.
Så selvom man ønsker Brøndby det bedste så var der kun den lille positive ting ved deres sejr det gjoddd fck er i kæmpe krise
Men vi skal nok se indad før vi peger af andre og der fck ligger nu er svært at kun være glad når vi spiller så ringe pt
Men sikker på vi nok skal komme i gang og tror på holdet og teamet fortsat men ting tager tid . Man skal altid tro på det så længe muligheden er der også selvom det ser umuligt ud og man ved det ikke sker, så vil man altid håbe og tro på det bedste :)
Studenterbrød 16. februar 2026
Du tror på guldet, men skriver samtidig at ting tager tid.
Hvis den her stime fortsætter i fem kampe endnu, så er der ikke noget der hedder guld, for så er det forduftet.
Personligt var mine forventninger ikke så høje til dette projekt, så jeg er heller ikke så skuffet som mange andre.
Jeg havde forudset at dette hold ikke ville være så meget bedre end de tidligere. De bliver dog bedre end det møg de har vist de seneste to kampe.
Panenka 17. februar 2026
Glipper top-6 skal Cooper virkelig have talegaverne i orden overfor de spillere som er kommet til. De er uden tvivl lokket med udsigten til at spille om europa-gruppespil.
Men sølvfølgelig giver en førsteplads i nedrykningsspillet en playoff kamp mod nr. 4 og europa. Det kunne nemt blive fck der fik den 4. plads...