Målmand Mikkelsen: Nogle gange skal man vinde kampe med hjertet

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1 måned(er) siden

Den 38-årige superliga-debutant for Brøndby, målmand Thomas Mikkelsen, havde i et interview med 3point allerede op til kampen mod Vejle slået fast med syvtommersøm, at han er en vindertype.
Og netop den indstilling og moral var lige præcis det, der skulle til for at Brøndby sent søndag eftermiddag kunne knække Vejle, der ellers havde holdet fra Vestegnen på hælene.

- Nogle gange er det bare svært, når man ikke har vundet ret mange fodboldkampe. Nogle gange skal man vinde fodboldkampe med hjertet – og det er hjertet, der vinder den her kamp for os i dag. Jeg synes virkelig, at vi har noget karakter, når vi formår at komme tilbage i sådan en kamp her. Det var fanme dejligt, lød det fra keeperen umiddelbart efter kampen.

Han syntes egentlig, at Brøndby spillede en fin kamp i 1. halvleg, og fortalte, at spillerne i pausen talte om, at de efter udligningen skulle ud og fortsætte i 2. halvleg – så skulle 2-1-målet nok komme.

Det gjorde det også. Men det var til Vejle.

- Det sker det, som nogle gange sker i fodbold. Når man ikke scorer på sine chancer, så scorer de andre – og så var det virkelig op ad bakke. Derefter synes jeg egentlig, vi var dårlige i den næste periode – men vi kommer godt tilbage, og det var en virkelig vigtig sejr, sagde Mikkelsen.

Han glædede sig over den modtagelse, som Brøndby Stadion gav tilbagevendende Blas Riveros, der gjorde comeback med en assist til Uhre efter næsten et år ude.

- Det er så fedt, at han får sådan en modtagelse af stadion, og at han kommer ind og får sådan en assist – det under jeg ham virkelig. Han har arbejdet sig godt tilbage.

Thomas Mikkelsen understregede, at den hårdt tilkæmpede sejr skal give noget moral til Brøndby.

- Nu skal vi køre videre på det her, vi skal ud og arbejde hårdt videre. Vi har en kamp allerede igen på torsdag og en sindssygt vigtig kamp på søndag, lød det fra den 38-årige debutant.
 




Deltag i diskussionen




  • Mik
  • Mik   1 måned(er) siden   

  • Elsker overskriften og billedet.

    Sådan tænker en vinder og billedet siger alt

    Tillykke med sejren selvom det ikke var skide kønt, så vil jeg fokusere på det positive og det var vi vandt, vi hentede en sejr efter været bagud hele to gange.

    Det viser også en vis klasse og ikke mindst vilje/moral, at kunne komme tilbage to gange efter været bagud og endda ende med at vinde kampen. Så godt gået herfra
    3 enige · 2 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Jeg må bare sige, at alt var gjort klart til Mikkelsen på mit Managerhold. Han var inde, mod ligaens mest tandløse hold, Rosted begik straffe, som han kunne have reddet og blevet MotM - og så var han valgt til anfører.

    Endnu engang fik jeg en sur røv at trutte i!
    Mikkelsen spillede sig tættere på at være 3-keeper end 1-keeper i min bog.
     
    • Kapper
    • Kapper   1 måned(er) siden   

    • @Saesonkort med al respekt, mon ikke de fleste er pænt ligeglad med dit managerhold, eller hvorvidt reservemålmanden kommer tættere på tredjemålmanden?

      Det var måske ikke prangende det vi så i dag fra keeperen, men vi vandt.
      Han er trods alt blot reserve.
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80   1 måned(er) siden   

  • Flot præstation af Riveros og Cappis, håber de begge får meget mere spilletid. Riveros er mange gange bedre end løsningen med Mensah på vestre back. Mensah må en tur over på højre back indtil CV finder en afløser, måske Wass.
    5 enige · 4 god kommentar

  • Kapper
  • Kapper   1 måned(er) siden   

  • Kanon citat.





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021