Fodbold live resultater




Mads Hermansen: Det er om søndagen, det gælder

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 30. april 2023

I et interview med Brondby.com har Mads Hermansen fortalt, at der har været særligt fokus på de fejl, der blev begået i det seneste opgør på Brøndby Stadion, der som bekendt endte med et nederlag på 0-4 til Randers.

- Det var tungt i søndags, men vi har brugt ugen på at arbejde i dybden med de ting, vi ikke var gode nok til mod Randers. Vi har haft en rigtig god træningsuge ovenpå en svær søndag, og hele truppen er top tændte forud for Derbyet, siger han til Brondby.com.

Brøndby-keeperen peger dog også på, at det ikke kun er på træningsbanen, tingene skal vendes, og arbejdet skal gøres. 

- Vores mulighed for at vende tingene er om søndagen, det er dér, vi skal præstere. Vi arbejder med tingene på træningsbanen hver eneste dag for at blive bedre, men det er om søndagen, vi skal vende det, og det er der, vi skal være skarpe.

Derbyet fløjtes i gang klokken 16.00 og kan følges live her på 3point.dk.




Deltag i diskussionen




  • Medmindre der er en Mandag kamp jo





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner