Fodbold live resultater




Mandagskampe er væk i Tyskland!

Skrevet af joobs, 28. october 2025

Alpha møder en enorm kritik herinde pga. deres protester mod bl.a. mandagskampe. Folk der tager på stadions, i Brøndby eller ude i det ganske land, har krav på nogle tidspunkter så børn kan deltage og så folk kan nå hjem, sove og møde veludhvilet op på arbejde. Alpha går hårdt til værks og krydsede grænsen i dag, men de kæmper for ALLE klubbers fans. Og hvis mandagskampe nogensinde afskaffes, så kan I takke dem.

I Tyskland, som er absolut nummer 1 når vi snakker fankulutur, der fik supporterne rent faktisk afskaffet mandagskampe pga. deres mange protester. Ikke bare af en klub, men også af klubber i 2. Bundesliga -> https://fodboldityskland.dk/historien-bag-mandagskampene-i-tyskland-og-protesterne/

Protest­arsenalet var både koordineret og kreativt. Blandt de mest iøjnefaldende virkemidler var:

  1. Bannerdominans: Hele endetribuner blev dækket af koreografier med budskaber som “Montag gehört der Kneipe” og “Fußball lebt am Wochenende”.
  2. Boykot og stilhed: I flere tilfælde - bl.a. Eintracht Frankfurt - RB Leipzig i 2018 - forblev tifosektioner tomme de første 20 minutter eller hele første halvleg for at illustrere, hvordan stadionoplevelsen mister sjæl uden fans.
  3. Kreative kampafbrydelser: Tennisbolde, chokolademønter og papfly blev kastet på banen i Dortmund - Augsburg og i flere 2. Bundesliga-opgør, hvilket tvang dommere til at stoppe spillet og gav billeder, der gik verden rundt.

Resultatet blev beslutningen i marts 2019 om at afskaffe mandagskampe i Bundesligaen fra og med sæsonen 2021-22, samt en efterfølgende udfasning i de lavere rækker. Fansenes sejr blev et pejlemærke for, at kommercialisering i tysk fodbold fortsat må balanceres mod værdier som tilgængelighed, fællesskab og den levende Kultur auf den Rängen.
 

Hvis man sidder hjemme i sofaen og ser kampene, så er mandag kl. 19 jo fint for dem der gør det. Det her burde være en kollektiv protest fra ALLE klubbers fans fordi jeg tror også OBs fans helst foretrækker en weekend kamp. Hvis ingen gjorde noget, ville mandagskampene være kl. 21 og der ville være en søndags kamp fast kl. 20.30. Ja, bøderne er høje og man prøver at tie folk til tavshed. Jeg kender ingen fra Aplha men her kæmper de for det rigtige, også selvom de krydsede stregen i dag. Forstå budskabet i stedet for at bare skyde efter Alpha. De gør det faktisk også for DIN skyld når du finder vej til stadion




Deltag i diskussionen




  • Du har totalt ret. Jeg støtter kampen, selv om jeg ikke støtter måden det skete på i dag.
    For jeg har ingen mulighed for at tage til Odense og støtte op om holdet mandag aften.

    Vi må kunne komme tilbage til tidspunkter der gør at man kan støtte ens hold rundt om i Danmark uden at skulle give den næste dag fortabt.
    9 enige · 1 god kommentar

  • Uka
  • Uka
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Alpha opførelse skræmmer børnefamiliere væk fra stadions, og det har de gjort i langtid,på alle kamptidspunkter. Så de må kigge på dem selv,hvis børn på stadions pludselig er blevet vigtig for dem.
    5 enige · 7 god kommentar

  • Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Problemet er folk er trætte af Alpha, det handler jo ikke kun om den kamp men alt det andet der har fyldt som pyro for få kampe siden der har kostet.

    Havde det været kun den ene kamp eller man vender ryggen til eller alle klubbers fans er tavse eller tomme tribuner så vil det have en effekt, men når de samme personer som har i utallige episoder kostede klubben penge, så er det svært at man lytter til dem.

    Jeg vil ikke sætte i bås med folk der i flere omgange føler sig hævet over klubben og det gælder mange gange de har vist dette, i går er det tæt på at koste os en sejr og mener ikke der er en stopklods.

    Nu nævner du Tyskland som eks. at fans der skal rejse med rundt men lad mig gøre dig opmærksom på en ting du måske lige skulle have med her omkring Tyskland, er det er væsentlig større afstand at komme fra A til B end i Danmark.


    Tyskland er 357.022 km² stort og Dannark er 42.952 km² det er en kæmpe forskel at Tyskland er tæt på 8 gange så stort i rejsetid. Men ok nu er det selvfølgelig DSB i Danmark rejser med så måske er rejsetiden tæt på det samme :)))
    6 enige · 5 god kommentar
     
    • @bif fan for evigt

      Helt enig, problemet er jo ikke aktionen, som, ligesom med bamserne, er en fed gimick og skaber opmærksomhed. Problemet er, som biffan skriver, deres opførsel generelt over lang tid, hvor de sætter sig over klubben, og som er voldsom, voldelig og uden respekt for de problemer, der skabes for klubben. Hvis de opførte sig ordentligt, så ville flere lytte.
      4 enige · 3 god kommentar


---

  • Stelil
  • Stelil
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Ideen bag protesten kan jeg sagtens se mig ind i. Med en enkelt afbrydelse - og især hvis obs fans også havde kastet tennisbolde ind.
    Og ja, der blev kastet meget på banen, men så var der heller ikke flere/større andel der gjorde det. Og os andre der stod der vidste ikke hvad der blev kastet med...

    Ved godt Alpha ikke læser med herinde. Men hvis de aktionerende dele af miljøet så havde holdt sig til det og ikke konstant fyret romerlys mm af så havde jeg haft en anden smag i munden.

    Til de mange øvrige kommentarer: Men ærlig talt - skær venligst ikke os alle / de mange der var på stadion i går over en kam.

    2 god kommentar

  • OSLBIF
  • OSLBIF
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Meget enig. En vigtig forskel på danske og tyske klubber jo den tyske ejerskabsmodel, der giver fans lidt mere magt end vi ser i Danmark.
    3 enige

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • At klubbens adm direktør, reagerer så ensidigt mod fans taler for sig selv og beviser at han er en pamper.
    Problemet er ensidigt tv stationernes profitjagt, fodbold er en familiesport,.men det er tilsyneladende ikke gået op for palmå og divisions foreningen. I stedet for burde de forlange at liga kampene fordeles o er hele weekenden incl lørdag, hvis ikke tv selskaberne kan klare det så må klubberne selv og det var måske også den Aller bedste løsning .
    Men brug noget andet end det I gjorde i går, boykot koster ikke klubben de store summer og vil af os alle kunne forstås, men alle bør vi støtte, incl klubben , at fodbold er for hele familien og at kampeafvikles på fornuftige tidspunkter, man kan starte med at de sene kampe fjernes og lægges lørdag
    1 enig
     
    • @preben Palmå er i bestyrelsen i Matchday Production A/S - der laver billederne. Og han er i bestyrelsen i Superligaen, som også kun tænker på profit. Direktøren for Matchday Production, er tidligere TV2 ansat, og han er også ansat i divisionsforeningen. Det er udelukkende for deres EGNE lommers skyld at de ikke gør en skid imod det her - vores yngste fans og kommende generationer giver de en skid for så længe de lige kan stoppe lidt mere i lommerne. Så derfor er Palmå så ensidig, for egen vindings skyld.

      Så længe han sidder på hænderne og skovler penge ind på andres bekostning, så støtter jeg alle fredlige fanprotester - så må ledelsen tænke på andre og komme ud af busken.
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Fodbold er i det store og hele ikke en familiesport, men mande sport, dog med flere kvinder, og så lidt børnefamilier, som måske udgør få %. Så du fik lige lavet den lidt floromvunden den der..

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Set fra sofaen er mandag aften et fint tidspunkt, at se fodbold. Og jeg nyder det, når jeg ikke har mulighed for at komme på stadion.
    Men jeg mener alligevel, at fodbold bør spilles i weekenden.
    De folk der er på stadion, er dem der skaber stemningen. Og uden stemning, mister vi charmen ved fodbold. Så kunne man lige så godt se et twitch stream med Rocket League. Så jeg er helt med på disse protesterne og jeg støtter op om dén del.

    Men der hvor kæden hopper af igår, er alt det ekstra der sker...
    Først kastes der tennisbolde på banen. Fair, det giver en lille afbrydelse, som med bamserne. Godt, man forstår budskabet.
    Så kastes der guldmønter på banen. Forstår budskabet, men lidt træls, at man gør det, så det giver en ny afbrydelse.
    Men dernæst virker de sortklædte 'fans' til at blive hævngerrige. For på Tv-billederne, ser de rasende ud og de begynder at kaste mønterne mod spillere. Selv mod vores egne spillere bliver der kaster mønter og andet. Og der bliver tydeligvis råb eder for forbandelser ned mod vores eget hold, da de begynder at hjælpe med oprydningsarbejdet.
    Selv da Wass og Klaiber er nede og snakke direkte til tilskuerne, virker der stadig til at være en hadsk stemning.
    læg det til, at man tænder romerlys i tide og utide, både under og efter kampen.
    Alt dette samlet gør, at dét er ikke længere acceptabelt i min bog. Hvis man vil tages seriøst i sin protest, må man også protestere på en ordentlig måde.

    Bamser på banen, var en god og harmløs måde at komme ud med et budskab. Det var tydeligt og man forstod budskabet. Fansene formåede også, at holde sig til dette ene emne, og det lader til, at klubben accepterede det. også selvom der kom en træls bøde for det.

    Så jeg forstå og støtter protesten. Men igår var der nogle det gik over gevind. Det er ikke første gang vi oplever det med Alpha indblandet. Og derfor reagere folk (inklusiv mig selv), så kraftigt imod det der skete igår.
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        28. october 2025   

    • @Jensen du rammer plet, holdet og tilhængere, skal jo ikke lide under ledelsens og div foreningens disrespekt overfor klubbens fundament, det skal ændres
     
    • @Jensen enig bamseaktionen var godt tænkt og et ret voksen og meget charmerende indslag som, tror jeg, fik mange sympatisører, det og meget mere blev totalt ødelagt i aftes, desværre
      2 enige

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      28. october 2025   

  • Jeg mener også, at mandagskampe er noget som skal forbydes - og det skal kick-off senere end 18:00 også.

    Jeg vil opfordre til, at alle fanklubberne går sammen med et klart budskab: Bliver det ikke lavet det om, så bliver det vi så, et scenarie som vi vil se til samtlige mandagskampe efter nytår.
    3 enige · 2 god kommentar

  • Helt enig i nogle af dine betragtninger, joobs. Jeg er også træt af kamptidspunkterne og vil gerne have min knægt med på stadion i mere end bare én kamp i hele efteråret.
    Der er dog to elementer fra protesten, hvor jeg synes Alpha går langt over grænsen og sætter sig over klubben.
    1) Vi har lige fået en bøde på 140.000 (hvilket er latterligt højt) for en helt fredelig protest med maskotbamser. Med denne her protest og kampafbrydelse skal vi nok forvente en klækkelig bøde og at den betingede tilskuerstraf vi har fået bliver aktiveret.
    2) Alpha BUHER af vores egne spillere da de kommer ned for at hjælpe med at samle mønterne op og tale dem til fornuft. Det gør de igen da Wass og Klaiber løber ned til dem, og da VORES spillere løber på banen for at genoptage kampen. Der knækker filmen fuldstændig for mig, og al sympati for protesten i sig selv bliver overskygget af deres fuldstændig respektløse adfærd over for vores egne spillere og klubben som helhed.
    3 enige · 3 god kommentar

  • Kramer
  • Kramer
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Sluk fjernsynet mandag aften. Det er det eneste, TV-stationerne forstår. De gnider sig i hænderne, når en flok sortklædte bøller med pyro- og voldshistorik smider bløde genstande på banen. Det er godt TV, og seertallene stiger, mens folk hjemme i stuerne sidder med aftenkaffen og ryster på hovedet. Vi spiller mandag aften kl. 19, fordi det giver gode seertal. Hvis vi kollektivt boykotter TV-kampene på de her skæve tidspunkter, skal der nok komme andre boller på suppen. Tror jeg, at folk slukker for fjernsynet? Nej. Men jeg tror heller ikke på, at gimmicks og spilstop af den her karakter gør en forskel, i hvert fald ikke uden fælles fodslag mellem alle klubberne. Og de vil jo også gerne have fat i de gode TV-penge.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Er der nogen der ved om Danske Fodboldfans (DFF) er involveret i noget arbejde for bedre starts tider ?

    Eller bare hvad deres holding er ?

---

  • Vi er ikke pludselig klubben med de søde familiefans bare fordi der kastes med bamser og tennisbolde. Vi er stadig klubben som har hooligan-fans hvis. man spørger hr og fru Danmark og når vi har været det i så mange år, så er det virkelig svært at få sympati fra omverdenen.

    Derudover. den største effekt vi kan have er at udeblive fra kampene og lade være med at se dem. Men det gør folk heller ikke (hvilket jeg godt forstår, jeg ser dem selv). Men i går kunne det have kostet 3 point at folk insisterer på at protestere ved at kaste lort på banen.

  • Ok, det var sku en lidt sjov en.. Så du mener hvis mandagskampe bliver afskaffet er det pga. dem og ikke at der er nogle der godt kan se ræsonnementet idet, og fordi der er nogle andre der har gjort opmærksom derpå. Der skal en så voldsom aktion til, som kunne have betydet vi havde fået taget en sejr fra os, og giver os som klub, endnu engang at andre noirmale folk synes vi er nogle idioter.. Den type mennekser der sidder i DBU er burokrater og som sådan tænder de helt af på sådan noget her.. Så på samme måde som nogle synes det er i orden at slå børn fordi de er uvorne, mener du at deres overdrevne aktion, for 2 gang endda, er vejen frem. Dette kommer til at koste os så mange penge og goodwill omkring os. En ny bøde, højst sandsynligt kamp uden fans, hjemme eller ude, sposorer der ikke lige ser dem selv støtte en klub med de værdier osv. Jeg er enig i at der skal gøres noget, som Ole Palmå også er, men metoden er helt væk.. Sidst med bamser var meget sjov, men så er den den skid slået.. Lige nu bruge de mest hard core fans denne situation som løftestang til at skabe den ballade de gerne hele tiden leder, efter, da det er deres drivkraft..Nogle gange er det en sympatisk kamp, andre gange bare latterlig, men mest af alt, er det kamp for kampens skyld..Mange af dem der står der, og koordinerer det bruger kun brøndby som deres sted at holde til og få afløb for deres vrede..
    God fornøjelse siger jeg bare.
    1 enig

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      28. october 2025   

  • Problemet med denne aktion i går, bliver takseret af vores diktatoriske DBU som en terror gerning, kan være det tyske forbund har set det noget anerledes, så længe vi har et DBU som lever så meget i fortiden kommer det ikke til at ændre sig, nej vi skal over hele suppen ramme klubberne på pengepungen, dvs. ingen indkøb i fanshops og ingen køb af forfriskninger/snacks på stadion, hvis vi kan få det op og stå så skal du se klubberne pive for alvor

  • Alpha er en flok selvpromoverende tabere. Den protest er et signal til deres venner i Tyskland mere end det er en reel protest i Dk. Det er da træls at komme sent i seng, men jeg har i virkeligheden svært ved at se det store problem.
    De elsker opmærksomhed og så har de fundet en undskyldning.
     
    • @Skævben JA ingen tvivl om at der køre en subkulturel interaktion med fanbasen i Dortmund som Alpha gerne vil imponerer og vise - se hvad vi kan i Brøndby, Vi kender dette fænomen fra andre subkulturer hvor man optjener respekt internt ved at bryde samfundsnormer og regler.
      1 enig

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner