-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Inden jeg deler min lidt ubetydelige holdning, så må vi erkende at banen havde en stor indflydelse på spillet. Havde vi haft en fin græsplæne ville det helt sikkert have været en anden kamp og vi må håbe, at man har lært lidt af den her. Jeg huske tydeligt, at man tilbage i Bjur, Bagger etc dagene at man taktisk var forberedte på de her type kampe på dårligt underlag. Der har måske været lidt for meget håb om teknikken ville sejr og med lidt held havde den måske, men banen blev udslagsgivene.
Men når det så er sagt, så ville en noget mere offensiv tilgang være en bedre løsning. Det er bedre slåskampene sker på deres banehalvdel end vores egne og jeg synes vi nemt kunne holde deres angribere tilbage. De er ikke raketter og når vi går så langt tilbage og står, som vi gjorde, så bliver den slags angriber Lyngby har meget bedre. Vi skulle turde mere og tro mere, at vi simpelthen er bedre spillere. På alle parametre må man nærmest sige vi underpræsterede i forhold til forventningerne og de første kampe under JS. Vores forsvar var sjældent oppe og stå omkring midterlinjen og det gjorde at vi rent opstillingsmæssigt var i problemer. Vores kanter var dækket dobbelt op af den ene af 3 mands forsvaret og deres wingback. På den centrale midtbane var vi 3 imod 4 og det betød, at Evjen måtte arbejde meget mere bagud og defensivt. En mere offensiv tro og tilgang ville automatisk gøre, at han kommer tættere på feltet, hvor han gør ondt på modstanderen. Ohi havde i mange tilfælde for langt til mål og var ofte dækket så godt op, at det ikke blev farligt. De chancer han havde skulle han have brugt bedre, men man kan ikke forvente mål i hver kamp af ham. Han havde simpelthen ikke nok støtte og var ikke særlig meget i feltet pågrund af det defensive arbejde på midten og egen halvdel.
Vi må også konkludere, at på trods af banen eller pågrund af banen, så spillede alle mere eller mindre en rigtig dårlig kamp.
Spørgsmålet er så, hvad vi kunne have gjort eller, hvad vi skal gøre i fremtiden mod den her taktik og dårlig underlag. Jeg har været lidt inde på det med den offensive tilgang, men pågrund af deres 3-5-2 opstilling skulle vi have trukket kanterne mere ind som 10'er roller så der var mere støtte på midtbanen og angrebet. Da Lyngby's backer primært arbejder defensivt i en kamp som denne, så havde det givet endnu mere mening lade backerne tage kanterne. Der blev for meget klumpspil derude på kanterne, som aldrig rigtig blev farligt. Indlæg fra backerne og gerne "tidlige" indlæg når vores kanter er længere inde omkring feltet.
Så vigtig som Hedlund er for vores spil, så blev han meget anonym da han var dækket op af mindst 2 hele tiden og en Kvistgården eller Schwartau havde nok været bedre løsninger. Der er mange muligheder rent opstillingsmæssigt som jeg tror havde været en større succes. Vi skal i hvert fald have en bedre Plan B, hvis tingene ikke kører, som vi så på Lyngby's dårlige bane.
Nogle har forslået en, efter min mening, kedelig 4-4-2. Det kan da være en mulighed, men jeg tror bare vi skulle have gået på banen med holdning, vi kan komme på 4. pladsen og de er superligaens dårligste hold. De skulle være presset i bund og ikke teknisk udspillet. Hedlund skulle have haft en "pause" og vige plasen til Kvistgården, som sammen med Vally's skulle arbejde mere centralt. Et alternativ til det ville være og flytte Wass op på midten i en 8'er og SebSeb på backen og så have Evjen og Vally's i 10'er rollerne.
Hvordan synes i vores Plan B skal være og hvordan skal vi tackle de her kampe med defensivt sikrede hold og dårlige underlag?
Deltag i diskussionen
KJOE 6. marts 2023
Det mest interessante i kampen var vores opspils udfordringer, når Lyngby lukkede det centrale rum ned. Det skal vi have løst, da andre nok vil gøre det samme.
Lyngby stod lavt og kompakt, så derfor er det over kanterne, at det skal komme. Det skete bare ikke i går. Desværre.
Jeg synes ikke man skal male fanden på væggen over den kamp. 3 kampe 6 point. Det er vel fint nok indtil videre. Alle kampe frem til sommer er opvarmning til den nye sæson.
Randers og AGF skal mødes indbyrdes og kan vi slå Silkeborg og spille til kryds i Farum bør det være nok til top 6.
19Magic64
Betalende bruger
6. marts 2023
Modsat et Brøndby hold der måske qua de 2 vundne kampen inden, tænkte bevist/ubevist at det ville blive en walk over, og i sådanne tilfælde taber man ret ofte kampene..
Ser ingen faresignaler ved det, skal bare følges op med en koncentreret og indstillingsmæssig bedre kamp mod Silkeborg..
19Magic64
Betalende bruger
6. marts 2023
Marc Johnson 6. marts 2023
Men enig i at det var en skidt kamp.
---
Kristianbs 6. marts 2023
Sorteslyngel
Betalende bruger
6. marts 2023
Jeg er meget enig i dine betragtninger og JS har lidt at lære når det bliver mere fysisk på dårlige baner.
Jeg tror grundende for, at vi ikke formår at stille højt nok med bagkæden, er at vi bliver lidt skræmt over hvor meget Gytkær som får lov til af dommer Sandi Putres. Han begår 6 dømte frispark i løbet af kampen, men begår vel 15 styks (TV kommentatorene nævnte 18) hvor mange ikke bliver dømt.
At der ikke bliver givet et gult kort til ham før i anden halvleg, er jo besynderligt.
Derudover kommer der igen en hævnagt, for anden kamp i træk, i mod knæet der ikke bliver dømt, som ingen steder hører hjemme, der må minimum være et gult kort, om ikke rødt. Det er jo rødt per definition.
Så hvorfanden er VAR?
Hvis det var en af vores spillere der gjorde det, ville det med 100% sikkerhed blive dømt.
Når det er sagt, savner jeg lidt mere hårdhed fra vores side. Når det er tillades 25+ frispark, hvor 17 bliver dømt af dommeren, bør vi også gå til kanten(vi begår 11). Her kunne jeg godt tænke mig en 6er, der har Bells pasningsspil men er en man slår sig på og som styre midtbanen, da hverken Håkon, Greve, Bell er sådanne typer.
Her ville Wass ikke finde sig i en skid, og havde set i bagklogskabens lys nok været at foretrække, og Seb, der er langt mere fysisk været at foretrække på backen.
Jeg er derudover enig i mange andre brugeres indspark, at energiniveauet var for lavt og vi virkede i nogen grad lidt apatiske specielt i 1 halvleg. Som om vi slet ikke var klar på den fysik der ventede os, hvilket undrer mig. Man skal ikke have set mange Lyngby kampe, for at konkludere at det nok at sådan de ville gribe kampen an.
Et andet og slutteligt indspark er, at Kikkenborg er en meget talentfuld målmand, der skred/fik ophævet sin kontrakt da det sejlede i Esbjerg.
Personligt mener jeg han er meget undervurderet, da han, som vi så i går, sagtens kan være kampafgørende når han har en god dag og er derudover meget stabil.
Men ellers er jeg meget enig i din fremlægning.
BrianGideon 7. marts 2023
Ja, nogle gange skal man passe lidt på med, at være kritisk herinde medmindre man selvfølgelig kan lide, at blive lidt svinet til :-) Men jeg tog chancen pågrund af jeg synes Kaspers lyn analyse var lidt for fesen, hvis jeg kan sige det sådan. Jeg forstår godt, man prøver at være objektiv og ikke vil skyde fanden på væggen.
Kritik er meget mere selvforstærkende en ros og positive holdninger. Der siges i marketingsverdenen at der skal 10 gode oplevelser til for, at fjerne 1 dårlig. Men jeg synes generelt, at der ikke var kritik nok og jeg synes ikke kaspers analyse inkluderede de åbenlyse problemer nogle af os fans så.
Jeg er også helt forarget over den såkaldte linje han lagde. Kommentatorerne mente at banen gjorde, at man fik lov til det, men det forstår jeg ikke. Ja man ender med at være mere fysisk, men et frispark er et frispark. Og ham Putros er og har altid været en skandale dommer som i 9 ud af 10 kampe dømmer imod os.
Tror også vi skulle have Wass oppe på midten og SebSeb ind istedet. Og på trods af det med Gytkjær, så mener ejg vi alligevel bare skal op på midten og stå og presse dem. Hverken Gytkjær eller deres anden angriber var hurtige og vores forsvar havde nemt kunne løbe dem op. Vi så også deres lange afleveringer ikke endte med noget. Men alt det krigeri på midten, hvor vi var i numerisk undertal, virker meget taktisk dårligt.
Der er mange gode målmænd i Danmark og vi ved, at de kan være udslagsgivne, men med det spiller materiale vi har imod deres så skal det være sejr i 99 ud af 100 kampe. Vi har jo nærmest tabt imod alle de svage og dårlige hold i den her sæson. Vores hold koster minimum 10 gange så meget som deres og det skal man tydeligt kunne se. Det kunne vi slet ikke og når det er tilfældet skal kritikken være der.
BrianGideon 7. marts 2023
Vi alle kunne se på det tidspunkt, at der taktisk var noget helt galt. Lyngby havde det alt for nemt og vi havde det ret svært. Men intet blev ændret fordi man jo styrede kampen. Træner teamet regnede jo helt sikkert med, at det ville blive en 1-0 sejr og at man nok skulle få et resultat.
Den apatiske og anti BIF holdning synes jeg ikke passer ind nogle steder. Det var et af mine store kritik punkter hos NF. Jeg kan forstå det i en kamp mod bedre hold, hvor man er mere afventende, men mod skide Lyngby skal det være dem som tænker defensivt og ikke os.
Og den udtalelse fra Retov stemmer ikke helt overens med det JS har sagt man vil, så jeg ved ikke helt, hvad man egentlig mener. Skal vi spille offensivt og presse hårdt eller være det her afventende og tålmodige hold...?
Er squ ked af det, men jeg tror ikke Retov helt er manden vi skal have som assistent. Kritikken har haglet ned over ham tidligere og jeg tror det er på sin plads og overveje om det er på assistentposten, at vi har de største transfer udfordringer.