-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby IF har sikret sig en kontraktforlængelse med den talentfulde midtbanespiller Elias Larsen fra årgang 2009.
Elias Larsen har fredag formiddag sat sin underskrift på en ny kontrakt med de blå/gule, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2028.
- Jeg har spillet i Brøndby i syv år, er stor fan af klubben, og planen de har introduceret mig for er virkelig spændende. De har vist mig stor tillid, mens jeg har været skadet, og det værdsætter jeg meget højt. Jeg har haft sæsonkort til stadion hele livet og det er en stor drøm for mig at spille i den gule trøje, siger Elias Larsen til 3point.dk.
Gennem sine år i Brøndby IF har Elias Larsen udviklet sig meget og haft mange store oplevelser i gult og blåt. Han sætter selv ord på det her:
- Jeg har udviklet mig både som menneske og som spiller. Jeg har fået mange gode værdier med mig blandt andet at man skal bidrage til fællesskabet, mod og ydmyghed. Jeg føler mig hjemme i klubben og elsker dens værdier.
- Jeg er årgang 2009 og vi har vundet alt siden U/11. Alle de oplevelser i indland og udland med vundne titler har været store. USA står som noget stort på både godt og ondt. Kæmpe oplevelse og et fedt stævne med gode faciliteter og gode hold, men også en tur med vemod, da jeg brækkede anklen derovre. Mine holdkammerater og staben sørhede for at jeg alligevel fik en fantastisk oplevelse.
Elias Larsen beskriver sig selv som spiller således:
- Jeg er teknisk stærk med en god pasningsfod og jeg har et godt drev med bolden. Jeg har også altid fået at vide, at jeg altid bringer god energi ind på banen, slutter han.
FAKTA:
Kontraktlængde: 30. juni 2028
Fødselsdato: 24. oktober 2009
Højde: 186 cm.
Vægt: 72 kg.
Favoritben: Venstre
Tidligere klub(ber): Solrød FC
Position(er): 6er, 8er og venstre back
Deltag i diskussionen
Kenneth
Betalende bruger
12. december 2025