Fodbold live resultater




Masterclass: Viggo Poulsen forlænger med Brøndby

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 19 dage siden

Viggo Poulsen har været en stor profil på Brøndbys U/17-hold i denne sæson og den offensive midtbanespiller har taget store skridt i sin udvikling. Nu har han forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den løber til 31. december 2027.

- Jeg har valgt at forlænge med Brøndby, fordi mit mål, siden jeg var helt lille, har været at komme ind på stadion. Så det var det eneste rigtige at gøre, siger han til 3point.dk.

Poulsen har som sagt været iøjnefaldende på U/17-holdet og nu banker han på hos U/19.

- De seneste 12 måneder har jeg haft en rigtig god udvikling, som er gået ekstremt hurtigt. Der har både været U/19-træninger og faktisk også to Superliga-træninger, som gik rigtig godt. Jeg har fået scoret en masse mål og lavet en del assists, og generelt har jeg bygget på i mit spil på den sidste tredjedel.

- I forårssæsonen er mit mål at blive en vigtig spiller på U/19-holdet og måske nogle flere træninger med Superliga-holdet, og hvis jeg har været god, så måske en træningskamp. Og så skal jeg selvfølgelig blive ved med at være involveret i både mål og assist, så man også er en vigtig spiller på den måde.

FAKTA:

Fødselsdato: 7. april 2008
Kontraktlængde: 31. december 2027
Højde: 180 cm.
Vægt: 72 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): 10er og 9er
Tidligere klub(ber): Vallensbæk IF

3point.dk har tidligere i denne sæson produceret et længere interview med Viggo Poulsen, så hvis du vil lære Masterclass-talentet bedre at kende, kan du gøre det ved at se videoen her:

 




Deltag i diskussionen




  • TZAR
  • TZAR
    Betalende bruger
      18 dage siden   

  • Meget velfortjent - stort tillykke til Viggo og Brøndby
    2 enige · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner