Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Vejle Stadion
  • Vejle Boldklub

    Vejle Boldklub logo
  • 1 - 1
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...


Matchvinder Divkovic: Det giver selvtillid

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 2 timer siden

Marko Divkovic blev skiftet ind mod FC Basel og blev matchvinder med sit mål til slutresultatet 1-0 til Brøndby IF. 

Dermed sikrede kroaten Brøndby et godt udgangspunkt for returen i næste uge, men det bliver stadig svært at gå videre.

- Det er altid fantastisk at score, men der er noget i Europa-kampene, der gør det lidt mere specielt. Nu har vi et godt udgangspunkt til returkampen. Det bliver svært i Basel, også sværere end det var her, men vi tror og håber på, at vi kan gå videre til næste runde. Basel er en stor klub og de har mange dygtige spillere, men vi viste i dag, at vi kan slå dem, lød det fra Divkovic i mixed zone efter kampen.

- Denne kamp giver mig og holdet selvtillid inden derbyet og returkampen i næste uge. 

Målet var Divkovics andet i sæsonen og det giver selvtillid. Nu vil han overføre det til Superligaen, hvor han stadig har sin første sæsontræffer til gode.

- Det betyder meget for mig med en god start. Man får selvtillid, når man scorer mål. Jeg skal bare fortsætte nu og i ligaen også. Nogle gange handler det også lidt om held. Jeg har haft nogle chancer i Superligaen også, som jeg har brændt, men det skal nok komme. 

Brøndby er på rygtebørsen blevet kædet sammen med angriberen Sebastian Andersson. Men at Brøndby angiveligt er på jagt efter endnu en angriber, er ikke noget Divkovic tager sig af.

- Det tager jeg mig ikke af. Jeg holder bare fokus på mig selv og mine præstationer. Jeg fokuserer på at blive bedre og at hjælpe holdet. Jeg får meget spilletid lige nu, så det er fint, slutter han.

Brøndby IF og Divkovic skal i aktion igen allerede søndag eftermiddag, når det gælder derby i Parken.

 




Deltag i diskussionen




  • Altså hvis Div faktisk begynder at lave mål, så er der jo ingen der om 6 måneder vil huske på hans først tid. Præcist det samme med Bjôrk, når han er tilbage efter sin skade.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • @thorrium godt du er positiv
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Det ender med, st vi får solgt ham i det her vindue!
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Anton Dværg jeg gætter 40- 60 millioner

  • 2 mål mere og vi kan lave en 90 sekunders youtube video så han kan sælges for 28 mill+
    1 god kommentar

  • 2 mål på en uge, må sige det er en stærkt stigende kampform, håber han fortsætter udviklingen :-)
    1 enig

  • Uden at lyde alt for kritisk, så kan man sige han også skylder :)

    Ser ham mere som en Hedlund type og derfor løser det ikke vores angrebs problem.
    De angribere vi har på nær Salec mangler fysisk styrke i boksen.

    Vi har behov for en boksspiller uanset om vi får gang i målene fra de andre, så vi kan spille på flere strenge. Men fedt at der er kommet gang i målene og han kan også takke Hedlund for både at skabe pladsen og give ham assisten.

    Hedlund fortjener så meget skulderklap for hans presspil, løb med eller uden bold, samt hele tiden at skabe noget, han er for mig vores kvalitets angriber.
    3 enige

  • Hvis vi henter Sebastian Andersson, så er det jo ikke nødvendigvis dårligt nyt for Divkovic. Bevares, en ekstra konkurrent til de to forreste pladser i 4-4-2 diamanten.

    Men samtidig åbner det for mere 4-3-3 med Andersson på top og Divkovic på sin favoritposition som højre wing/angriber. Så kan han trække ind i banen til sit venstreben. Stort set ligesom han gjorde i går aftes.
    2 enige · 1 god kommentar





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER