-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Da Åge Hareide i vinteren 1999/2000 startede som cheftræner hos Brøndby IF var den svenske offensive midtbanespiller Mattias Jonson en af de første, som blev hentet til. Jonson blev lidt af en fanfavorit på Vestegnen og var - oftest på en af kanterne - en hårdt arbejdende og målfarlig herre. I sæsonen 2001/02 var han med til at vinde DM-guld og sæsonen efter blev det til en pokaltriumf med en finalesejr på 3-0 over FCM.
Mattias Jonson sluttede sin aktive karriere med seks gode år i den svenske hovedstadsklub Djurgårdens IF, og nu er næste generation i familien klar til at tage over. Dog i den anden ende af banen. Melker Jonsson - søn af Mattias Jonson og netop fyldt 18 år - har skrevet under på en lærlingekontrakt med Djurgården efter nogle gode sæsoner som midtstopper på klubbens U/17- og U/19-hold. Kontrakten løber til udgangen af 2022. Det skriver Djurgården på klubbens hjemmeside.
- Far Mattias - som dog stavede efternavnet med et s - har unægtelig sat et ikonisk aftryk i Djurgården. Nu er det Melkers tur til at føre familetraditionerne videre i den blåstribede trøje, kan man blandt andet læse i artiklen på hjemmesiden. Om de traditioner så engang også medfører et ophold hos de blå/gule på Vestegnen, kan kun fremtiden fortælle.
I perioden fra starten af 2000 til sensommeren 2005 nåede Mattias Jonson at spille 171 officielle kampe for Brøndby IF og score 53 mål.
Deltag i diskussionen
Christian N 14. juli 2020