-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Det var en langgaber af rang, da Brøndby IF og AGF søndag aften tørnede sammen på Brøndby Stadion. Chancefattigt og meget lidt velspillet. Og så endte det 0-0. Brøndby ramte ikke niveau, lyder det fra anfører Andreas Maxsø.
- Vi ramte ikke vores niveau i dag. Vi havde svært ved at holde fast i bolden. Men det er en forbedring at få et point i forhold til sidst i Horsens, sagde midtstopperen efter kampen.
AGF-træner David Nielsen mente, at Brøndby lignede et hold, som ikke ville tabe. Det var ikke gameplanen, men sådan kom det måske til at se ud i løbet af kampen, erkender Maxsø, som samtidig erklærer sig tilfreds med den defensive indsats.
- Vi havde ikke rigtig noget at tabe, vi skulle bare frem over feltet. Men det blev ikke til så meget i dag, desværre. Vi havde det svært oppe foran og fik ikke sat dem rigtigt i scene, så man kan ikke klandre dem. Det var en grim kamp, så 0-0 var vel fair nok.
- Det er fornemmelsen efter kampen (at man ville undgå at tabe, red.), men det var ikke sådan inden. Inde på banen får man en føling med kampen, og det er klart, i det sidste kvarter skulle vi i hvert fald ikke lukke et mål ind. Vi kan være tilfredse med den defensive indsats, men med bold og offensivt skal vi gøre det bedre.
Brøndby-holdet skal i kamp igen allerede på torsdag, når Superligaens førerhold fra FC Midtjylland venter i Herning.
Deltag i diskussionen
Broder Salsa
Betalende bruger
15. juni 2020