Fodbold live resultater




Maxsø: Med lidt mere kølighed og kynisme havde vi vundet

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 22. juni 2020

Brøndby IF spillede søndag aften 1-1 med rivalerne fra FC København efter en sen udligning af Mikael Uhre. Men det kunne være blevet til mere, hvis Brøndby havde haft mere skarphed, lyder det fra Andreas Maxsø, der godt kunne have set Brøndby snuppe alle tre point.

- Jeg synes, vi var gode i første halvleg, men FCK spiller også fint til tider. Vi prøvede at komme ud med noget ny energi fra anden halvlegs start, men det blev ved lige ved og næsten. Både Hjörtur (Hermannsson, red.) og Tony (Anthony Jung, red.) har et par store chancer, men sådan er det. Det er lidt irriterende, vi ikke er vågne, da de kommer foran, siger forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside.

- Vi brænder nogle store chancer, og det føles bedre og bedre på banen.  Jo bedre vi står på banen, og jo færre mål vi lukker ind, så bliver det også sværere for de andre hold. Det viser vi igen i dag. Men igen, med lidt kølighed og kynisme havde vi også vundet i dag. Det er lidt frustrerende, men vi skal videre. Der en ny kamp på søndag.  

Det er der nemlig. På søndag skal Brøndby en tur til Farum for at møde FC Nordsjælland.




Deltag i diskussionen




  • Ruddi
  • Ruddi   22. juni 2020   

  • Det er fantastisk at i kæmper røven ud af bukserne,jeg er sikker på at resultaterne nok skal komme,det ser ikke så skidt ud,mangler lidt offentsivt,
    1 enig

  • mp80
  • mp80   22. juni 2020   

  • Et stærkere angreb er tiltrængt. Mraz og Hedlund er ikke løsningen.
    1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner