-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Der sker meget for tiden og den ro der normalt er omkring Brøndby IF er for tiden blevet erstattet med debat, frygt og drømme. Vi er nu igang med et nyt kapitel i BIF historien og jeg vælger, at se positivt frem. Det er selvfølgelig vigtigt, at stille spørgsmål til, hvad de nye ejere vil med klubben fremadrettet, men det virker meget fokuseret omkring selve personerne bag købet. Jeg tror, at de fleste nok kan blive enige om at vi alle vil det bedste for klubben og er det nok? Vi må stadig erkende, at alle jo vidste at Brøndby IF ville blive solgt på et eller andet tidspunkt og på trods af JB's kærlighed og pengetilførslen til klubben, så har det altid været en investering for ham. Nu sælger han så ud og overlader ansvaret til nogle andre, hvilket jo er helt normalt i en moderne verden.
Det vigtigste er vel, at vi slår koldt vand i blodet og lader de nye ejere sidde deres aftryk og vise os, hvordan de vil køre forretningen fremadrettet og om det stemmer overens med de udtalelser/løfter der er givet på pressemødet og selve aftalen.
For nogen er det måske ikke nok penge, men jeg tror det vil gøre meget for Brøndby IF. Vi havde en fornuftig mængde penge i skattekisten, men det her åbner op for en helt ny hylde. Vi kan næsten allerede konkludere, at Vallys, Ohi og Wass har været store forstærkninger og kommer der mere i den klasse eller bedre, så vil det blive rigtig godt. På trods af vores defensiv ikke helt præsterer optimalt, så har der været store fremskridt siden sæsonstarten. Med det her hold, så synes jeg allerede vi kan glæde os til næste sæson med et godt hold fra dag 1. Og skulle der lige komme 1 eller 2 dygtige klassespillere til, så tror jeg allerede vi er i nærheden af at kunne konkurrere med de 2 FC klubber. Vi har nemlig et rigtig godt hold, der nok mest bare har været ramt af stress, nervøsitet og frustration over point høsten. De første 20-25 minutter mod Aab var noget af det bedste set i lang tid. Top internationalt niveau og for os som hold må målet være, at kunne spille sådan i 90 minutter. Ikke falde lidt tilbage og få pusten, som vi så igår da man lukkede Aab ind i kampen på den måde.
Jeg holdte ikke med Bjerregaard, Jan Bech eller de nye ejere, men med Brøndby IF og jeg tror vi går store tider i møde. Det kræver bare, at vi alle støtter op om spillerne, trøjen og klubben.
Som en afsluttende bemærkning, så er det trættende og høre om "hvem de her personer er" og alle de skeptiske og nærmest kritiserende holdninger til fremtiden. Jeg vil meget hellere høre om de positive ting som folk tror kommer ud af det her. Måske ikke engang tror, men håber kommer til at ske. Det kan lige så vel være positivt, at vi nu har en større forbindelse til en række andre klubber og firmaer rundt i verden. Måske kan vi få en god sponsor nu og ikke en obskur hjemmeside. Måske kan vi nu række ud efter de større internationale sponsorater da vores nye ejere nok har større forbindelser der. Det behøver ikke altsammen være negativt. En chefspejder fra Chelsea burde nu engang kunne tilføre noget til klubben og som Nanna nævnte i den seneste podcast, så kan det være nu begynder at række ud efter internationale top talenter til masterclass.
Jeg vælger i hvert fald, at ignorere de negative sider af købet og fokusere på de positive. Vi har et godt hold og vi har set, at det kan spille voldsomt godt. Nu handler det bare om at få det gjort meget mere. Vi har trods alt set markante forbedringer siden forstærkningerne og på trods af min og andres kritik af NF og Retov, så er der markante forbedringer. Det kan blive bedre, men jeg vælger at se fremad og støtter holdet uanset hvad.
Deltag i diskussionen
AltidBIF
Betalende bruger
31. october 2022
Kenneth
Betalende bruger
31. october 2022
Det er virkelig en spændende tid vi går i møde med en masse ting der kommer til at ske omkring klubben.
Jensen
Betalende bruger
31. october 2022
Så lad os endelig starten en råd om dette.
Hvilke muligheder, ser vi, at dette nye ejerskab kan give Brøndby IF?
Men vi skal lige meget hvor træls man synes det negative er, så bliver vi nød til at lytte på alle folk. Uanset om man er enig eller ej. Uanset om man synes at navnene på de 14 købere er det vigtigste lige nu, eller blot bør være en note. Jeg prøver i hvert fald selv, ikke at føle, at min hold ing er den eneste sandhed.
Men lige nu, kan jeg intet gøre ved ejerskabet, så jeg vil også hellere tale om de positive ting og mulighederne.
Så lad mig starte med at sige, at jeg drømmer om følgende:
- flere og større talentet til MC
- endnu bedre faciliteter på og omkring stadion. Både for fans, spillere og sponsorer.
- Større spillerkøb
- bedre scouting
Men aller mest drømmer jeg om, at der kommer erfarne folk ind, som kan hjælpe CV og resten af ledelsen, med at lave en fast plan. En plan for spillestil og transferpolitik. For det trænger vi godt nok til.
Kenneth
Betalende bruger
31. october 2022
2 af de 3 andre klubber under GFH spiller også i Gult og Blåt :)
og den sidste i rød og hvidt lige som Danmark.
Så alle deres tidligere investeringer har været en forberedelse til den vigtigste investering (os)
Og for det ikke skal være løgn så spiller Alcorcon også i gult og blåt.
de havde på et tidspunkt samme ejer som de 3 klubber der nu ligger under GFH Lp Den tidligere ejer var det spanske selskab der hed Globalon Football Holdings Group SL.
---
BrianGideon 1. november 2022
Jeg forstår godt folk er triste, frustreret og nogle sure over salget/ejerskabet, men igen må jeg hentyde til, at slå koldt vand i blodet. Idag ved vi allerede hvem de fleste er og der er påståeligt 4 ejere tilbage, som gerne ser deres identitet holdes anonym. Det er altså en helt normal praksis og ærlig talt så kan jeg kun grine og ryste på hovedet af alle dem som er sure over dette. Folk føler et form for medejerskab pågrund af deres følelser, forhold til klubben, deres støtte, et par aktier, de penge de bruger på klubben osv. men vi er nu engang bare fans. Passionerede fans og for de fleste af os, så fylder ejerskabet ikke så meget som selve holdet, spillet og resultaterne. Men folk skal altså indse, at der er mange som investerer i ting de ikke vil have andre skal vide. Jeg kan som eksempel nævne, at forsikringsselskaber og pensionsselskaber er kendt for, at investere i klyngebomber og atomvåben, som jo er forbudte våben. Det er altså normal praksis og tilbageholde private informationer om ejerskab, men de kan som sagt findes hvis man bare laver lidt research. Det er bare ikke noget man råber højt om...
Mit indlæg var lidt et opråb til folk der ligesom mig gerne ser mere positivitet ind debatten. Den har været meget negativ i længere tid, men ser vi på tingene idag i forhold til før vi fik Vallys, Wass og Ohi, så ser det meget lysere ud. Vi har debatteret, at vi ikke kan købe på samme hylde som FC klubberne, men det kan vi måske nu. Hvad brokker folk sig over? Man vil have Masterclass endnu bedre og større talenter ind i klubben. Det kan man nu, så hvad brokker folk sig over? Vi har haft et scouting team som kan forbedres markant og det får vi nu, så hvad brokker folk sig over?
Jeg ser i hvert fald positivt frem de næste mange måneder. Spillet bliver bedre og det er trods alt bedre med en defensiv som kan fixes istedet for en offensiv der ikke kan score eller være faretruende. Kommer resultaterne også, så må NF gerne blive sæsonen ud og går det rigtig, rigtig godt kan jeg godt se en1 års forlængelse. Jeg kan også se noget spændende og positivt i et potentielt nyt træner team og der ønsker jeg bare et team der kan udvikle vores spillere og/eller sørge for vi træner på et absolut top niveau, altså en træner der er vant til at kræve internationalt niveau.
På spiller fronten, så tror jeg vi kan se frem til flere nye spillere, som rent faktisk har et niveau der måske er for højt til superligaen. Men vi ser også de andre hold blive bedre og bedre, så realistisk set må vi erkende, at selve superligaen er blevet bedre. Mange hold har nu spillere med fornuftig niveau og værdi. Det er ikke bare middelmådige talenter, 1. divisions spillere og andre danskere, som aldrig har en chance for at spille i større ligaer. Hvis vi skal være i toppen, så er der nok nogle hylder vi slet ikke skal kigge på mere. Det er måske ikke fordi nogle af CV's indkøb er dårlige, men mere at modstanden er meget bedre nu og derfor slår de ikke så nemt igennem. Bare en tanke...
Nå, der kom jeg ud på et sidespor LOL, men jeg håber debatten den næste tid bliver fyldt mere med positivitet, håb og drømme for fremtiden. Debatten skal selvfølgelig fortsætte omkring ejerskabet, men jeg håber ikke det kommer til, at fylde så meget som det gør lige nu.
mimor1 1. november 2022
Mit håb er modsat dig, at Niels ryger. Hans tid er ovre. Vi har vel næppe ever været i så dårlig form som vi er nu. Kan holde til at presse max 30 min af en kamp. Vores store professionelle anker Wass, er helt færdig efter 80 min. Det skriger til himlen og gør virkelig at man savner tiden under AZ endnu mere, hvor de ihvertfald var i form til MEGET mere
BrianGideon 1. november 2022
mimor1 2. november 2022
Håber både GFH og resten af bestyrelsen kan se det, fordi problemet er lidt at CV syntes pragmetisme er vejen frem og ikke sin egen spillestil