-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
OMHANDLER IKKE BRØNDBY (ENDNU), SÅ LAD VÆR AT DELTAG, HVIS DU IKKE FINDER DET RELEVANT FOR OS
Jeg må have misforstået reglerne for det her multi-club-ownership og deltagelse i europæiske turneringer, så hvis der er nogle kloge hoveder herinde, så vil jeg gerne lige høre, hvad der er op og ned...
Sådan som jeg forstod det, så var det dét højst placerede hold i holdenes respektive hjemmelige ligaer, der bestemte, hvilket hold der måtte deltage, såfremt der var en konfliktinteresse med samme ejer af to klubber. Eftersom vi endte højere end CP i ligaen, så er det os der deltager, hvis nogen af os skulle udelukkes.
Nu læser jeg så en artikel om Silkeborgs MCO, hvor deres ejere åbenbart også ejer den irske klub Drogheda United. Drogheda sluttede som 2'er i den bedste irske række, hvorimod Silkeborg sluttede som 7'er og kun er kvalificeret på baggrund af den latterlige 4'er mod 7'er kamp vi har qua vores struktur. Alligevel står Drogheda United til at blive udelukket, fordi de åbenbart har en lavere EUROPÆISK coefficient end Silkeborg.
Så det er åbenbart ikke nogens placering i deres respektive liga som afgør, hvem der skal deltage over hvem, men derimod klubbernes respektive pladser på UEFA's koefficient-liste..
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/conference-league/drama-kylet-ud-af-europa-paa-grund-af-silkeborg
Så det er jo nærmest mere held end forstand, at den vamle MCO, som vi nu er en del af, indeholder klubber, der nærmest ikke har deltaget i Europa (Crystal Palace, Augsburg, Estoril etc),
Vi er pt. placeret som nummer 215 på den liste.
https://www.uefa.com/nationalassociations/uefarankings/club/?year=2025
At man kan slutte som nummer to i sin respektive liga, upåagtet at det er en mindre liga som den irske og så ende med at blive udelukket for Europæisk deltagelse fordi, at din ejer også ejer en klub, som endte som nummer 7 i en anden liga er simpelthen ud over min fatteevne.
Jeg er og kommer aldrig til at være fan af multi club ownership, der nok engang viser dens hæslige ansigt. Tænk sig hvis der var andre mere succesfulde europæiske hold i vores MCO, der udelukkede os? Og her taler vi ikke om sværvægtere, da der pt er 217 andre klubber, der potentielt kunne spænde ben for vores europæiske deltagelse, HVIS de blev eller var en del af GFH.. Bl.a. Upåagtede hold som:
- Budocnost (Montenegro)
- Ararat (Armenien)
- Petrocub (Moldova)
- Balkani (Kosovo)
- Linfield (Nordirland)
- Vaduz (Lictchenstein)
Derudover tæller den også en 4-5 skotske hold (udover Rangers og Celtic) og en 4-5 norske klubber (Udover Bodø og Molde) - Bl.a. Viking Stavanger som folk herinde har det med at gøre grin med. De ville udelukke os for Europa, hvis vi var kvalificeret til samme turnering med samme ejer. Og det synes jeg ærlig talt er skræmmende og forkasteligt, upåagtet at det ikke rammer os i denne omgang. Og det ser jeg mere som held end forstand.
Føj, hvor synes jeg at det er vammelt. Og stakkels Drogheda United, ærlig talt..
Deltag i diskussionen
RommeTilPhiriOgSå 12. juni 2025
Jeg er IKKE imod Brøndby på udenlandske hænder. Men jeg er enormt meget modstander af, at vi er en del af en organisation, der hvis sol, måne og stjerne står forkert gør, at vi potentielt kan risikere at blive udelukket fra europæisk deltagelse (ikke i år, men fremadrettet), selvom vi har fortjent det på fair vis igennem en hel sæson.
Det kan ALDRIG være i Brøndby's bedste interesse. Og det kræver blot én succesfuld europæisk kampagne for enten Crystal Palace eller Augsburg, førend at vi står i samme situation.
Den risiko synes jeg simpelthen ikke er værd at tage.
LJS
Betalende bruger
12. juni 2025
Man må jo håbe på, at de selv kan finde rundt i deres regelsæt.
Som vi før har skrevet om, det hele bliver sgu mere og mere absurd.
Man bliver så træt....
Kramer
Betalende bruger
13. juni 2025
LJS
Betalende bruger
13. juni 2025
On topic.
Nu er AI jo nok kommet for at blive og som et nyttigt værktøj, bestemt multianvendelig.
Men det åbner godtnok også en ladeport op, for misbrug og dårligdomme.
Men nok lidt af en sidebemærkning her.