Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Vejle Stadion
  • Vejle Boldklub

    Vejle Boldklub logo
  • 1 - 0
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...


Niels Frederiksen: Nu er det fifty-fifty

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 1 time siden

Brøndby Stadion kogte og Marko Divkovic sørgede torsdag aften for en Brøndby-sejr på 1-0 over FC Basel i den første af to kampe i Conference Leagues tredje kvalifikationsrunde.

Der spilles returkamp i Basel i næste uge og fra at Basel var favoritter inden de to kampe, ser Niels Frederiksen det nu som fuldstændig lige i forhold til hvem der ender med at gå videre.

- Inden i dag var det måske 65-35 eller 60-40 i deres favør, men efter i aften må vi sige, at det er 50-50, hvem der går videre, lød det fra Brøndby-cheftræneren i mixed zone efter kampen.

- I de første to minutter havde vi nogle situationer, som var lige præcis sådan vi gerne ville spille dem i starten. Der kunne vi godt have scoret, men ellers var det ikke en kamp med kæmpestore chancer. De havde nogle muligheder og Mads havde en god redning på et tidspunkt, men det var en lige kamp. Jeg synes egentlig det var okay at vi vandt den.

Brøndby IF holdt altså nullet og cheftræneren roser hele holdet for en stærk defensiv indsats og fremhæver anfører Josip Radosevic, som var tilbage i startopstilligen.

- Det er altid vigtigt at holde nullet, for så bliver det lidt nemmere at vinde. Vi har ikke for vane at score en helvedes masse mål. Det er sjældent at vi scorer mere end et, så vi skal helst holde nullet, hvis vi skal vinde, og det gjorde vi i dag, sagde Frederiksen.

- Det er vigtigt for mig at sige, at jeg synes det var hele holdet, der arbejdede godt i den defensive struktur. Vi havde fin ro på bolden og der var mange gode ting. I de seneste kampe har vi været lidt udsat for at vi har lukket mål ind på omstillinger. Det gjorde vi ikke i dag, så jeg synes vi skal rose vores anfører for en fremragende indsats. Hold kæft, hvor erobrede han mange bolde derinde. Han har en styrke mod bolden. De kampe og minutter, hvor vi har spillet uden ham, har vi lukket mål ind på omstillinger. Det gjorde vi ikke i dag, fordi han erobrede nogle af de bolde, hvor det kunne være blevet farligt. Men hele holdet arbejdede stærkt defensivt.

Niels Frederiksen kunne se Divkovic score til 1-0 efter 75 minutters spil og målet faldt lige inden en offensiv satsning fra hjemmeholdets side.

- Lige inden vi scorede var vi tæt på at skifte et par stykker mere. Der var et par spillere, som ikke kom på banen, som ville være kommet ind, hvis vi skulle jagte et mål. Det var målscorertyper. Så kunne det godt være at Bjur skulle spille angriber eller sådan noget, men det handlede om så at kunne bringe de spillere, som måske ville kunne sparke den ind. Det var planen at bringe lidt flere offensive spillere, hvis ikke vi fik scoret, men det gjorde vi så lige inden.

I havde vel ikke været tilfredse med 0-0?

- Nej, det havde vi ikke været tilfredse med. Vores chancer på Brøndby Stadion er større end i Basel. Vi skal vinde et af stederne for at gå videre, og så måtte der være bedst sandsynlighed for det her. Vi havde satset relativt meget til sidst, hvis ikke vi havde scoret målet. Jeg ville dog gerne have haft et mål mere. 2-0 havde gjort en helvedes forskel i forhold til at skulle derned. 1-0 er ikke en stor sejr, men trods alt bedre end 0-0 og betyder, at de er tvunget til at komme frem på banen. Hvis ikke de får scoret i starten af kampen, begynder klokken at løbe for dem. Det kan måske give os nogle muligheder. Intet er overstået selv hvis de skulle score et mål. 

Inden returkampen i Basel i næste uge venter der lige Brøndby IF et derby i Parken på søndag.




Deltag i diskussionen




  • Tillykke Niels med din største europæiske sejr hos os. Gør det nu færdigt i Schweiz, så det også bliver din største samlede europæiske bedrift i blågult.
    2 enige · 2 god kommentar

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      8 dage siden   

  • Det var et super resultatet. Kæmpe kip med flaget for Niels og hele holdet for en stærkt disciplineret indsats.

    Når det er sagt synes jeg dog at vi mange facetter af spiller var langsommere end FC Basel i tanke og handling. Bell og Cappis mistede mange bolde på farlige steder eller missede deres taklinger, så modstanderne bare gled let forbi dem. Det vi gjorde så godt var opbakningen. Når en Basel spiller satte én af vores spillere var der hurtigt opbakning på, så de farlige situationer blev bremset. Generelt synes jeg at vores defensive indsats var bedre end den offensive.

    Det var fedt at vi endelig konvertererede en chance til mål, selvom jeg ikke synes at Divkovic afslutning er det mest overbevisende jeg har set. Målmanden var tæt på at redde den.

    Et punkt vi også bør øve er hjørnespark. De fleste af dem var håbløst dårligt sparket og det virker til tider, som om der overhovedet ikke er nogen koordinering mellem sparkeren og de som ligger klar i feltet. Problemet illustreres også ved at det synes at være forskellige spillere, som sparker hver gang. Det er svært at forstå at det skulle være så enormt svært at sparke bolden hårdt ind i feltet, udenfor målmandens rækkevidde. Men det er er åbenbart.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Basel er bedre spiller for spiller, men vi er bedre som hold. Det kræver virkelig vi udnytter de få chancer vi får, Hermansen står en brandkamp, marginalerne er med os og dommeren dømmer fifty-fifty. Så har vi en mulighed for avancement, det blir spændende på Torsdag.....





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER