Fodbold live resultater




Niels Frederiksen: Offensivt er vi slet, slet ikke tilfredse med udtrykket

Skrevet af Marcus Linkhorst, 14. juni 2020

AGF ligger efter dagens kamp stadig fem point foran Brøndby. De kunne derfor bruge et point mere end Brøndby kunne i kampen om tredjepladsen. Og når Niels Frederiksen ser tilbage på søndagens opgør, er der nogle ting, han er tilfredse med og andre ting, han er ganske utilfredse med. Det gælder blandt andet offensiven. 

- Ja, det er rigtigt, de kan nemmere leve med et point. Men i sidste weekend tabte vi et point i overtiden, og det gjorde vi ikke denne gang, men vi holdt nullet. Det er vi egentlig ret godt tilfreds med. Altså rent defensivt er vi ikke så utilfredse med det udtryk, vi får leveret. Det er klart offensivt og med bolden er vi slet, slet ikke tilfredse med den kvalitet og det niveau, vi har i holdet i dag. Det er der ingen tvivl om. Jeg vidste godt på forhånd, at det kunne blive en rodet kamp. Det blev det så også. Der var jo utrolig mange frispark og ufattelig mange spilstop. Begge hold spillede lidt rodet, vil jeg sige. Så det blev en uskøn affære, det må man bare sige, siger Niels Frederiksen efter opgøret.

På trods af en meget haltende - hvis ikke fraværende - offensiv, mener Niels Frederiksen ikke, at AGF jagtede sejren mere end Brøndby gjorde. 

- Nej, det synes jeg ikke umiddelbart, jeg er enig i. Vi ville rigtig gerne have haft sejren, og det prøvede vi også at gøre, alt det vi kunne, men vi var ikke dygtige nok i dag. 

Et skud på mål. Det var det, Brøndby formåede at få i løbet af 90 minutter mod AGF. Og hvis man spørger Niels Frederiksen, var det fordi, at Brøndby ikke var gode nok med bolden. 

- Nej, det gjorde vi ikke. Vi har simpelthen ikke dygtige nok med bolden. Vi formåede ikke at fastholde bolden nok på modstanderes halvdel. Det anerkender jeg. Det var ikke særlig godt. 

En af de ting, Niels Frederiksen så noget positivt i efter dagens kamp, var, at fansene igen var tilbage på stadion. Det var første kamp med tilskuere siden Brøndby slog Lyngby på hjemmebane 1. marts.

- Ja, det var fantastisk. Årh, hvor var det dejligt. Og jeg synes virkelig, de gjorde en ihærdig indsats derovre. Det var rigtigt godt. Nu håber vi selvfølgelig snart, vi kan få flere ind. Men det var rart at mærke noget kulisse. 

Jagter stadig bronze

Brøndby havde med en sejr over AGF lagt to point bagved AGF, men begge hold fik et point, og Brøndby skal stadig kigge fem point frem, hvis de skal spotte AGF. Det kan godt blive svært, erkender Niels Frederiksen, men han fastslår stadig, at Brøndby jagter tredjepladsen.

- Er det fem point, AGF har mere end os nu? Det er klart, det kan godt blive svært at hente, men omvendt er det ikke umuligt. Det havde det været, hvis vi tabte. Vi er trods alt det hold, der er tættest på dem, så vidt jeg ved. Men det bliver ikke nemt. Men altså, vi går efter det, fordi vi er ambitiøse og vi vil gerne ende på den tredjeplads. Vi skal dog være dygtigere med bolden, end vi var i dag. Det skal jeg gerne indrømme. 

Brøndby har næste kamp på torsdag, hvor de skal møde FC Midtjylland i Herning. 




Deltag i diskussionen




  • Semperfi
  • Semperfi
    Betalende bruger
      15. juni 2020   

  • Der er hverken gejst eller energi på det hold. Jeg savner Zorniger så meget.
    3 enige
     
    • @Semperfi Tænk eventuelt tilbage på hans afskedskamp i Esbjerg. Spillet var nøjagtig ligeså elendigt som i går, men denne gang holdt vi i det mindste nullet og med 4 MC-spillere fra start.
      1 enig

  • I efteråret var der en bruger herinde, der skrev at holdet var leverpostej. Jeg husker ikke hvem. Hvis ikke det passede dengang, så passer det i hvert fald nu. Men det kan vel ikke rigtig undre. For det første er vi en klub, hvor træneren dikterer spillestilen - ikke klubben. For det andet ansætter vi en træner, der vil noget markant anderledes end den gamle træner. Spillertrupper kan dog ikke tilpasses så hurtigt pga. længden på diverse kontrakter. Resultatet er en trup skabt til ét formål, og en træner med et andet formål - sat på spidsen. For det tredje sælger vi vores tre bedste offensive spillere i vinters uden at erstatte dem. Er det så klubbens skyld eller NFs skyld? Det er en blanding set med mine øjne. Begge bærer et ansvar. Jeg synes dog vi som fans godt kunne forvente et anderledes udtryk på banen. Presspillet dødede med Zorniger. Jeg hader de hjemmekampe hvor vi har et massivt spilovertag, men ikke skaber nogle chancer. Jeg hader dog ENDNU mere de hjemmekampe hvor modstanderen har bolden meget og vi ikke skaber nogle chancer. Klubben har et kæmpe ansvar i at holde fast nu. Nu handler det om det lange seje træk, herunder at få talenter ind i førsteholdstruppen samt i startopstillingen. Spillestilen skal IKKE ændres hvergang vi skifter træner. Vi blæser og har mel i munden i BIF. Tænk at vi bevarede målsætningen om top 3 i vinters, da vi lå efter AGF og solgte 3 af vores bedste offensive spillere uden at hente erstatninger. Jeg håber journalisterne vil forholde CV til spørgsmålet: Hvordan kunne målsætningen være uændret, når I sælger 3 af jeres profiler uden at hente erstatninger?
    3 enige
     
    • @Marc Johnson Jeg er langt hen af vejen enig, men synes nu ledelsen (hvem det så end er) mere må stå på mål for den nuværende håbløse fodbold vi ser , end NF. Truppen har så mange mangler, at det skriger til himlen. Der er solgt ud siden Zorninger smuttede og det meste er erstattet af blød smør. Der er ingen ledere tilbage på holdet og holdet er meget ungt og truppen fremstår som en stor grå masse, der er alt for mange fyld spillere. Vi har solgt alt vores kreativitet og klasse og står nu med en grå skal af det som Zorninger havde at arbejde med. Vi har solgt ud og står i mine øjne med et dårligere hold end det, der var ved at rykke ned tilbage i 12/13. Der blev oversatset for 2 år siden og nu hænger vi på dyre spillere som ikke præstere og som vi ikke kan komme af med, hvilket gør, at vi kan hente nye spillere, da de eksisterende allerede har opbrugt vores lønbudget. Vi er inde i en ond spiral, hvor vi skal satse på unge spillere uden niveau og et hold fra Zorninger tiden, hvor der kun er fyldet tilbage. NF må dog også tage en del af skylden, for hans måde at ville spille på er væk, det virker ikke som om, han tydeligt har sat sit præg på spillestil og hans 3-5-2 har spillet fallit, de sidste 11 kampe har givet 12 point.
      4 enige
     
    • @Marc Johnson Ja, hvad er egebtlig klubbens strategi? Er det stadig 6,4 som TB og AZ arbejdede med? Med direkte spil op igennem midtbanen? Det BURDE det være, men det er som om det er fuldstændig glemt og nu kører vi... hvad, NF strategi? Han vil helst spille med fløje og wingbacks. Håber CV og NF snart melder klart ud: Hvad er Brøndbys plan spillemæssigt? For lige nu forventer alle fans at vi spiller presfodbold som det blev lovet, men er det I virkeligheden stadig vores strategi?
      2 enige
     
    • @Broder Salsa Jeg vil også rigtig gerne have svar på de spørgsmål du stiller der.
     
    • @TorbenM enig. Dog skal man huske på, at der formentlig vil komme forstærkninger når transfervinduet åbner igen. CV er intelligent nok til at se, at det nuværende materiale ikke holder. Min store frygt er bare, at vi bliver ved med at gentage fortidens fejl. Fx ved at skifte til et system med kanter nu, som vi jo gik væk fra under Zorniger. Derefter at vi handler dyre spillere til et sådant system. Når NF så bliver fyret eller kontrakten udløber, så henter vi en ny træner hvor kanter ikke er en vigtig del af hans spil. Bare et eksempel.
      1 enig
     
    • @Marc Johnson Jeg synes CV snakkede lejespillere og det tror jeg mere vi går efter. Når det så er sagt, så bliver vi ramt af, at klubben stadig ikke har klar spillestil og der bliver famlet i mørket, uden en klar spil, så ender vi igen og igen i samme problem. Det hele er vel pt. lidt en rodebutik, men vi må håbe CV kan sætte lidt skik på det, men det er sgu op ad bakke
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2020   

    • @TorbenM - Helt enig. Jeg begræder stadig at vi ikke har Kamil og Kaiser mere. Men de var nogle af de få spillere vi reelt kunne få lidt penge for at sælge. De skulle alligevel væk. Både på grund af udløb, men også for at få slanket vores lønbudget.
     
    • @Broder Salsa og Marc: jeg er meget enig med jer. Det dur simpelthen ikke med den slingrekurs. Sommeren 18 var katastrofal. Man skiftede væk fra strategien, købte spillere uden videresalgspotentiale, og så endte august med at sportschefen sagde op. Der blev ansat en ny, som ansatte en træner, som er dygtig, men som ikke passer til strategien. Og ja, hvad er den egentlig efterhånden? Nu havde vi opbygget en speciel preskompetence, men stille og roligt siver det ud af holdet, fordi det ligner at det ikke bliver prioriteret. Så Brøndby, vælg nu en klar retning og bliv i den.

  • ....

  • Semperfi
  • Semperfi
    Betalende bruger
      15. juni 2020   

  • For to år siden var klubben ude at sige, at vi vil skabe danmarks bedste helbanepres...og så ansætter man NF. Det hænger ikke sammen. Manden er jo totalt blodfattig. Klubben må ansætte en træner der passer med det udtryk man ønsker at have på banen. Det nuværende er ganske enkelt ulideligt at være vidne til.
    1 enig
     
    • @Semperfi Som jeg forstod ansættelsen af NF så var det en mellemting mellem boldbessidende fodbold og AZ-fodbold. Det synes jeg gav mening, for AZ-fodbold var lige hasarderet nok til tider. Det ville styrke defensiven, men samtidig med fuld fart på modsat Thomas Frank. Jeg aner ikke hvor vi er endt i dag. Som jeg har skrevet et andet sted i denne tråd: Hvad er vores strategi i virkeligheden? 6,4 eller noget andet?
      2 enige
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2020   

    • @Broder Salsa - Enig. NF har tidligere praktiseret presfodbold. Ikke så ekstremt som AZ, men dog stadig pres. Dét var også hvad vi blev lovet ved hans ansættelse, men jeg synes ikke vi har set meget til det... Om det kan ændre sig, hvis han får mere tid og ro med den nuværende trup, skal jeg ikke kunne sige. Men heldigvis ser CV hans arbejde alle dage og ikke kun på kampdage, som vi fans gør. Men vi er helt enige om, at der ikke er meget presfodbold over det vi ser i øjeblikket.... :(
     
    • @Jensen Helt enig. Men det er alligevel skræmmende, at AZ kunne inkorporere sin stil på 0 kampe og starte med at vinde 3-0 over Esbjerg i den første superligakamp og fortsætte ufortrødent resten af sæsonen. Mens NF på et år endnu ikke har givet os de store svar på hvad han vil med holdet. Jeg er med på at materialet er meget anderledes, men stadig bemærkelsesværdigt.
      2 enige
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2020   

    • @Broder Salsa - Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind. Men min teori er, at AZ overtog et hold fra Thomas Frank, som var i god balance og som var virkelig dygtige til at flytte bolden mellem hinanden. Det betød, at han bare skulle lære dem det voldsomme pres. Samtidig turde de godt presse, for de vidste at hvis de tabte bolde, skulle medspilleren ved den side eller bagved nok samle den op igen. Vi står idag i den modsatte situation... Holdet kan næsten ikke sætte 2 afleveringer sammen og det virker ikke til, at de stoler på hinanden. Det er selvfølgelig træneren fornemmeste opave at få spillerne til at tro på hinanden, men det gør det ikke nemmere når det også sejler i ledelsen og man ikke ved hvad der sker i morgen.
      1 enig
     
    • @Jensen Der er flere faktorer som spiller ind. Det har du ret i. Thomas Frank kunne helt sikkert sit håndværk med at få truppen til at kombinere og spille fint. Det gjorde helt sikkert AZ' arbejde lettere. Det er lidt med omvendt fortegn for NF: Lær en trup som er gode til presfodbold at spille mere boldbesiddende. Det synes jeg ikke er lykkes. Det er som om at spillerne har glemt (ikke skal?) presse. Frendrup i går kom ind og lavede præcis de løb vi så under AZ når modstanderen havde bolden. Frendrup pressede, men det var som om han var ene om den mission. Vigen gjorde det også lidt, men det var de eneste jeg lagde mærke til. Det efterlader mig med tanken: Hvad er det egentlig vi vil? Og hvorfor har holdet glemt hvordan man presser, når man overtog efter en anden mands dygtige håndværk?
      1 enig
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2020   

    • @Broder Salsa - Vi er helt enige. Det er enkle spillere der presser, og ofte helt for sig selv. Det er vigtigt, at det er helt afstemt og gøres på samme tid, når der presses. Ellers er det bare spildte meter i benene. Jeg synes allerede det ultimative pres blev mindre og mindre under AZ, så man kan diskutere hvor meget der egentlig er forsvundet under NF. Men det er meget tydeligt, at vi spillerne ikke 100% ved hvad der skal ske. Vi blev lovet i Strategi 6.4, at man ikke måtte være i tvivl om, at det var BIF der spillede. Man skulle kunne give spillerne neutrale trøjer på og så skulle man stadig kunne identificere Brøndby-holdes på deres spillestil. Men lige nu ville jeg næsten ikke kunne kende dem fra et Danmarks-serie-hold... :( Trist.
      1 enig
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. juni 2020   

    • Off topic: På billedet til artiklen, ligner NF en sur gammel skildpadde. Sådan føler jeg mig også lige nu... Som én der er blevet tilbudt et lækkert, saftigt salatblad, men så bliver det taget fra én...
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • Joblar
    • Joblar   15. juni 2020   

    • @Broder Salsa og hverken presspil eller boldbesiddelse bold spiller vi tilnærmelsesvis, det vi så i hår er en HÅN mod fodbolden.
     
    • @Broder Salsa totalt spot on, det indlæg der. Jeg så helt det samme, også lidt fra Tibbling, der formåede at spille hurtigt fremad, da han kom ind.
      1 enig

---

  • Hawk
  • Hawk
    Betalende bruger
      15. juni 2020   

  • Jeg vil foreslå en ændring af formation til 4-2-3-1, Gammelby/Mensah, Maksø, Rosted og Jung i forsvaret. Frendrup og Slimane/Vigen/Rado som seksere, Lindstrøm og Hedlund som kanter, Tibling som 10er,ventendem på Corlu. Mraz eller Uhre på toppen.
    1 enig
     
    • @Hawk Godt forslag. Jeg synes også det hjalp lidt på offensiven da vi skiftede til 4-3-3 i går.

  • Hans
  • Hans   15. juni 2020   

  • En middelmådig træner der slet slet slet ikke er i stand til at løfte opgaven med at bringe Brøndby i top 3 og ja vi kommer ikke i top 3 og slet ikke med ham ved roret intet fast spilkoncept en forvirret omgang han sidder og kigger på bænken man hører ham næsten ikke (det burde man især uden tilskuere ) sikke en omgang kedelig og kønsløst fodbold nej nej hvad har Niels ? Tænkt sig? Er der nogen? Der kan se ham bringe Brøndby i top 3?? Eller være med til at udvikle salgsobjekter? Vi kan tjene penge på han gør ikke spillerne bedre men dårligere...holdet udvikler sig ikke det gjorde de under den forrige træner...vi er tilbage ved scratch igen og jeg håber ærlig talt at Niels dage snart er talte i BIF han har ikke redskaberne jeg tør slet ikke tænke på næste sæson det vil udvikle sig til en katastrofe på banen
    3 enige

  • Når jeg ser på David Nielsen, Ståle, Troels Beck osv.....Så mangler Niels Frederiksen udstråling og karisma...Er det ikke et krav i moderne fodbold. At man har personlighed.Han er helt sikkert faglig dygtig. Men jeg føler ikke man kan mærke ham. Og savner vi har vores egen måde at spille på. Lige nu er vores spil ret trist, og jeg kan ikke forklare hvilken spillestil vi har pt.
    2 enige · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner