-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Ohi Omoijuanfo er 28 år gammel, men på trods af en fin karriere har han ikke væltet sig i A-landskampe for Norge. Det var blot blevet til en enkelt, inden angriberen i november blev udtaget til en venskabskamp mod Irland, hvor der blandt andre var afbud fra Erling Haaland.
Men Omoijuanfo fik vist sig godt frem og blev matchvinder med sit mål til 2-1 mod Irland. Han får ros af den norske landstræner Ståle Solbakken.
- Jeg synes, han har været rigtig god i Brøndby. Han er i hård konkurrence på landsholdet, men han var med sidst, og man må sige, at han viste sig godt frem i det kvarter, han fik på banen mod Irland, siger Solbakken til Tipsbladet.
- Når jeg har set ham for Brøndby, har han virket farlig og i en god fysisk forfatning. Han er ikke altid så meget med i spillet, men han er god i boksen, hvor han absolut har sine spidskompetencer. Hvis Brøndby skaber chancer, og Ohi fortsætter med at være i god form, skal han nok score en masse mål.
Omoijuanfo kom til Brøndby sent i transfervinduet, men er alligevel Brøndbys topscorer med sine fem Superliga-kasser i ni kampe.
Deltag i diskussionen
Michael Hansen 10. december 2022
Fan_passion
Top debattør
10. december 2022