-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Corona-pausen har gjort ondt på dansk fodbold på flere måder. Blandt andet har den nuværende sæson måtte forlænges, så den først slutter ved udgangen af juli, og det har givet Divisionsforeningen meget at arbejde med, når de skal programlægge næste Superliga-sæson.
”Udover de otte ugers forsinkelse i forhold til oprindelig planlagt, så er der også et flyttet EM, der skal tages hensyn til, og som betyder, at turneringerne skal være færdigspillet tidligere end ellers. Det bliver en meget tætpakket sæson for klubberne og spillerne. Derfor tager vi det forbehold for forårets datoplan, at den del kan blive gendrøftet, når vi sidst på året ved, om vi har danske hold med i gruppespil og knockout kampe i Europa – og om vi er nået helt i mål med efterårets program. Det kan blive nødvendigt at kigge på foråret igen, hvis der af den ene eller anden grund bliver kampe eller runder, der skal flyttes i løbet af sæsonen,” lyder det fra Peter Ebbesen, der er turneringschef i Divisionsforeningen, i en pressemeddelelse.
Men der er nu fundet en løsning, og løsningen er, at Superligaen starter op igen den 13. september og kører helt frem til 20. december inden spillerne sendes på en kort juleferie. Datoplanerne betyder også, at skulle et hold komme i et europæisk gruppespil, er der to kampe om ugen hver eneste uge - kun afbrudt af to landskampspauser.
Superligaen starter, efter planen, op igen den 3. februar og kører derefter igen på fuld tryk, så sæsonens sidste kamp kan afvikles den 28. maj - tids nok til at tage hensyn til det forestående EM.
Deltag i diskussionen
PeteIsFree
Betalende bruger
10. juli 2020
Tanken 10. juli 2020
Jensen
Betalende bruger
10. juli 2020
Tanken 10. juli 2020
Jensen
Betalende bruger
10. juli 2020
Tanken 10. juli 2020