Fodbold live resultater




Officielt: Noah Nartey solgt til Lyon

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 23 dage siden

Det har rumsteret længe, og nu er det officielt. Brøndby IF har solgt 20-årige Noah Nartey til Lyon.

Brøndby IF skriver på sin hjemmeside meget eksplicit om det økonomiske aspekt i aftalen:

- Den samlede økonomiske ramme for salget af Noah Nartey til Olympique Lyon udgør 10 millioner euro og består af en fast transfersum på 7,5 millioner euro samt bonusser på op til 2,5 millioner euro. Aftalen indeholder desuden en videresalgsklausul på 20 procent, skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Fodbolddirektør Benjamin Schmedes fortæller, at han gerne havde forlænget med Nartey. Hvilket nok ikke er den store hemmelighed. Men han smiler med det ene øje og græder med det andet.

- Jeg har ikke lagt skjul på, at vi de seneste mange måneder har mobiliseret alt, vi overhovedet kunne, for at forlænge med Noah. Uden det er lykkedes. Det har efterladt os med det klare valg mellem at sælge Noah nu fra en stærk forhandlingsposition. Eller til sommer fra en mere svækket position. Vi har - på baggrund af størrelsen på buddet fra Lyon - valgt at handle på et tidspunkt, hvor vi har haft de bedst mulige kort på hånden, siger tyskeren til Brondby.com.

- Derfor smiler jeg med det ene øje og græder med det andet. For samtidig med, at dette er en stor og god handel, der på alle måder styrker klubbens fundament og rygrad, er det også et farvel til et produkt af vores egen Masterclass, en fantastisk fodboldspiller, som har været helt central for vores hold - og en lige så fantastisk fyr, der fremkalder smil uanset, hvor han kommer.

Noah Nartey har i Lyon fået kontrakt til sommeren 2030.

 



Deltag i diskussionen




  • Solz
  • Solz   23 dage siden   

  • Efter omstændighederne et virkelig fornuftigt salg. Det ser ud til vi fremadrettet har lidt bedre styr på de største talenters kontrakter, hvilket også er tiltrængt.

    Held og lykke til Nartey, der har været en god mand for klubben.
    4 enige · 3 god kommentar

  • Omstændighederne taget i betragtning en rigtig fornuftig handel med en bedre end forventelig videresalgsklausul, synes Schmedes igen leverer på solidt niveau.... God vind til NN fremover, tror Lyon er et godt springbræt ......
    3 enige · 3 god kommentar

  • joobs
  • joobs   23 dage siden   

  • Held og lykke! Jeg forstår godt folk (mig selv inkl.) er skuffet over at han ikke blev lidt længere og Brøndby ikke fik flere penge for ham, men det er professionelt fodbold. Jeg er ikke i tvivl om Brøndby er hans klub, han har givet en masse gode oplevelser og nu mente de at han var klar til udlandet. Fair nok, Brøndby har stadig fået en flot pris :-)
    4 enige · 1 god kommentar


---

  • Tillykke Noah. Næste trin er landsholdet.
    1 enig

  • Jeg kan ikke huske, at Brøndby nogensinde har været ude og bekræfte de direkte tal i sådan en handel, som de har gjort denne gang på hjemmesiden. 7,5M Eur og 2,5M Eur i bonusser + 20% videresalg. Umiddelbart rigtig flot salg.
    5 enige · 1 god kommentar
     
    • @Jonas Lundahl Man har også lige opjusteret forventningerne til årets økonomiske resultat til i niveauet nul til 50 mio. kr
     
    • @Jonas Lundahl
      Det vil i så fald være meget lang tid siden.
      Men modsat, kan man vel sige at tallene har været ude og vende i diverse medier så der er jo stort set intet at gemme ved det.

      Plus der er noget positivt ved at komme ud med pæne tal når man fremadrettet skal sætte pris på spillere.

  • Fint. Videre.
    1 enig

  • Godt for begge parter, held og lykke til Nartey.

---

  • Joblar
  • Joblar   23 dage siden   

  • Dejligt at den saga nu er afsluttet og vi kan se fremad.
    1 enig

  • Elegant lille spiller, med et overblik og teknik vi ikke ser hver dag i Brøndby!
    Især hans glid med bolden er uovertruffet..

    Han er stadig kun 20 år, og med nye træningsholdkammerater af højeste klasse, får han perfekte muligheder for at udvikle sig, Nartey blev aldrig en personlig favorit, men han er helt sikkert en spiller jeg vil følge, og håbe det bedste for..
    1 enig · 1 god kommentar

  • God rejse videre. Må du få et fantastik ophold Lyon.


  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      22 dage siden   

  • Efter omstændighederne er det et flot slag. Og stort tillykke til Noah.

    Mange havde nok gerne set od krydse 100mio grænsen. Men som situationen så ud, var det aldrig en mulighed. Men med 20% i videresalgsbonus, er det ikke usandsynligt, at det kan komme tæt på.
    Hvis Lyon formår at 3-doble hans værdi, ser regnestykket således ud: 180mio - 60mio = 120mio. 20% heraf = 24mio
    60mio (nu) + 15mio (bonus) + 24mio (videresalg) = 99mio.

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner