Fodbold live resultater




Panelet giver tomlen op til Jesper Sørensen

Skrevet af Per Bang, 15. februar 2023

Perfect preseason. Panelet I Brøndbylyd er forholdsvis begejstret over Jesper Sørensens indtog. Han er klar og tydelig i, hvad han gerne vil. Han har en plan, som han kan finde ud af at eksekvere. Paneldeltager Adam Mossin virker positivt overrasket.

 

- Det hold, han har skabt, er vokset på mig. Før ferien troede jeg ikke så meget på top seks. Det gør jeg nu. Det har han formået.

  

Om den nye cheftræner fortsætter han: 

  

- Jeg ser ham som en meget kompetent træner. Han er kedelig, det må jeg sige, men hvis han får det hold til at sprudle, må han gerne være det.

  

Branding- og kommunikationsdirektør Peter Froulund lyder også som en, der så småt har taget ja-hatten på. 

 

- Det er tidligt, og turneringen starter først nu. Men han er en leder, der kommer ind med en plan og kører stenhårdt efter den.

 

- Hvor god Jesper Sørensen er, finder vi ud af i de næste fem kampe. Starten er rigtig god. Man skal lede længe efter nogen, der savner, det skulle være en anden på posten.

 

Du kan høre alt, hvad oraklerne har at sige, i den seneste paneldebat i Brøndbylyd




Deltag i diskussionen




  • mp80
  • mp80   15. februar 2023   

  • Valget af Mensah er forkert efter min mening, en anfører som ikke er god nok til stærkeste start 11'er er ikke optimalt. Han har desuden snart kontraktudløb og døjer med skader igen og igen og det er lange perioder han er væk fra banen.

    JS har leveret fint indtil videre og det håber jeg fortsætter, så jeg hellere en større profil, ja det gør jeg. Så gerne man fik ryddet op og løftet niveauet endnu mere, der kunne desuden godt bruges en række nye specialtrænere fx til dødboldene. Forlængelsen af Retov virker også forkert, han løfter ikke niveauet på holdet desværre.
    2 enige
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
      Top gode
        15. februar 2023   

    • @mp80 Mensah var starter, og en vigtig spiller inden han blev skadet!
      Og han havde et længere skadesfrit forløb op til sin uheldige skade, så lad være at gøre ham dårligere end han var senest!

      -om han når samme niveau igen, er så det store spørgsmål.?
     
    • @mp80 Hvornår forlængede Retov?
     
    • #VSTGN
    • #VSTGN   17. februar 2023   

    • @mp80 Det er nok mere et symbolsk valg som skal styrke holdet på træningsbanen mere end på kampdagen hvor Ohi er den foretrukne.
      Ofte gælder det mest om, at trække på det naturlige kort.
      Jeg kan godt forestille mig, at mange på holdet ser op til Mensah fordi han altid arbejder stenhårdt, han falder makant ud af kampene af og til, men han er en slider der ikke er til at komme udenom.
      Desuden er der et gabende hul efter Maxsø og hvis der ikke er en der stikker meget ud er det et svært valg og her er der kun to muligheder. At udpege den der samler mest eller den der arbejder hårdest......
      I og med vi kun har fem kampe til, at komme op i top seks, så køres der også med en meget kortsigtet plan og derfor tror jeg også det er en kortsigtet løsning indtil der kommer et mere klart billede af det optimale langsigtet valg !
     
    • @mp80 så er det godt at en mere kompetent person end dig har truffet valget om anføreposten

  • Joblar
  • Joblar   15. februar 2023   

  • Om 5 kampe er vi alle klogere, det starter søndag.
    2 enige





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner