Fodbold live resultater




Panelet: Ingen griber chancen

Skrevet af Per Bang, 26. april 2023

De sidste fem kampe har ikke været gode for Brøndby. En heldig sejr mod AGF bryder, hvad der ellers har lignet en nedadgående spiral. Søren Struve opsummerer. 

- Jesper Sørensen søger - lidt hårdt sagt, famler - efter, hvad der er det rigtige. Han leder efter nogle spillere, der performer.  Ohi (Omoijuanfo, red.) skal ind i boksen og være farlig, men når han så får den derinde, brænder han. Alle ved, at Vallys er bedst på kanten, men han har haft fem anonyme kampe. Vi tænker Evjen som en god mellemrumsspiller, men nævn tre gode ting, han har lavet de sidste fem kampe? 

- Greve og Wass har været småskadet. Så er der Slimane, der har en forskel på top- og bundniveau, der er horribel, og slet ikke burde være hos en Superliga-spiller. Bell, der spiller fremragende mod AGF og måske er banens bedste, spiller forfærdeligt. Hvad har jeg nævnt? Ti spillere? 

 

Og Struve har ikke engang nævnt spillere som Christian Cappis. Cappis har i Future Cup og Superliga-indhop netop været garant for højt bundniveau, men spiller en forfærdelig kamp. Han laver sammen med  Vallys og Slimane/Bell fejl, der fører til Randers-scoringer. Det nye forsvar med Sebulonsen, Lauritsen, Winther og Mensah er usikkert og ringe i opspillet. Hedlund er usynlig. 

- Jesper Sørensen leder, men der er jo ikke nogen spillere, der performer. 

 

Fem til otte berøringer per spiller.

Nanna Møller Karlsen har svært ved at forstå, at man ikke kopierer de gode ting fra Horsens- og Midtjylland-kampen som hurtigt pasningsspil, spilbare trekanter og den konstante bevægelse. 

- Vi sidder oppe på pressepladserne, og hver gang en Brøndby-spiller har bolden, tæller vi berøringer. Ret ofte var det mellem fem og otte berøringer. Per spiller. Så er det jo ikke mærkeligt, at vi ender med at spille langsomt.  

 

Mads Lohse er ikke tilfreds, men prøver at komme cheftræneren lidt i møde. 

- Det er også svært for Jesper Sørensen at finde den optimale konstellation på midtbanen. De gange, han rykker lidt rundt og prøver forskellige ting af, er der ingen, der griber chancen. Ingen byder sig til.  

- Det gør det svært for Jesper Sørensen at få indarbejdet automatismer, som der skal være i et opspil. Automatismer hvordan man ved, der altid vil være en mand her og en mand der, som man nærmest i blinde lige kan vippe den videre til.  

- Når der bliver rokeret så meget rundt, bliver det en kulmination af, at det er både svært for Jesper Sørensen at finde de rigtige, fordi ingen byder sig til, og at at dem, der burde være de bedste, ikke får kontinuerlig spilletid sammen.  

 

Struve slutter af. 

- Jeg synes ikke, at Jesper Sørensen prøver ting. Han spiller med alt, hvad han har. Der er ikke nogen fra ungdomsholdet, der kommer op og får 10 gratis minutter. Han satser i hver kamp på at vinde. Vi er bare ikke kommet et skridt videre med spillestil. Ikke et hak. 

 

Du kan høre hele BrøndbyLyd paneldiskussionen her.

 

Bliv en del 3points.dk’s venner og være med til at sikre mere stærkt fanproduceret Brøndby-indhold i fremtiden!




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      26. april 2023   

  • Hvor er jeg dog begejstret over at antallet af berøringer bliver i talesat. Jeg har skreget på den analyse i en rum tid nu. Det er helt klart et af de klareste symptomer på vores spilleres proaktive/reaktive tilgang, det tekniske niveau og vores taktiske tilstand.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @Saesonkort Det undre mig også, at det er gået den vej ift antal berøringer. I træningskampene var der et klart fokus på at spille hurtigt og med få berøringer.

  • Enig i det hele. Øv, hvor er det frustrerende....
    1 enig · 1 god kommentar

  • Jeg melder mig gerne som erstatning! Ud med JS han er for dårlig, ind med noget nyt blod. Jeg lover sejre og gode pølser til alle! Hvis i er hurtige så kan jeg måske også love lidt godt vejr!
     
    • @thorrium ha ha, du glemte fadøl og medvind på cykelstierne.
      Det er set før, det startede med succes, men sluttede i en parodi
      1 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • Kapper
  • Kapper   26. april 2023   

  • Det gode er dog, at vores opspil fra målspark, vores dødbolde og vores forståelse af at alle bolde kan spilles tilbage, selv dødbolde på modstanderens banehalvdel, ikke er blevet signifikant dårligere. Ligeledes med taktikken og det taktiske oplæg før kampen.

    Det er stadig elendigt, men det var det nu også under NF.

---

  • Zer
  • Zer   26. april 2023   

  • Når jeg som leder havde en team/gruppe der ikke fungerer, var løsningen (de fleste gange) at hele gruppen blev samlet og alt blev drøftet uden omsvøb. Hvem gør hvad! Hvem kan hjælpe hvor, hvor er vi svage og hvor er vi stærke og ikke mindst hvordan komme vi videre. Det er JS der I sidste ende bestemmer, men at høre ”gruppen” er ikke den dårligste løsning. (jeg er ikke klar over om det er prøvet, men håber de har)


  • joker
  • joker   27. april 2023   

  • Tror det største problem er vi ikke har spillet med den samme konstellation 2 kampe i streg. Ja ganske vist pga skader, karantæne og ingen griber chancen.
    Alle hold der blomstre kommer af kontinuitet...





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner