Fodbold live resultater




PanikIndkøb i sidste øjeblik

Skrevet af Akj, 27. juni 2022

Jeg har fulgt Bif i tykt og tyndt i mange år. De sidste mange år har jeg oplevet at vi ikke har købt nogle spillere før til allersidst i vinduet. Flere gange ender det endda med noget der ligner ren panik og vi får købt spillere som ikke forstærker holdet. Det virker som om at det kommer som en stor overraskelse at transfervinduet er blevet åbnet og så begynder vi at lede efter spillere. Nåååår nej vi skal jo først sælge og så kan vi købe. Hvor er den langsigtede planlægning. Økonomien er på plads bevares. Men hvor er planen når det gælder om at skabe et bedre hold. Det virker som om at vi skal spille og tilpasse spillestilen efter hvad der er blevet tilbage. Jeg ved godt at dette indlæg er lidt overdrevet men jeg tror at selv Niels undre sig over hvad det er at han står tilbage med. Hatten af for ham for den indsats og de resultater han har skabt på det han har haft at arbejde med.




Deltag i diskussionen




  • Solz
  • Solz   27. juni 2022   

  • Synes du har ret, men vi hænger jo altså pt på en masse nyindkøb / breddespillere, så det ligner lidt en gordisk knude. Der skal held til, mens vores trænerteam skal trylle igen.

    Dette transfervindue er bare super svært efter et par historiske ringe vinduer, men håber vi har det held at flere af de nye stepper op, mens det forhåbentligt lykkes at signe et par rutinerede klassespillere til henholdvis midtbane og angreb.

    Forstår godt du er urolig, men håber og tror man har lært af de seneste par vinduer, hvor man efter min bedste overbevisning har fejlet stort mht indkøb.
    1 enig

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      28. juni 2022   

  • Der er flere spændende spillere som kan hentes gratis og som vil kunne styrke holdet, men tvivler på klubben foretager sig ret meget før en ny investor er kommet til.

    Ud ad til vil de sige holdet er stærkt og har potentiale, på trods af der blev sagt det er meget tydeligt at holdet skal forstærkes med flere profiler i foråret, hvor man blev ved med at tabe igen og igen. Man havde pengene, men han ikke handlet, da den/de spillere man ønskede ikke kunne lade sig gøre.

    Holdet er pt middelmådigt, ja der er potentiale, men for at det skal forløses, skal der være spillere de unge kan læne sig op ad.

    Her så man tydeligt, at mange af de bærende profiler faldt helt igennem i mange kampe i streg bl.a. Greve, Hedlund, Rado, Pavlovic osv.

    Håber på snarlig afklaring og ny kapital i klubben, så holdet kan komme på plads og man får ryddet op i truppen.
     
    • Betalende bruger
        28. juni 2022   

    • @mp80 Den der med at man havde/har penge til at matche FCK's og FCM's indkøb er jo blot spin fra JBA, samme taktik brugte Per B. til at skabe ro - eks. da FCK købte Ailton, hvor han udtalte, at Brøndby også kunne købe spillere i den prisklasse - man har bare aldrig gjort det!
     
    • @mp80 At en spiller er kontraktfri, gør jo ikke spilleren gratis. Ofte tværtimod. Så forlanger spilleren bare et højere sign-on fee og en højere løn. Så alt i alt er en "gratis" spiller ofte dyrere i den sidste ende.
      1 enig

  • Laasss
  • Laasss   28. juni 2022   

  • Det vigtigste er ikke hvem man for tilført og hvornår på et fodboldhold, men evnen til at holde sammen på det man har.
    Eks Silkeborg

    Vi skal først toppe om en sæson eller to efter planen, så ingen panik.
    1 enig

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      28. juni 2022   

  • Jeg forstår frustrationen, som mange sikkert deler. Men jeg synes der er noget historik og nogle underliggende årsager, som trods alt gør at jeg forstår at det nok ikke kan være anderledes.

    Da CV kom til var opgaven at få balance i økonomien, fordi man i mange år havde købt spillere og brugt flere penge end man reelt havde, samtidig med at man ikke var lykkedes med at sælge spillere dyrt. Derfor var fokus på at slippe af med alle de dyre spillere og så håbe på det bedste. I den periode var brøndby henvist til at vente til andre havde spist op på markedet og så se hvad der var tilbage blandt krummerne på bordet. Man købte enten meget billige spillere eller mellem-store talenter med videreslagspotentiale. Men pengene var små og fokus hele tiden på at få skabt en bæredygtig forretning.

    Heldigvis blomstrede Frendrup, Lindstrøm, Hedlund og Uhre frem, da Mukhtar, Halimi, Kaiser, Kamil, m.fl. forsvandt og CV vandt i transferlotto ved at hente Maxsø, som ret beset var og er for god til Brøndby. Det at gemme lidt penge til sent i vinduet skaffede nok et par spillere, som vi ellers ikke kunne have fået, men kostede selvfølgelig også i form af dårlige opstarter, fordi holdet først var på plads en måned inde i sæsonen.

    Spareøvelsen endte utroligt nok i et mesterskab, EL gruppespil og salg af Lindstrøm, Frendrup, Uhre, m.fl., hvilket samlet set gav omkring 100-200 millioner i klubkassen. Herved blev der skabt en ny situation, hvor man kunne agere lidt mere langsigtet og fremadrettet. Vi havde nu pludselig råd til at købe lidt dyrere spillere og kunne købe garderinger for vores profiler et halvt til et helt år inden de sælges. Heggheim, Alves, Tsiembe og Wikström er f. eks. købt som fremtidige afløsere for Rosted og Maxsø. Særligt sidstnævnte ville jo være skiftet allerede sidste år, hvis ikke det var endt i et rent freakshow. CV har generelt prioriteret at bruge pengene på yngre spillere med vidersalgspotentiale og det kostede lidt på det korte bane (sidste sæson), men kan vise sig at være en genistreg i denne og de næste sæsoner, hvis Blas, Bell, Heggheim eller nogle af de andre for alvor slår igennem. Ret beset tror jeg også at CV og klubben gamblede lidt ved at satse på at man relativt sikkert kunne blive nr. 3 eller 4. selvom man mistede profilerne fra mesterskabetsæsonen. Den plan så god ud indtil man solgte Uhre, hvorefter filmen knækkede totalt...indtil holdet igen fandt melodien i en slutspurt med Kvistgaarden, som det overraskende lyspunkt. Konklusionen efter sæsonen var at man klart - i bagklogskabens klare lys - skulle have købt en mere sikker målscorer. Divkovic, Pavlovic og Björk kunne ikke levere og det var tæt på at koste os meget dyrt.

    Min forventning til transfervinduet denne sommer var derfor at CV fortsat ville fokusere på at trimme truppen lidt og måske krydre med få markante indkøb, hvoraf et en eller to nok skulle være erfarne spillere a la Wass. Det ville være et første vindue, hvor CV virkelig havde penge på bogen og kunne agere friere.

    Men, nu er der så opstået den situation at klubben ligger i drøftelser med eksterne investorer og det betyder jo desværre nok at CV får besked på ikke at foretage store indkøb før den fremtidige ejerstruktur er på plads. Her har jeg lidt ondt at CV og NF, for det er sandt for dyden ikke let at opnå ro og stabil drift når der hele tiden opstår et nyt scenarie de skal agere i.

    Derfor: jeg tror vi skal væbne os med tålmodighed i dette transfervindue. Det kan blive både fugl og fisk. Alt afhænger af om der kommer afklaring på investorspørgsmålet og hvilket ambitionsniveau og planer en eventuel ny medejer kommer med. Jeg håber dog personligt at en evt. ny ejer forstår at det vil være torskedumt at vente til sidst i August med at træde ind i klubben. For så har man allerede revet tæppet væk under den sportslige ledelse og skabt meget svære betingelser for sig selv i de næste to sæsoner (hvis hele indkøbsplanen sættes på hold med man forhandler med investorer).
    3 god kommentar

---

  • Akj
  • Akj   28. juni 2022   

  • Min største bekymring er at der igen bliver købt ind i sidste øjeblik hvilket indeholder mange problemer. F.eks. er de nye spillere ikke med fra start og derfor tager det længere tid før de kan indgå på lige fod med de andre spillere. Samtidig er de bagud i forhold til at skulle ind på holdet og lære de interne mekanismer. Chancen for fejl indkøb stiger da man tilsyneladende ikke har kunne få de spillere som man havde planlagt og køber derfor spillere som man ikke har samme kendskab til.

  • Jeg synes, at klubben er påfaldende tavse.. Handlingslammede, måske ?
    Vi er en måned inde i transfervinduet og om få uger starter jagten på en top 6 placering og kampe i Europa, der skal medvirke til at synliggøre for udenlandske klubber, at der findes spillere, som er værd at købe og så gambler man tilsyneladende endnu en gang med et transfervindue.
    Om det skyldes at en investor er på vej til at overtage hele eller dele af klubben, ved jeg af gode grunde ikke, men det kan ingenlunde være rettidig omhu, hvis man er tilbageholdende med handler på den for klubben vigtigste periode på året !
    Vi har jo alle set hvad en god start kan gøre for en klub - og vi har set det modsatte. Jeg håber ikke at klubben satser på, at man igen kan hente en dårlig start...
    4 enige
     
    • Laasss
    • Laasss   28. juni 2022   

    • @Jørgen hvad for dig til at tænke vi skulle få en dårlig start.

      Vi spillede 2 uafgjort med fc1 fc2 og 2 sejre i de sidste 4 kampe inden pausen.

      Klubben er ikke handlingslammet, vi behøver bare ikke spillere, før nogen bliver solgt, mm en Wass handel er muligt.
      1 enig

    Se 4 flere kommentarer

  • Her er jeg lige nød til at spørge, hvad er til allersidst i vinduet? Er det få dage før vinduet lukker eller hvordan?





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner