Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Brøndby Stadion
  • Brøndby IF

    Brøndby IF logo
  • 8 - 2
  • AaB logo

    AaB

 
...

Fodbold live resultater




Patrick Pentz: Der skal være plads til følelser i derbyer

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 21 timer siden

På søndag skal Brøndby IF på en svær opgave i Parken, hvor FC København venter på et stadion, som er helt uden Brøndby-fans.

Brøndby-keeper Patrick Pentz vil dog meget gerne gentage seneste resultat fra et udebanederby uden Brøndby-fans, her vandt Brøndby nemlig på dramatisk vis. Og det var en speciel oplevelse, lød det fra Pentz i mixed zone efter fredagens træning.

- Sidste gang da vi vandt udebanederby og vi kom hjem til Brøndby Stadion, det var fantastisk. Jeg vil sige, at det var noget specielt. Du kunne se den rene glæde i Brøndby-fansenes ansigter, og det er det, vi gerne vil give dem tilbage. De støtter os alle steder og på alle tidspunkter. Vi vil bare gerne gøre det for dem, sagde Pentz til den fremmødte presse.

Efter kampen jublede Pentz ned mod Sektion 12 og det kostede ham efterfølgende et gult/rødt kort. Men han mener, at der stadig skal være plads til nogle følelser i derby-kampene.

- Jeg elsker faktisk at spille i Parken. Jeg ved ikke, hvem dommeren er, måske Sandi Putros igen, det ved jeg ikke. Men ja, til sidst var der følelser. Det sagde jeg også efter kampen derinde sidst, da jeg fik det røde kort. I sidste ende var det bare følelser. Og jeg synes, at vi stadig skal beholde nogle følelser i derbyerne. Vi er nødt til at have følelsen, det gælder også os spillere. Det var den forkerte ting at gøre af mig, men i sidste ende er det jo bare følelser, der kommer ud. Du vinder et derby på udebane uden dine egne fans. 

- Jeg ser frem til at spille der igen.

Søndagens derby sparkes i gang allerede klokken 12.00 i Parken.




Deltag i diskussionen




  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      21. november 2025   

  • Man må godt juble ud til modstandernes fans hvis man altså har en hvid trøje på. Den manglende linje i de her sager er så absurd. Det er helt vildt Elyounoussi ikke fik sit andet gule kort til sidste derby for hans jubel (nu hvor Pentz fik sit andet gule for sin jubel).
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • @Philip Jeg har også noteret mig, at de 2 seneste opgør på Brøndby Stadion har en scorende FC-spiller jublet provokerende ud imod os fans, uden at det er blevet straffet, eller at vores spillere har skabt sig åndsvagt over det.
      Så jeg er spændt på at se, hvad dommerens og FC-spillernes reaktion bliver, hvis/når det omvendte sker i morgen.
      2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner