Fodbold live resultater




Personbåret BIF. Godt eller skidt ?

Skrevet af HvorliggerColding, 4. marts 2022

I en sædvanlig rigtig god podcast fra Brøndbylyd som kaldes "Rejsen fra strategi 6,4 til mesterskab" spørger Nanna Møller Karlsen deltager i panelet Peter Froulund, om følgende : Føler du at dette her Brøndby fundament er for personbåret med CV og Niels Frederiksen. Til det svarer Peterat han mener vi er på rette vej, men at man som organisation skal måles på, om man er personbåret eller man er mere afhængig af systemet. Altså indforstået at man skal på sigt være mindre personbåret for det er bedre. Denne påstand vil jeg gerne udfordre og vil også rigtigt gerne høre hvad jeres holdning er til dette.

Først og fremmest vil jeg nævne, at jeg er ivrig lytter af 3 point, Mediano, Den Gamle hytte mfl, så jeg har lyttet en del til Peter Froulund og har den største respekt for hans arbejde, holdninger og generelt optræden i diverse podcasts. Han er efter min mening sindssygt dygtig til at balancere det seriøse med det humoristiske og er man i tvivl om hvad jeg mener, kan man blot lytte til netop denne podcast, for at forstå hvad jeg mener.

Men tilbage på sporet.

Lad mig starte med kort at beskrive disse veje for at give bedre udtryk for hvad der menes

Personbåret strategi : Klubben bæres generelt af en eller flere meget fremtrædende personer. Eksempelvis som i dag CV og Nils Frederiksen. Førhen primært Per Bjerregaard. Disse vælger primært retningen i klubben. Det værende sig spillestil, strategi med unge spillere (talentfabrik, resultatfabrik eller hybrid mellem disse) økonomi m.m.

Systembaseret strategi : Klubben lægger overordnet en strategi. Samme overstående parametre, men her skal de personer som kommer ind i klubben holde sig til den pågældende strategi og kan eller skal ikke ændre disse forhold nævneværdigt.

 

Jeg tror mange vil sige at det til enhver tid vil være en fordel med sidstnævnte. Det skaber ro og stabilitet og alle ved hvad retningen er nu og i fremtiden. Så langt er jeg enig. Men tillad mig lige at spørge om dette….

Hvem er det som har lavet den strategi ? Er det ikke mennesker/personer i klubben ?

Kan man lave en strategi som bare holder i al evighed ?

Min pointe er at ja, en systembaseret strategi er særdeles fornuftig, men det forudsætter jo at denne strategi går godt. Og hvem kan forudsige det på lang sigt ? Efter min mening ingen og præcis derfor vil alle klubber altid i høj grad være personafhængig. Jeg vil endda gå så langt som at sige at klubberne er personafhængige om de vil det eller ej. For det er til syvende og sidst personer som laver disse strategier og det er også disse eller nye personer som skal ændre eller tilrette disse strategier, når denne ikke går som forventet. Det er jo personer som laver strategierne og ikke omvendt.

Tag et kig på hvornår klubber peaker, både i dag og tidligere og se hvem der leder eller har ledet dem. Hvornår var vi selv helt med i toppen ? Det var vi under Per Bjerregaard, som i den grad var en som tegnede BIF. Uden ham var der næppe et BIF som vi kender det i dag. Hvornår havde FCK deres kronede dage ? Det havde de under Østergaard og under Ståle. Igen en storhedstid båret af store stærke personligheder. Guardiola i Barcelona - Cruyff i Ajax og Barcelona - Fergusson i Man U og Klopp i Liverpool i dag. Hvorfor kunne de så dette ? Fordi det var og er  dem der på det pågældende tidspunkt havde eller har visionerne og ideerne til hvordan man blev et storhold og slog/slår  de andre. De var/er forud for deres tid.

Kig på det modsatte. Hvor er OB i dag og hvem styrer dem og har styret dem ? Hvor er Aab i dag og hvornår var det at de toppede ?

 

Jeg er enig med Peter Froulund i at skulle CV eller NF forlade os i dag (gud forbyde det), så står vi stærkere end vi har gjort længe. Fordi Personer som Troels Bech, Zorniger, jan Bech og CV har brolagt vejen til hvor vi er i dag. Der er en retning i forhold til spillestil og rekruttering som fungerer lige nu og som sandsynligvis kan tåle et par udskiftninger i både trænerstab og ledelse, men der vil ikke gå længe før vi igen vil have brug for nye dygtige folk, som igen skal ind og revurdere retningen hvis det ikke går som forventet. For en strategi kan aldrig være statisk. Den skal hele tiden rettes til så den passer til de nye forhold som hele tiden gør sig gældende. Som dengang vi startede med professionel fodbold længe før alle andre herhjemme. Hvis ikke de folk er ligeså visionære og dygtige som de tidligere så sakker vi igen bagud. Som det også er sket  i samtlige klubber jeg har nævnt tidligere.

 

Jeg tror der er en ret simpel forklaring på overstående. Vil man være med i toppen, skal man også have de bedste folk , både på og især uden for banen. De bedste folk er ofte også dem, som ved hvad de vil og de retter sig ikke bare ind efter en eller anden plan. De vil styre selv. For de er jo de bedste og ved dermed bedst (set fra deres perspektiv). Se Kasper Hjulmand. Han påtager sig heller ikke et job i dag, hvis han ikke selv får lov at påvirke tingene. Han vil da selv bestemme. Kig på de største trænere i udlandet. De tager da heller ikke et job, hvor de ikke selv kan bestemme. Dem som tager disse mere eller mindre fastlåste jobs er de næst bedste eller sågar tredje bedste. De kan ikke sætte betingelserne. De har ikke andre valg.

 

Efter min bedste overbevisning er der ikke det ene uden det andet. Altså. Selvfølgelig skal klubben have en form for overordnet strategi, men troen på at man kan lave denne og vedligeholde denne uden dygtige folk er besynderlig. En form for falsk tryghed hvis i spørger mig. Altså underforstået. Bare vi har en god strategi, så kan vi køre klubben med mindre dygtige folk. Det kan vi ikke.

 

Derfor vil jeg til slut selv svare Nanna Møller Karlsen på det spørgsmål hun stillede i Brøndbylyd.

Ja vi er personafhængige i BIF i dag og vil altid være det. Er vi det i højere grad end før ? Hverken eller. Vi er og vil altid være afhængige af at have de dygtigste folk. Og det har vi heldigvis i dag. Uden sammenligning i øvrigt. Det er ikke tilfældigt at vi kæmper lige om pladserne igen i år med to klubber, som har henholdsvis en halv gange og dobbelt så mange penge end vi har. Det taler sit tydelige sprog.




Deltag i diskussionen




  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      4. marts 2022   

  • Godt oplæg der ligger op til god debat.

    Jeg tænker at hvis en klub/hold virkelig skal performe, er det nødt til at være en kombination af begge!

    Det der fungerer lige nu i Brøndby, er at vi har en dygtig sportschef og træner, der begge er helt indforstået med den præmis der har været, i forhold til genopbygning!

    En klub som Ajax med ret tydelig strategi, har også haft udsving i perioder når deres set up hele vejen rundt, ikke har været optimalt, vi ser det lige nu med Barcelona som med få udskiftninger i styrelsen (træner) er stærkt på vej tilbage.

    For mig er det også det smukke ved fodbold, om vi ender nr. 9 eller bliver mestre ændrer ikke på mit forhold til Brøndby, nærmere tværtimod! Dette mesterskab har været ekstra godt, netop fordi man har været med i de magre år, og vil egentlig ikke ønske det var anderledes.

    Så min konklusion må være at det ene, ikke nødvendigvis er bedre end det andet, men lidt nødt til at være en kombi.

    Det er elitesport, og grænsen mellem succes og fiasko er bare hårdfin...
    1 enig · 2 god kommentar

  • Nej. Er det korte svar. CV og Niels F gør det fremragende. Men ligesom spillere kan erstattes, så kan disse 2 også erstattes. Vi har Superligaens 3 største spillere Budget, så at vi ligger nr 3 er altså ikke voldsomt imponerende, men heller ikke dårligt.

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      4. marts 2022   

  • Selvfølgelig er der personer, som styrer klubben. Vi er jo ikke styret af maskiner.

    Men jeg vil påstå, at vi er væsenligt mindre person-styret nu, end vi var tidligere.
    NF har uden tvivl været afgørende for vores mesterskab, med hans mandskabspleje og evne til at få meget ud af lidt.
    Men vil vi relativt nemt kunne finde en erstatning for Niels Frederiksens spillestil.
    AZ derimod havde en meget unik tilgang til trænergerningen. Det var Red Bull inspireret, men mere ultimativt. Så han ville være umulig at erstatte en-til-en.

    Så derfor synes jeg vi er mindre personbåret nu.
    Også fordi trænerstaben har fået sat nogle gode rammer op, som kan følges i fremtiden.
    1 god kommentar

  • Det er en kunstig modsætning: En stærk organisation står ikke i modsætning til stærke og engagerede enkeltpersoner. CV, NF og Jan Bechs engagement i Brøndby kan ikke undværes og vi/I skal være glade for at de er der lige nu. Om lidt er de der ikke mere, og så må vi håbe at andre tager over ....
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • mimor1
    • mimor1   5. marts 2022   

    • @Michael Hansen Jeg tænker da også at det kan være god udvikling at der kommer nye øjne på.
      Niels er så fokuseret på at spille efter modstanderen istedet for på egne dyder, hvilket jo er lykkedes godt og Niels er dygtig til at navigere i det. Ville det blive ødelagt med en ny træner, som vil spille med et fast system???
      CV har været eminent til at få os skåret ind til benet økonomisk og fået hjulpet til med at lave en overskudsforretning. Men han styrer egenrådig alt transfer og gør det fint inden for de rammer og kriterier han har sat. Og her mener jeg han har sat. Tænker ikke Jan eller Niels har sagt til ham at han ikke må købe en dygtig spiller på 25 år fra Frankrig f.eks, men det er ikke indenfor CVs område vi køber fra eller aldre og pris.
      Her tror jeg bestemt vi kunne blive bedre og tiltrække væsentligt bedre spillere, men lige nu er det med CV ved roret.

---

  • Det er meget simpelt i en stor virksomhed, kræver det en stærk ledelse.

    Men jeg er ikke enig med dig i, at man kan lave en strategi, som bare holder i al evighed.

    Med en ny ledelse (træner, sportschef) vil det give forandring, som også kan være en styrke.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner