Podcast: Kickoff med Tommy Heisz: Silkeborg IF - Brøndby IF

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 30. juli 2022

Der venter nu Brøndby IF en af sæsonens sværeste udekampe, for søndag gælder det sidste sæsons bronzevindere fra Silkeborg IF - på deres kunstgræs i Søhøjlandet.

Her får du optakt og anekdoter, så du kan helt blive helt klar til søndags Superliga-opgør.

Simon Kratholm Ankjærgaard er vært og flankeret af Nanna Møller Karlsen. Denne uges gæst er Silkeborg-fan, journalist og forfatter Tommy Heisz.

Hovedpartner: Glostrup Shoppingcenter
Partner: Cupra Amager

Du kan lytte med her eller finde Kickoff, hvor du foretrækker at høre podcast:

 

BrøndbyLyd · #434 Kickoff med Tommy Heisz: Silkeborg IF - Brøndby IF



Deltag i diskussionen




  • KarlE
  • KarlE
    Betalende bruger
      31. juli 2022   

  • Fin optakt med nogle gode anekdoter som sædvanlig. Og rart at høre Tommy Heisz tale om sin fascination for Brøndby og kalde klubben for sit andet landshold.
    Bliver dog nødt til lige at kommentere på at Simon, som jeg ellers er meget glad for, kalder Danmarks EM-kval til EM i 1992 for elendig. Det er en myte som jeg har hørt flere gange, men det er ikke historisk korrekt.
    Efter et skuffende efterår i 1990 (uafgjort i Nordirland og nederlag hjemme mod Jugoslavien i den sidste kamp i den gamle Idrætsparken) som endte med at begge Laudrup-brødre takkede nej til landsholdet, havde vi et flot landsholdsår i 1991 med sejre i alle vores fem kval-kampe (inklusive en flot sejr mod stærke Jugoslavien i Beograd på to mål af Turbo-Bent).
    Danmark endte med 6 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag, men som nr. 2 i gruppen. Det var ikke nok til at komme til EM (i første omgang) da det kun var de 8 gruppevindere der kvalificerede sig, men vi var altså med afstand den bedste toer. Og ja, jeg skriver vi da det danske landsholds stamme jo i allerhøjeste grad bestod af Brøndby-spillere dengang.





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER