Pogon-optakt med Frederiksen: De ændrede sig i anden halvleg, men det gjorde vi også

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 28. juli 2022

Torsdag aften danner Brøndby Stadion rammen om returkampen i anden kvalifikationsrunde til Conference League. Brøndby IF tager imod polske Pogon Szczecin og de to mandskaber spillede 1-1 i den første kamp for en uge siden.

Men det var en kamp med to ansigter. For Brøndby IF var det bedst i første halvleg og det er naturligvis sådan, Niels Frederiksen gerne vil have hele torsdagens kamp til at forløbe.

- Vi vil gerne have den til at ligne første halvleg, men ikke anden halvleg i udtrykket. Vi vil være dominerende og presse dem til at lave fejl, men vi vil ikke have det udtryk fra anden halvleg, hvor vi blev meget passive og overlod initiativet til dem, siger Niels Frederiksen til 3point.dk.

Brøndby IF er i Superligaen gået over til at spille 4-4-2 med diamant på midten, men i torsdagen europæiske kamp var Brøndby-holdet tilbage i den velkendte 3-5-2. I forhold til overvejelserne omkring systemet til returkampen, siger Frederiksen:

- Da jeg i sin tid gik over til 3-5-2-systemet, gjorde jeg det af mange årsager, men også fordi det gav mulighed for at være mere aggressive, da vi kunne tænke fremad med mange flere spillere, fordi vi stadig var sikret med de tre stoppere. Så jeg synes det er muligt at spille med samme udtryk uanset hvilket system.

- Det der blev problemet i anden halvleg dernede var at vi kom i undertal på midten, fordi vi blev så passive i vores bagkæde, så vi kom til at stå med fem dernede. Vi skal i morgen (i aften, red.) sikre os, at vi har spillere nok på midtbanen. Det har vi fokus på. At vi ikke bliver passive og at vi kan presse og erobre nogle bolde inde centralt, så de ikke render og spiller rundt med os. 

- Vi så jo alle de gode ting ved 3-5-2-systemet i første halvleg og alle de frygtelige ting ved det i anden halvleg. For det var ikke kun dem, der ændrede sig. Det var også os, der ændrede os enormt meget - i det samme system. Det er det, der nogle gange er paradoksalt, når folk taler systemer. Systemet viste netop at det kunne fungere og at vi kunne være fremadrettede og aggressive. Men det viste også de store ulemper der er, hvis man ikke er det.

Men der er jo også en modstander på den anden side af midterlinjen og Niels Frederiksen forventer, at de vil have kampen til at ligne anden halvleg mere end første. Brøndby har dog forberedt sig på to forskellige scenarier.

- Jeg forventer at de har samme tanker som jeg. De vil nok gerne spille en kamp som deres anden halvleg og ikke som deres første. Som udgangspunkt forventer jeg, at de vil komme op og trykke os. Men vi ved også bare, at når modstandere kommer ind og spiller på Brøndby Stadion, så kan man godt have én plan, men det er sværere at udføre i praksis. Vi har faktisk forberedt os på begge dele. Både at vi kan møde et hold, der står lavt, men også at vi kan møde et hold, der kommer op og trykker os.

Der er en spiller på Pogon Szczecin-holdet, som Brøndby i forberedelserne har haft ekstra fokus. Kamil Grosicki.

- Grosicki er nøglen. Det er ham, det hele går igennem. Ham skal vi have lukket ned for. Både i det generelle spil, men også i omstillingsfasen, hvor han hænger et eller andet sted uden defensive pligter og bare kan få bolden og begynde at løbe. Det så vi et par eksempler på dernede, og det har vi også set lidt video på. Så har de nogle spillere, blandt andre deres nummer 14, som også er dygtige til at komme i nogle sene løb ind i feltet, slutter Frederiksen.

Der er kampstart torsdag aften klokken 20.00 på Brøndby Stadion.




Deltag i diskussionen




  • Tyder på vi så spiller 3-5-2 igen i aften. Jeg bliver edderbrodereme rasende hvis vi leverer en indsats som i anden halvleg i Polen: Lidt stress fra Pogon og vi bliver skræmt som små mus - det er min værste frygt at det sker mens vi er fanget i en 3-5-2. Uanset om NF så mener ham har forberedt en plan eller ej. Og om talkombinationerne er lidt overflødige. 3 midterforsvarer skal ikke være vores udtryk på hjemmebane, hvis ikke spillerne magter at være 100% klar, modige og aggressive. Ellers kan vi ligeså godt dø med æren i behold.

    Personligt foretrækker jeg en 4-4-2. Selv i en Europakamp som i aften. Den modstander skal vi simpelthen kunne bide skeer med på hjemmebane i den formation. Og så skal vi turde ofre Rado for Bell hvis vi mangler spil med bolden. Der skal angribes og vi skal videre i aften. Alt andet vil være en kæmpe skuffelse.

    Kom så gul (og forhåbentlig atter blå shorts!!)
    2 enige · 1 god kommentar

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      28. juli 2022   

  • God ide med 352 igen, som kampen mod fcn viste magter holdet ikke 442 /433 endnu og pogon er på alle punkter bedre end fcn.
    Jeg vil håbe at vi stiller op med Schwartau, Salec og måske Bjur i stedet for Rado.
    Uanset …. Kom så , som 1. halvleg i Polen !
     
    • @preben du vil simpelthen spille en Bjur ude af form som defensiv midtbane i en afgørende europakamp?

      Jeg er nysgerrig på hvorfor, må jeg indrømme..

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @preben : Jeg håber på Bjur på den lange bane, da jeg tror at hans afleveringsfod kan åbne de lavtstående hold, men jeg tror nu ikke at det bliver i dag.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Håber på en 4-4-2.
    Mads
    Seb-Hegheim-Tshiembe-Blas
    Bell
    Slimane-Cappis
    Schwartau
    Hedlund-Kvistgaarden
    3 enige





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER