Fodbold live resultater




Pokalsemifinalen er langt væk: FC Midtjylland bare bedst på Brøndby Stadion

Skrevet af Daniel Mads Andresen, 5. december 2021

I sæsonens første kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland var midtjyderne altdominerende i kampens indledning. De var simpelthen langt mere klar end Brøndby fra start, og burde have ført stort efter bare 15-20 minutter.

I sæsonens anden kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland var midtjyderne altdominerende i kampens indledning. De var simpelthen langt mere klar end Brøndby fra start, og burde have ført stort efter bare 15-20 minutter.

Man skulle altså mene, at Brøndby var advaret inden de to hold tørnede sammen i den første af to pokalkvartfinaler - det er nok en god idé at være vågne fra start, hvis ikke midtjyderne skal køre hjemmeholdet totalt over.

Men sådan gik det ikke. Der stod FC Midtjylland på alt fra kampens start, og det gav et hav af halve chancer og dødbolde, når Brøndby endnu engang smed bolden væk på midten af banen - eller på kanten af eget felt.

Efter ni minutter måtte Mads Hermansen første gang i aktion, da Evander sendte et spark afsted mod krydset, og fire minutter senere stod han endnu engang klar, da Charles fik en skudmulighed på kanten af feltet. Hermansen måtte ud i fuld længde for at parere, men da bolden faldt ned for fødderne af Paulinho, måtte Hermansen liggende få kastet sin krop rundt og sparke bolden væk. Det så meget akrobatisk ud, men det lykkedes for Hermansen, som var vigtigste årsag til at FC Midtjylland ikke var foran på dette tidspunkt.

Få minutter senere fik Brøndby så en mulighed, da Mikael Uhre vandt en nærkamp og fik frit løb mod mål. Han driblede udenom Jonas Lössl og forsøgte at placere bolden højt i målet, men topscoreren overplacerede sin afslutning og sendte den gigantiske chance på overliggeren.

Der var godt knald på kampen, og bare to minutter senere var det så FC Midtjyllands tur til at burde være kommet foran. Denne gang var det Frendrup, som sløsede med bolden midt i eget felt, og mistede den til to midtjyder. Heldigvis for Brøndby kunne de to ikke blive enige om, hvem der skulle sparke, og så endte det i noget klumpspil, hvor Evander til sidst fik headet på stolpen. Returen havnede lige for fødderne af Evander igen, men hans spark fra kanten af det lille felt blev reddet flot af Mads Hermansen, som på dette tidspunkt, efter 17 minutter, havde disket op med to klasseredninger.

Den gik dog ikke meget længere, for tyve minutter inde i kampen kom midtjyderne fortjent foran. Målet faldt efter et hjørnespark, som dumpede ned i en klump af spillere fra begge hold, og da den røg ud var det Charles, der var først over bolden, som blev sparket i jorden og sejlede ind over Hermansen, der var prisgivet i situationen.

Tre minutter senere var Evander pludselig fri på kanten af feltet, men igen havde Mads Hermansen læst afslutningen og fik pareret.

Brøndby forsøgte at spille mere bredt, og særligt bag Paulinho i udeholdets venstre forsvarsside, fandt Simon Hedlund og Andreas Bruus plads til gennembrud. Det blev dog ikke for alvor farligt via kanterne, men det blev det, da Frendrup drev bolden frem centralt kort før pausen. Hans afslutning sad lige i ansigtet på Paulinho, og mens midtjyderne havde travlt med at appellere, dukkede Mikael Uhre op. Endnu engang fik topscoreren dog ikke træf på bolden og skovlede den langt, langt over.

Derfor kunne de to hold gå til pause med en 1-0-føring til FC Midtjylland, som også havde været det bedste hold.

Brøndby kom ud til anden halvleg med en ambition om at angribe, men FC Midtjylland stod meget, meget dybt og overlod fuldstændig initiativet til hjemmeholdet, mens de effektivt lukkede alle rum ned.

Og mens man ventede på, at Brøndby kunne skabe et eller andet, blev det i stedet i den anden ende, det blev farligt. Henrik Heggheim lod en bold hoppe fra sig, og den samlede Evander op og trak i dybden. Han trak Mads Hermansen væk fra målet og sendte så bolden på tværs, hvor den til sidst havnede for fødderne af Junior Brumado, som sikkert sparkede bolden i nettet mellem en række blå-gule forsvarsspillere.

Halvvejs i anden halvleg skiftede Brøndby væk fra den sædvanlige 3-5-2-opstilling og over til en 4-3-3 i et forsøg på at skabe mere på siderne af FC Midtjyllands backs.

Det lykkedes dog ikke for alvor - FC Midtjylland fortsatte med at spille med ti forsvarsspillere - ni, når der var en af dem der var skadet, og det var der ofte - og det gjorde det mere end almindeligt svært for Brøndby at skabe noget som helst. Brøndby endte med ét eneste skud på mål i kampen, hvilket var meget sigende for indsatsen.

Med 2-0-sejren er pokalsemifinalen meget langt væk for Brøndby, som skal til Herning og vinde med to mål for at tvinge kampen i forlænget spilletid. Reglen om udebanemål er afskaffet, så det er en tomålssejr eller mere, der skal til.

Den anden pokalkvartfinale spilles på søndag klokken 18:00 på MCH Arena i Herning.




Deltag i diskussionen




  • mp80
  • mp80   5. december 2021   

  • Håbløse NF evner ikke at sætte holdet op desværre.
    1 enig
     
    • @mp80 Tag dig nu sammen. Det er ikke hans skyld alene, at holdet har en kollektiv off day. Manden har netop skaffet os guld med et hold bestående af kobber.
      7 enige · 7 god kommentar

  • Første halvleg var en kollektiv off day,og vi burde være bagud med 1-3 ved pausen. Vi er ikke først på noget, vi smider håbløse bolde og Mads viser hvilken chef han er. Jøses hvor er han god. Uhre går desværre Bruno Batata i dag, hvor er det en skam, når han har været så skarp for os.

    Vi er næstbedst gennem hele opgøret, de virker både stærkere, hurtigere og klogere end os. Alt det her med, at deres brasilianere ikke kan spille godt i koldt vejr må simpelthen forstumme nu. Evander gjorde som det passede ham fra start til slut, Brumado og Paulinho var også blandt deres bedste og deres sidste brasser scorede også.

    Hvor er det fucking bittert, at vi spiller så latterligt elendigt, når finalen er på Brøndby stadion. Skuffende hele vejen rundt minus Mads.

    Hvor er midtjyllands usle måde at trække tid og fake skader på dog forfærdeligt at være vidne til.. Dybt usympatisk og jeg håber de ryger ud til nogle andre, nu hvor det ikke bliver os.

    Der skal et tidligt rødt kort eller lignende til for, at vi vinder med 2 i Herning..
    9 enige · 1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   5. december 2021   

  • Skuffende at man ikke er bedre, idag er vi horrible dårlige på bolden, forære en masse omstillinger og chancer til FCM, måske også derfor vi ikke evner at skabe nogle chancer, nu har vi to kampe tilbage som skal vindes og det kræver altså at vi kan og tør noget mere på og med bolden.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Fuzzy
  • Fuzzy   5. december 2021   

  • Det er ingen skam at tabe til et bedre hold.
    Positivt at vi tilspiller os store chancer til at score, men ikke formår og har heldet til at ramme kassen.
    Skræmmende at så mange spiller langt under niveau, og er enten stressede i omgangen med bolden, eller er så langsomme, at de mister bolden inden de får afleveret.
    Ærgerligt at NF ikke har modet til at udskifte Hedlund,
    Bruus og Slimane noget tidligere i kampen, når de har en offday.
    Op på hesten igen, kampen på heden skal vindes med 3 mål.
    5 enige · 3 god kommentar

---

  • Der var den forskel i dag man kan forvente når man ser på forskellene i budgetterne. Men vi gjorde det heller ikke nemt for os selv med den første halvleg
    1 enig
     
    • @Marc Johnson hvad er det lige præcis du tror du får ud af at skrive fc blod på trøjen til mig hver gang jeg skriver noget herinde ??…..p.s har du været ude og kaste nogle sten eller gennembanke en fan af en anden klub en dag ?…..ja jeg ved hvem du er …kæmpe idiot
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Et ærgerligt resultat i en kamp, hvor vi taber til et usympatisk, men bedre hold.
    Det der irriterer mig mest er dog, at vi ikke har lært noget af de sidste 2 kampe mod FC São Paolo, og absolut skal spille den fladt ud af egen zone på målspark osv. De presser mand-mand højt lige fra start, ligesom i de andre kampe, og de er utrolig duelstærke. Det er for dårligt at vi - selvom vi mister den i pres adskillige gange de først 25 minutter - ikke evner at tage temperaturen på kampen og bare losse den op til Uhre i en periode, indtil trykket aftog. Specielt når man tænker på kampforløbet de sidste gange. Selvfølgelig skal man spille sit eget spil generelt, men jeg synes den falder tilbage på NF denne her gang. Vi var simpelthen ukloge i starten af kampen.

    Efter de første 25 spiller vi egentlig fint, men Uhre misser 2 kæmpe chancer, som kunne have ændret kampen. Men ok, han kan jo trods alt ikke score hver eneste gang, men det var her vi skulle have kommet tilbage.
    I 2.halvleg presser vi dem godt i store perioder, men der kommer ikke noget ud af pga dårlige beslutninger i fase 3. Hedlund og til en vis grad Slimane synes jeg var syndere her.

    Nu skal vi gå all-in på torsdag, for pokalen er godt nok langt væk nu.
    6 enige · 2 god kommentar

  • Godt nok en irriterende kamp at være vidne til. Bolden sad bare som limet til FCMs spillere, og ligeldes jævnt frustrerende, at de efter en lunken form i Superligaen bare finder deres storform frem mod os. Ja, de var bedre end os, det kan man ikke sige så meget til.

    Ikke desto mindre er det godt nok to lottomål de får mod os; det første mål var resultatet af en rædsom omgang klumpspil, hvor de så lige møver den ind. Det andet mål var klart Heggheims skyld, men han formår stadig at få kroppen på bolden, uden at det desværre gjorde meget for at forhindre 2-0 målet.

    Lige præcis den scoreline er også til at få lange løg af. For selvom FCM var bedst, så kunne Uhre med sine to store chancer (én stor, en giga) godt have sikret os et fornuftigt udgangspunkt til returkampen. Nu ser det godt nok vanskeligt ud.

    Eneste lyspunkt er Hermansen for mit vedkommende. Han stod igen virkelig godt, og hvor er det en fornøjelse, at have ham på holdet.

    2 enige · 1 god kommentar
     
    • retrograde
    • retrograde
      Betalende bruger
        7. december 2021   

    • @Keep_Attacking

      Vedrørende målet til 0-2. Nu har jeg læst og hørt flere påpege at det er en kæmpe fejl af Heggheim, og jeg må indrømme at være meget uenig.

      Mener klart det er Slimanes mål, det er hans defensive aktion der spiller bolden bagom Heggheim, hvorefter han bliver stående i stedet for at følge med hjem og rydde op. Derfor formår han heller ikke at dække af for den målgivende aflevering som fører til målet.
      Det er dårligt defensiv fodbold fra Slimane, da han ikke kommer med hjem og hjælper til med at afværge situationen.
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Vi tabte til os selv i dag, magen til københavner serie forsvarsspil skal vi kigge længe efter, og inden alle optimisterne skyder løs på mig kan vi altså forvente bedre forsvarsspil en det vi så i dag, det er kun Hegge og Hermansen der kan være sin indsats bekendt.
    3 enige · 1 god kommentar

---

  • Sunderland
  • Sunderland
    Top debattør
      5. december 2021   

  • Fair resultat. Vi møder et markant bedre hold en os og de ligner yderligere 2 nederlag. Vi er hverken på niveau med Sparta Prag eller Fcmidtjylland. Skal vi undgå 2 nederlag, så kræver det marginalerne på vores sidde og vi spiller over evne. :-)

  • Barca
  • Barca   5. december 2021   

  • Vi taber til en bedre modstander i dag, ...underligt med en kollektivt kollaps (bortset fra Mads) med alt hvad der er på spil! En finale på vores hjemmebane, ØV!
    Det kan meget vel kan være Uhres sidste kamp på Brøndby stadion (da pokalen med 99 % er væk og mesterskabet nok også er langt væk).

  • Maxsø kostet mål nr 2.
    hvorfor skal han stræk sig?

  • Fuzzy
  • Fuzzy   5. december 2021   

  • Ny chance næste weekend, jeg tvivler på at Evander kan spille sådan en kamp igen hvor alting lykkedes.
    Måske NF skulle ryste posen, se spillerne i øjnene og se, hvem der endnu ikke er gået på juleferie.
    På midtbanen og i angrebet var det stort set kun Rado som tacklede - måske nogen regner med at blive solgt, hvorfor de ikke vil risikere en skade - blot en tanke

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner