-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
De sidste ti måneder har været lange og hårde for Kasper Fisker, som, efter en skade i efteråret, har kæmpet hårdt for at komme tilbage på fodboldbanen.
Torsdag lykkedes missionen endelig, og det var en lettet og positiv Kasper Fisker, vi mødte efter kampen.
- Knæet har det godt, og kroppen har det rigtig godt. Jeg har været lidt pessimistisk og hele tiden tænkt, at skulle jeg tilbage og spille, så skulle det også være for fuld skrald. Jeg har brug for, hvis jeg skal spille på højeste niveau, at arbejde lidt hårdere end de andre. Jeg ved ikke, om I har bemærket det, men jeg er ikke så høj og har ikke så lange ben, så jeg skal løbe lidt ekstra skridt for at kunne følge med de andre. Det er vigtigt, at jeg kan det på det her niveau. Det har jeg kunne de sidste par måneder, og det resulterede så i et indhop i dag, sagde Fisker efter kampen.
Han fortæller, at det har været en svær periode, hvor han har tvivlet på, om han nogensinde kom tilbage i topform.
- Jeg har døjet en del med nogle nervesmerter og haft tre operationer i det samme knæ. Det er da klart, at man begynder lidt at se lidt skeptisk på tilværelsen, og begynder at smage på noget, der ikke er rart at smage på. Men jeg har fået vendt bøtten og er smertefri. Jeg kan træne fuldt ud, og jeg kan også træne ekstra, som er meget vigtigt for mig. Lige nu er jeg super positiv.
Det lykkedes, og Fisker er glad og taknemmelig for, at det netop blev i Brøndby. En klub, som han virkelig har fået ind under huden.
- Nu har jeg spillet her i tre år, og det er jo lang tid i moderne fodbold. Men det der er med mig er, at de klubber jeg har spillet i, har betydet rigtig meget for mig. Jeg giver meget af mig selv til klubben, jeg vil dem det bedste og jeg interesserer mig for hvordan klubben er bygget op. Når det kommer til Brøndby, og hvis man interesserer sig for at give noget af sig selv dér, så tror jeg, det er en klub der er rigtig nem at forelske sig i.
Kasper Fisker har kontraktudløb med Brøndby IF efter denne sæson.
Deltag i diskussionen
Jonas Jensen 10. juli 2020
TibblingLove
Betalende bruger
10. juli 2020
Sorteslyngel
Betalende bruger
10. juli 2020