Fodbold live resultater




Radosevic-kasse var ikke nok for Brøndby - delte med Viborg

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 25. juli 2021

Søndag aften spillede de danske mestre fra Brøndby IF sæsonens første hjemmekamp. Modstanderen  var oprykkerne fra Viborg FF. Det kunne blive en brødreduel mellem Kevin og Jeff Mensah, men optakten til kampen kom til at handle om noget helt andet.

Anfører Andreas Maxsø er blevet rygtet væk fra Brøndby, men han var med i truppen til kampen. Han blev dog siet fra før kampstart og Brøndby bekræfter, at der er forhandlinger med en udenlandsk klub.

Derfor var det en helt ny konstellation i trebackkæden i forhold til mesterskabssæs​​onen. Tobias Børkeeiet spillede til højre, Sigurd Rosted i midten og Anton Skipper til venstre.

Men Brøndby-holdet lod sig ikke sådan gå på af at miste endnu en profil. De kom godt ud til kampen og med det samme viste Kevin Mensah og Josip Radosevic, at der stadig er ledere tilbage på holdet, som er klar til at tage mere ansvar på sig.

Både Mensah og Radosevic spillede en stor første halvleg. Den kroatiske hardhitter på midtbanen kunne endda notere sig som målscorer på halvlegens eneste kasse. Der var ellers mange tilskuere på Brøndby Stadion, som tog sig til hovederne, da Radosevic lagde an til at sparke direkte på frispark. Han havde høvlet fire-fem bolde helt ud af Ceres Park i sidste weekend, men der var mere præcision denne gang.

Radosevic fik holdt bolden godt nede og samtidig lavede den et knæk i luften, som fuldstændig snød Lucas Lund i Viborg-målet. Den gik i kassen, men vi må også erkende, at den nok går i kateg​​orien af spark, som målmanden skulle have taget.

Kort forinden havde Anis Slimane haft et forsøg på overliggeren og efterfølgende leverede en Viborg-spiller en mirakelredning på stregen, så det var bestemt ikke ufortjent, at Brøndby kom foran.

Brøndby spillede sig til en del hele og halve chancer, mens gæsterne primært truede på dødbolde. Det blev aldrig rigtig farligt, for Brøndby-spillerne fik clearet godt. Men i perioder trykkede gæsterne Brøndby ret langt tilbage, men hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 1-0.

I pausen kom guldfuglen Jesper Lindstrøm på banen og blev hyldet. Tak for alt, Jobbe, stod der på et banner i det ene sving. Meget passende. Tak for alt.

Brøndby kom igen fint ud af starthullerne og Uhre fik en kæmpechance, som han formøblede. Han kom forbi sin oppasser og kom fri igennem med keeperen. Han valgte at spille på tværs til Hedlund, egentlig en fin nok idé, men udførelsen var for dårlig, så det endte i  ingenting.

Derfra blev det mere og mere Viborg. De sad på spillet og tilspillede sig en masse lange indkast og hjørnespark, som blev farlige. Brøndby mistede totalt m​​omentum.

Det bagte op til en udligning og den kom da ​​også. Den faldt naturligvis efter en standardsituation, hvor Lars Kramer pludselig dukkede op efter et par fejlslagne Brøndby-clearinger. Han sendte bolden i kassen til 1-1.

Brøndby var lige inden gået over i 4-3-3. Andrija Pavlovic og Christian Cappis var blevet sendt på banen og førstnævnte var tæt på igen at bringe hjemmeholdet på sejrskurs, men hans hovedstød blev reddet flot i Viborg-målet. Minuttet efter var han tæt på igen, men denne gang forbi.

Der var masser af frustrationer til sidst og der blev langet en del gule kort ud, men mål faldt der ikke flere af. Derfor kan Viborg tage glade hjem med et enkelt point i banken, mens Niels Frederiksen må have lidt panderynker - særligt efter den seneste afgang af Andreas Maxsø, selvom afløserne gjorde det fint i dag.




Deltag i diskussionen




  • mp80
  • mp80   25. juli 2021   

  • MHs manglende højde gør han ikke kan holde nullet.

    Utroligt man ikke lukker kampen i første halvleg. NFS taktik slog fejl og man sidder tilbage og glæder sig til de mange penge skal investeres i holdet, det udtalte JBA i hvert fald. Der skal bygges på, så CV må se at komme i sving.
     
    • Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @mp80 ja enig marvin havde taget den forkølede afslutning
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @mp80 Det er da en forbedring i forhold til vores 2 seneste hjemmekampe mod dem. Dem tabte vi. Godt nok senest tilbage i 2016.
     
    • Uka
    • Uka
      Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @mp80 Det var ringe. Men med alle de 100 % chance vi havde var det vel ikke NF taktik der var
      forkert, mere spillernes kvalitet i afslutningerne
      2 enige · 2 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   25. juli 2021   

  • Utrolig dårlig præstation, helt uacceptabelt ikke at kunne slå Viborg på hjemmebane.
    5 enige

  • Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Nu hvor jeg jo åbenbart er dømt som fck fan af teenagerne herinde, kan jeg jo uden problemer sige at det var en ringe indsats og kun starten på hvad denne sæson bringer …tænk at et vundet mesterskab skulle vise sig at være en kæmpe bagdel …brøndby i dag er er ordinært det ingenting har at gøre i hverken europa eller top 6
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @NewY Jamen du postulerede det samme før og mange gange i løbet af sidste sæson. Senest da vi havde tabt i Parken 4 kampe før slut hvor du ønskede fcm til lykke med guldet og rotterne til lykke med sølvet. Jeg tror ikke du holder med rotterne. Jeg tror du holder med Jammerbugt. Dine indlæg er altid en jammerdal at bevidne.
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Dansplast
  • Dansplast
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • 3 point i de sidste 5 hjemmekampe mod Viborg. En kønsløs uinspireret indsats af Bruus, Uhre og Slimane. Alt for sene udskiftninger. Men der er jo mange ting man skal overveje før man beslutter sig for hvem som skal ind. Det var ikke svært at se hvem som skal ud. Forstår bare ikke der var et par stykker som blev flået ud i pausen.
    1 enig

  • 1 halveg var godkendt men i 2 halveg blev det tydeligt, hvor mange profiler vi har mistet. Helt ny bagkæde osv. Det er et must at der bliver hentet nogle rutinerede bagstoppere ind og en 8’er såfremt klubben ikke tror på Corlu. Cappis bliver god på sigt!

    FORZA
    4 enige

  • Ingen kan begynde at give Niels nogen form for skyld..Han har intet at arbejde med og det er urimelige arbejdsforhold for ham. Pointene nu er ligeså vigtige nu som senere, så håber ikke det ender i en helt skidt start inden der er købt lidt ind. Hele Midterforsvaret er væk og der spilles med en midtbanespiller, som ellers ikke kan komme på holdet. Bænken er så tynd at jeg er rystet
    6 enige · 1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @Thorsten næ tror også de fleste af os er efter C.fck.V

    Se 2 flere kommentarer

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Der virker som om at midtbanen ikke rigtige hænger sammen særligt offensivt.

    Plusser :
    Anton Skipper så god ud - han er vel på vej tilbage fra skade ellers forstår jeg ikke udskiftningen. MH var god igen. Rado så stærk ud.

    Minusser :
    Bruus er ikke god nok til at være starter, Morten Frendrup mangler lidt at finde sig til rette på banen synes idag. Uhre og Hedlund skal have armene ned og igang med arbejde og koncentrere sig på de chancer der kommer. Uhre var pivringe idag.

    De 2 point der blev tabt idag kommer vi til at mangle i maj.
    4 enige
     
    • Joblar
    • Joblar   25. juli 2021   

    • @Sinbad det irritere mig grænseløst at vi smider 2 point væk idag, og ja dem kommer vi til at mangle. Bruus var helt væk idag, og bliver bare nød til at sige at der kommer alt for lidt offensivt fra både Frenne og Anis.
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Sinbad helt enig at Uhre var pivringe i dag
      2 enige · 1 god kommentar

  • Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Dårlig - men forventet - præstation - nøj hvor er Uhre TUNG. Dagens fidusbamse bør går til Chris Hauge og hans græsfolk for - endeligt langt om længe - at have lagt kunstgræs rundt om banen, så vi slipper for de grimme bare pletter, ikke mindst i skyggesiderne, som virkeligt har skæmmet den visuelle oplevelse, især på TV. Ps. vildt ringe tilskuertal.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Resultatet er jeg ligeglad med, MEN når jeg ikke kan se forskellen mellem 1 division og Suppen på nær 10 min. i starten af hver halveg, edderfandme en flov indsats over hele linie, man skulle tro Viborg var hjemmeholdet i dag, også kommer de sædvanlige kommentar om vi har mistet et ½ hold MEN igen holdet går på banen 2 gange og viser forskellen men af underlige grunde holder op med at presse Viborg i begge halvege, så i sidste sæson var snakken om vi spillede som regl kun 1 god havleg nu er vi på 2 x 10 min. Må bare give Tøffe ret i hans kritik, man kan ikke spare sig til gode spillere hvergang
    4 enige · 1 god kommentar

  • SSN
  • SSN
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Godkendt første halvleg. I 2. halvleg bekymrende tendenser. Vi bliver overmatchet på dødbolde hvilket er et stort faresignal som skal adresseres. I seneste sæson havde vi holdt nullet i denne kamp og vundet 2-0. NF får det maksimale ud af denne trup. Med en forstærkning i bagkæden vil det dog se langt bedre ud.
    Rado man of the match. Fin præstation af MH.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Jeg håber godt nok, Jan Bech taler sandt. Der skal bare erstatninger ind i en fart! Helst gerne bedre spillere end dem vi har solgt indtil videre! Men jeg må dog være ærlig, at spørge om, hvad pokker Maxsø dog vil i Rusland? Det er til grin, at man har en frikøbsklausul på €3 mio. for en spiller, som Maxsø, som man kan få €4-5 mio for! Hvis ikke det er kvalitet, som der bliver investeret i, bliver jeg sgu skuffet…
    2 enige
     
    • Betalende bruger
        25. juli 2021   

    • @Guldet skal hjem Det skal jeg fortælle dig, han vil sikre sig og hans familie økonomisk, han er 27 år og lønniveauet i Rusland er flere niveauer over DK.
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Guldet skal hjem: Maxsø var aldrig kommet hjem til os, hvis der ikke havde været den frikøbsklausul, der nu gøres brug af. Længere er den ikke! Lad os glæde os over at have haft en sådan kvalitetsspiller!
      5 enige · 2 god kommentar

  • Ruddi
  • Ruddi   25. juli 2021   

  • syntes vores trup er noget presset,lige nu,håber sku cv disker op med noget meget hurtigt,for det tager også tid at spille nye folk ind,for ellers hænger mesterskabs spillet i en tynd tråd
    1 enig

  • Ligner ærligtalt Niels Frederiksen skal starte helt forfra. Synes ikke vi holdet til 3-5-2 længere. Den fungerede godt af forskellige årsager sidste sæson, men uden Maxsø, Jung og Jobbe synes jeg ikke længere det giver mening. Jobbe havde en fart han kunne bruge som gjorde det farligt..

    Vi har dog heller ikke rigtigt holdet til 4-4-2 eller 4-3-3..

    Men mon ikke CV så det samme som os andre i dag, og får købt 4-5 nye spillere
     
    • @Ville bliv vild ! Er meget enig i din betragtning om, at der skal opbygges et nyt hold med en række bærende karakterer væk. Det bliver nok en mellemsæson i år, men vi bør fokusere på den langsigtede strategi (som både CV og JBA gentager igen og igen). Vi bør samtidig glæde os over det mesterskab, der faldt ned fra himlen til os. Det var IKKE en del af strategien med en topplacering allerede sidste sæson.
      4 enige · 2 god kommentar
     

  • Meget skuffende at vi ikke får 3 point mod et utrolig dårligt Viborghold.

    Vi får skabt rimeligt med chancer, men de kæmpe tilløb vi har til chancerne, blandt andet ved Uhre i 2.halvleg, giver ikke udbytte, og så ender det ofte med at man ikke holder en 1-målsføring hjem.
    Der er dog også for lange perioder af kampen hvor vi ikke får spillet bolden ordentligt op i fase 1. Det må der arbejdes på.

    Måles blev scoret lige efter vi gik over til 4-3-3. Jeg havde egentlig gerne set at vi havde fortsat 3-5-2 kampen ud. Vi var stabile nok defensivt, men efter systemskiftet fik Viborg et par optræk til omstillinger. Det synes jeg var unødvendigt.

    Ikke at det på nogen måde skal være en undskyldning, men det er selvfølgelig også svært at få noget flow i gang, når modstanderen spiller anti-fodbold af værste skuffe. Shit hvor var Viborg dog uinspirerende. Det var som at se FCM/Horsens for 3 år siden. De skabte ikke en ærlig chance i åbent spil.

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Puha det er tydeligt idag, hvad vi kommer til at savne, med Maxsø væk.
    Ja, han er en Guds benådet forsvarsklippe. Men det vi kommet til at mangle er hans lederskab.
    Vi så det sidst, da Maxsø havde sin off-day. Dengang hang spillet heller ikke sammen.
    Det samme gør sig gældende idag. Rosted gjorde det fint, rent forsvarsmæssigt. Men han har ikke de samme lederevner.

    Jeg synes ikke Viborg så farlige ud idag. Men når vores spil ikke hænger bedre sammen, er det fortjent, at de hiver en uafgjort hjem. Vi havde ikke fortjent mere.

  • Uka
  • Uka
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Stakkels Niels. Alt der kan sælges blir solgt. Godt med en klub med en sund økonomi. Bare synd hvis man ender med et hold, der ikke er værd at se på.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Synes holder falder sammen efter scoring og indskiftninger, ser det som en fejl at tage Slimane ud, synes han fungerede ok som spilstyrer..

    Børkeeiet er simpelthen for nem at spille bagom, tænker alle hold allerede er klar over det nu, og vi kommer til at se mange af de situationer hvis ikke der sker noget.

    Ros til Skipper, spiller en fin kamp, og blev ofret på taktikkens alter..

    Stor kamp af Radosevic på trods af resultat, er startet sæsonen mindst lige så stærk som han sluttede.

    Om en måned er nye forstærkninger spillet ind, og Brøndbytoget kører igen for fuld damp..!!

  • Skuffende resultat. Virkelig skuffende.

    Hvorfor går vi døde efter 60 minutter? Er vi virkelig i så dårlig kondi? Uhre hang. Hedlund hang. Slimane hang. Morten hang. Hvad fanden sker der? Der skal være luft til 90 minutter... der er kun spillet to kampe! Vis hvad du kan, Storskov!

    Nåh, vi skulle have vundet.
    Hvis vi bare havde scoret på vores chancer, så havde vi vundet. Viborg kom med intet udover dødbolde.

    Det kan vi bruge til meget lidt lige nu, men jeg finder trøst i det alligevel. Vi vadede i chancer i første halvleg og burde have afgjort kampen inden pausen. Det kan vi tage med videre.

    Og noget andet vi kan tage med videre: de fire bagerste med Mads, Toby, Sigurd og Skipper. De gjorde det sgu fint. Alle fire er nye aktørere sammenlignet med mesterhold for to kampe siden. Især er jeg begejstret for Rosted og Børkeeiet. Det så egentlig meget fint ud både offensivt og defensivt.
    2 enige

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Undskyld mig, men hvor var de stemningsskabende fans henne idag?
    Jeg havde forventet et BRØL til ‘’Jump’’, fordi vi skulle fejre første hjemmekamp efter mesterskabet.
    Men jeg hørte ikke rigtig nogle sange før 10min inde…
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Jensen Håber SÅ meget at TB får succes på den plads, men må nok indrømme at jeg er ved at give op. Synes han er for langsom og nem at spille bagved. Og det vil blive straffet i mange kampe. Men MH og Skipper gjorde det sgu fint! Føler mig mere tryg med MH end med MS

  • MicFys
  • MicFys
    Betalende bruger
      25. juli 2021   

  • Bestået præstation. Viborg kæmpede med alt de havde og lykkedes med det. Vi har et hold med potentiale til top 6, men ikke mesterhold. Det forventer jeg ikke. Især 1 halvleg de første 25 min og første 15 minutter af 2 halvleg. Vi producerer 3-4 store chancer, som vi bør score på, opspillet er flydende og presspillet sidder lige i skabet. Rado og Mensah, Hedlund, Slimane, Skipper, Frendrup, Hermansen, gør en god figur.
    4 nye i forsvaret, nye positioner. Kort tid til, at få relationerne på plads. Varmen. Flere gode præstationer for de nye i forsvaret. Selvfølgelig er der i perioder usikkerhed i opspillet. Der skal trænes.
    Jeg er sikker på der arbejdes på at hente gode rutinerede præstation spillere ind. De kommer.
    CV kalkulerer med et lucky punch ift at kvalificere sig til CL og satser på point i EL gruppespillet, som vi skal spille. De nye spillere må formodes at kunne gå ind der og forstærke holdet. Men et sats er det.
    Hvo intet vover, intet vinder
    1 enig

  • Det er ikke fordi jeg går rundt og er super negativ, men vi fans kan godt begynde at indstille os på en mellem-sæson ala 2019/2020.

  • Ærgeligt med pointtab, men jeg syntes holdet gjorde det fint, når man tænker på de mange udskiftninger i startopstillingen. Det vil tage tid inden samspillet fungerer, uanset om det er MC spillere eller spillere som er købt ind som erstatning. Rigtig god kamp af Skipper iøvrigt. Syntes I at alle spiller en ok kamp, vi mangler bare at et par stykker mere, ud over Rado, spiller en fremragende kamp.
    2 enige · 1 god kommentar

  • helt sikkert meget positivt vi kan tage med, og havde Uhre været i samme målhumør som sidste sæson havde vi vundet.
    Tror også vi mangler Corlu i det offensive i dag, håber ikke han var udeladt af andre årsager end den mindre skade der er meldt officielt ud.
    Mangler dog noget til breden. Vi er kun en skade fra Rosted til at spille et forsvar med Börkeit, Skipper og Gammelby!!!
    Når det er sagt er resultatet i dag ikke pga forsvaret, men en kombination af manglende mål tidligere i kampen og de tilfældigheder der kan opstå når man tillader en modstander som Viborg for mange dødbolde
    1 enig





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER