Reserverne tankede selvtillid: Singh og co. kørte HIK over med 5-0

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 3 dage siden

Mandag eftermiddag var der træningskamp på bane 1 i Brøndby. De blå/gule reserver skulle op mod HIK og Brøndby stillede med følgende 11 fra start: 

Mads Hermansen
Andreas Bruus - Sigurd Rosted - Joel Kabongo - Michael Lumb
Lasse Vigen - Tobias Børkeeiet - Anis Slimane
Jagvir Singh - Andrija Pavlovic - Oskar Fallenius

Nu ventede der HIK en første halvleg, hvor de ikke fik et ben til jorden. Der stod simpelthen Brøndby IF på det hele. Spillet flød godt på trods af den slidte bane, som ikke havde ret meget græs at vise frem på denne flotte solskinsmandag.

Lasse Vigen orkestrerede det hele fra midtbanen og var blandt Brøndbys to bedste i en suveræn første halvleg. Vigen må dele æren med Jagvir Singh, der scorede to gange og viste prøver på sit talent med finurlige driblinger, godt blik for spillet og aggressivt genpres.

Men det var Anis Slimane, ligeledes veloplagt i første halvleg, der åbnede ballet med en fin scoring til 1-0. Herefter fulgte to mål af Singh, inden Oskar Fallenius også ville være med og gjorde det til 4-0. Svenskeren gjorde det også glimrende og var også blandt de bedre Brøndby-spillere. 

Anden halvleg blev en mere jævn omgang, men det startede ellers som det sluttede inden pausefløjtet. Efter et hjørnespark fik Rosted forlænget bolden og tæt under mål kunne Børkeeiet gøre det til 5-0. Den norske midtbanespiller spillede også en rigtig god kamp og lå og fordelte boldene godt. Det var ikke mange boldtab han havde i løbet af kampen.

Michael Lumb så bedre ud end længe. Defensivt havde Brøndby-forsvaret ikke meget at se til, men offensivt havde Lumb også overskud til flere gange at udfordre sin direkte modstander og generelt var der bare mere kvalitet i aktionerne.

Mads Hermansen i målet havde stort set intet at lave. Han skal roses for at være klar, da det gjaldt. Midt i anden halvleg spillede HIK sig til en stor chance, men Hermansen kom godt ud af sit mål og reddede forsøget. Han var sikkerheden selv.

De unge spillere Andreas Pyndt, Marinus Larsen og Oliver Jeppe kom også i spil i kampen, som derfor får mange positive hakker med Brøndby-briller. Det endte 5-0 og en del reserver tankede selvtillid.




Deltag i diskussionen




  • Hvor er det dog dejligt at høre at nogle af dem der ikke fik spilletid igår, stemplede ind. Vi kender Vigens kvaliteter og mon ikke han starter søndag mod FCM. Godt at høre at Singh er på vej, det tyder godt for fremtiden, selvom det var en på papiret overkommelig modstander.
    1 enig

  • Nu så jeg ikke kampen her, men det lyder da som værende velspillet.
    Sjovt nok synes jeg reservekampen mod FCK også var ganske fint spillet, trods 2-0 nederlag. - Faktisk bedre spillet end vi har gjort, lige udover Lyngby kampen.

    Så er det jo fantastisk at de unge får vist sig frem, (specielt at Jagvir, som har haft lidt modgang) - Og at en Lumb, Slimane og Børkeeiet også kommer igang, efter, div. nedgange + småskader.

    Og så er det jo lidt spøjst at dødbolde har fyldt så meget for os. Og så bliver der scoret efter en dødbold idag.
    Man må bare sige at vores stærkeste våben må være Rosted, på offensive dødbolde. Og han skal være vores Erik Sviatchenko. Sigt efter ham, så skal det nok blive farligt på den ene eller anden måde. - Så skal det bare være Vigen/Rado/Jung som sparker.

    Ser gerne Lumb og Rosted kommer på banen fra start mod FCM. - Til dels Vigen.
    4 enige
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
        3 dage siden   

    • @Gulmann jeg håber Bruus og Rosted er med. Jeg synes stadig ikke Lumb var så god i dag, at han spillede sig på - men ja Bjur og Mensah bør ikke være så sikre da de bestemt ikke var gode imod Vejle.

      Lige mod FCM ser jeg gerne Rado spille da han er bedre defensivt og en virkelig god presspiller.

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Gulmann død bolde mod HIK ikke Superliga - der en stor forskel der

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      3 dage siden   

  • Det var værd at bemærke, at Brøndby fik et frispark lige uden for HIK’s felt i overtiden for et frispark begået imod Marinus. Fallenius brugte al sin overtalelsesevne på at fravriste bolden fra en stålsat Marinus, der holdte fast i frisparket - og sløsede det væk..

    Alt i alt en fremragende og opløftende præstation.
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
        3 dage siden   

    • @Saesonkort det kan både tolkes positivt og negativt. Viljen og lysten til at vise sig frem, som OF viser er positivt, men lidt negativt at han ikke gav Marinus chancen - særligt da Marinus har en vanvittig frissparksfod.

    Se 5 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort Det er lidt synd, at det skal ende ud i sådan en situation.
      Som udgangspunkt er det jo fedt hvis man er ivrig efter at sparke.
      Men når alt kommer til alt, så synes jeg at ham som der får frisparket, skal have lov at sparke, medmindre han gir den videre, Eller træneren har bestemt andet. (Hvilket man ikke kan regne med, da Marinus starter ude)

  • Var Rezan slet ikke med?
    Med mindre at han er skadet er det vel en kamp hvor han sku ha vist sig frem for trænerne.
     
    • @Bornholms_Granit NF sagde på Indefra i går, at Rezan var småsyg, så det må vi vel tro på.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
      3 dage siden   

  • Fin kamp, men det var også en virkelig billig baggrund. HIK så godt nok dårlige ud, men lidt ekstra selvtilliden er altid godt.

  • Positivt at vores 2 hold leverer varen i en komplet ligegyldig kamp mod et ligegyldigt hold. Tyder på at der er en sund konkurrence om at være i start 11'eren på det rigtige BIF hold.

  • BIF til jeg dør
  • BIF til jeg dør
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      3 dage siden   

  • Nu må NF snart få øjnene op og bruge Singh. Ved ikke hvad der mere skal til
     
    • @BIF til jeg dør
      Hvem ville du erstatte på start elleveren, eller på bænken? Jeg har ikke set nogle af træningskampene, så jeg er oprigtigt nysgerrig.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Spiller Corlu ikke en gang for reserverne
     
    • Uka
    • Uka
      Betalende bruger
        3 dage siden   

    • @Mojoburger han er små syg.

  • Undrer mig over, hvorfor man godt må lave de her træningskampe men ikke må spille reserveholdsliga?