Fodbold live resultater




Sæsonen så langt

Skrevet af retrograde, 13. september 2023

Sad ærlig talt og blev lidt nedtrykt af at læse "vores" debat forum igennem, så har tømt glasset med lykkepiller (i det her tilfælde vingummier) og kaster mig direkte ud i en vurdering af sæsonen så langt….

 

Placering
Vi er nr. 3 i Superligaen efter 7 runder, det er i sig selv fuldt acceptabelt, men mere vigtigt er et point gennemsnit på 2.1 - det er efter min mening helt i top. Vi mangler AGF, FCK, Hvidovre og Viborg i første halvdel, en oprykker og sidste sæsons nr. 1, 3 og 4. Man kan derfor argumentere for at det er svære kampe, i den nuværende tabel er de samme hold 1, 5, 9 (og 12), så måske er det ikke så slemt som det først ser ud. Med en sejr over Hvidovre og 4 point mod FCK, AGF og Viborg, har vi stadig et point gennemsnit på 2.0 - det giver helt sikker medaljer til maj næste år og betyder vi rækker ud efter guldet. Realistisk set kan det vel ikke være bedre.

 

Spillet
Vi har ikke set en hel kamp hvor det har været rigtig godt, men hvor vi tidligere snakkede om 10-15 gode minutter, taler vi mere og mere om hele halvlege der har været gode. Set i forhold til sidste sæson og de første kampe i denne sæson, vil jeg påstå at pilen peger op og at det begynder at ligne en spillestil, som vi bygger oven på. Jeg synes vi stadig giver for mange chancer væk og lukker for mange mål ind (1.0 pr. kamp), men i den nuværende Superliga er det kun FCN der er bedre idet de har lukket 1 mål mindre ind. 1.7 scorede mål pr. kamp er vel i orden, men fortsætter vi med at lukke 1.0 ind, så skal vi score mere.
Der er uden tvivl stadig plads til forbedring i vores spil, særligt er vores manglende evne til at svare igen på modstandernes taktiske greb undervejs i kampene bekymrende.

Anderledes opmuntrende er det at se et hold hvor særligt Kvistgaarden, Vallys og Wass fungerer samtidigt, det så vi ikke før sommerferien. Vi er unægtelig på vej i en bedre spillemæssig retning end vi her været længe, jeg håber bare at udviklingen fortsætter og at der er lang vej til loftet.

 

Holdet
CV fik nogenlunde renset ud blandt overskydende spillere og fortsætter han lidt endnu, så kan truppen blive skarp. Indkøb af spillere som ikke helt har niveau til at gøre en forskel (endnu) skræmmer mig, men jeg ved også de skal have noget spilletid før konklusionen kan skrives - desværre kommer størstedelen af den spilletid på bekostning af Masterclass…. Men inde på banen er Vallys blevet udtaget til landsholdet og en række andre spillere ligner det bedste vi har set dem længe (Alves, Heggheim, Divko, Wass, Kvistgaarden), at de personlige kvaliteter kommer til udtryk har manglet længe.
De unge spillere får for lidt spilletid - når de andre Superliga hold kan finde plads til de unge talenter, så kan vi også.

 

Jeg vil dog gerne anerkende at det er svært at få det hele, så med noget der ligner en spillestil, 2.1 point i snit pr. kamp, både hold og spillere som viser sig bedre frem i længere dele af kampene - ja så mangler jeg stadig at se de unge spillere få chancen, men vi er også kun 7 kampe inde i sæsonen på bagkanten af en spillemæssig forfærdelig sidste sæson, hvor vi stort set har de samme spillere i startopstillingen og pokalturneringen er ikke startet endnu.

 

Økonomi
Uha, jeg er gammel nok til at have oplevet alle vores nedture. Jeg kunne komme med en masse gammelmands holdninger til husholdning og lægge til side til dårlige tider. Selvom det smerter mig at anerkende, så er moderne fodbold et helt andet bæst end det var for 20-30 år siden og vi ser i øjeblikket resultatet af reelt at være fraværende i europæisk kontekst og ikke have alternative indtægter.
Hvorfor skal det lykkedes denne gang med gældssætning og bundlinjer der er afhængige af spillersalg og europæisk deltagelse? Jeg ved det ikke, men jeg ved heller ikke hvad vi ellers skal gøre hvis vi vil være en klub der kan tiltrække gode spillere, talenter og være en topklub…

 

Det er ikke perfekt, men det er faktisk ret godt :)




Deltag i diskussionen




  • Det er dejligt, at holdet ser ud til at fungere bedre end længe set. Og at der er fremgang at spore. Både på resultat og spillemæssig side.

    Jeg ser dog desværre fck som værende alt for stærke i år. Og deres gentagende cl gruppespil hjælper ikke på den kløft. Jovist drypper det på degnen og alt det der. Men når præsten har fået et steoride åbent skybrud ned over sig, hvad nytter det så?

    Jeg er stadig ikke vild med, at vi er en del af et flerklubs-ejerskab. Eller den retning fodbolden har taget som industri som helhed.

    Lad os håbe, at vi kan stå distancen på søndag og hjemme mod fck.

    Og dejligt med de fortsat positive indspark.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Thomcat
    • Thomcat   13. september 2023   

    • @RommeTilPhiriOgSå de bruger vel så også lige 3 gange så mange penge - så det ville vel være en katastrofe hvis ikke de var endog meget bedre end resten af ligaen.
     
    • @RommeTilPhiriOgSå - lad os nu lige se hvordan FCK klarer sig på plastikbanen på lørdag. Det bliver deres første kamp mod et af topholdene i denne sæson.
      1 enig

  • Thomcat
  • Thomcat   13. september 2023   

  • Helt enig - eneste par bemærkninger:

    De unge skal nok komme - husk de nuværende relevante årgange er dem som startede i de år hvor vi investerede meget mindre i MC og derfor er de naturligvis svagere end de kommende årgange (fra U17 og yngre) - hvilket også kan ses på antallet af u-landsholdsspillere.

    2,1 i pointsnit med et hold, der endnu ikke er sammenspillet og som er ved at skifte spillestil er flot. Jo vi har været heldige en enkelt gang eller 2 - men vi har også mistet point meget uheldigt (læs specielt OB kampen).
    2 enige · 2 god kommentar

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      14. september 2023   

  • Der er pil op indtil videre og forhåbentligt kan de mange afgange skabe en mere balanceret, harmonisk trup.

    Rasmussen, Klaiber og Pentz er de tre indkøb til start 11’eren, mens de øvrige virker som udviklingsprojekter, som skal skabe værdi på sigt.

    Nu skal vi bare holde snuden i sporet, så vi bliver i top3 og i pokalen til vinterpausen.

    FCK og FCN ser virkeligt stærke ud og har midlerne til at styrke sig yderligere til vinter. Så guld og sølv ser svært ud…
    2 enige · 1 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      14. september 2023   

  • Super indlæg!

---

  • Ikke for at pisse på din parade, for faktuelt er det korrekt at vi ligger på 3 pladsen med et snit man kan vinde superligaen med. Meeeeen mange af de point vi har fået mener jeg ikke nødvendigvis er berettiget. Vi har i flere kampe ikke været det farligste eller det stærkeste hold, og så er det altså svært at give dig ret i at det går sådan noglelunde.

    Jeg håber ved gud at vi ser et hold der kommer stærkt ud og viser sig fra en bedre side på Søndag. Men hvis der er mere af det samme, så vil vi tabe point og en pæn sjat af dem.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Thomcat
    • Thomcat   14. september 2023   

    • @thorrium Vi ligger nr 3 med det pointantal som XG svarer til. Der er andre klubber (blandt andet dem fra siloen - som må føle de har mange flere point end deres chancer berettiger til). xG siger at Fcn og SIF burde føre ligaen med 16 point og vi skulle ligge nummer 3 med 15 point. Så vi ligger præcist hvor vi bør gennemsnitligt ud fra chancer for og imod. Men ja vi har et par lidt heldige sejre - men bestemt også et par meget uheldige pointtab.

      https://footballxg.com/xg-league-tables/
      3 enige · 4 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • retrograde
    • retrograde
      Betalende bruger
        14. september 2023   

    • @thorrium
      Personligt vil jeg fremhæve kampene mod Silkeborg og FCN, som de to kampe vi ikke har været det stærkeste hold, men jeg mener ikke at det var os, der var det svageste hold i nogle af de andre 5.
      At vi har så mange point, ser jeg mere som et udtryk for at vi ikke har spillet uafgjort når det resultat har været en overhængende mulighed.
      Forskellen på uafgjort og sejr i en tæt kamp kommer typisk ned til individuel kvalitet - og det mener jeg, at vi ser væsentligt mere af end tidligere. Hvilket bl.a. kommer til udtryk i at en række spillere kontinuerligt viser sig bedre frem end de måske nogensinde har gjort på holdet.
      Ærlig talt, så tror jeg sandsynligheden for at vi taber de to næste kampe, er større end at vinder dem. Jeg håber da vi kan skrabe 3-4 point sammen, men hvis det bliver til mindre er jeg ikke den der kaster sæsonen overbord endnu. Den status må vi tage om 4 kampe og så se om pilen stadig peger i den rigtige retning.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Godt indlæg - tak for optimismen (og realismen)
    1 enig · 1 god kommentar

  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      14. september 2023   

  • Der er klart fremgang at spore, det er tydeligt for enhver. Kigger vi på spillet i flere af de kampe vi har fået 3 point i. Så har vi haft heldet på vores side.

    Held skal der til for at blive mestre eller tophold og kan vi få 3 point med det spil, så kan det kun blive en god sæson, da der er flere steder vi kan forbedre os på, særligt den fysiske del, så vi spiller mere end kun en god halvleg.

    Wass er blomstret op efter at komme på rette plads, det er for mig et minus at vores træner var så længe om at gøre det, ligesom system skiftet. Vi har ikke brug for en 6er med Wass der står godt defensivt og offensivt, han er rigtig god til at binde kæderne sammen. Et minus er det vores træner fortsat har brugt Mensah, selv med en god spiller i Sebastian på bænken, som ikke har fået chancen på holdet, Mensahs er brugt og burde få en tur på bænken, det sker også med den nye spiller fra Holland på søndag, da Mensah ikke har niveauet til at være fast mand mere.

    Vores fysiske formåen er jeg nervøs for, synes at vi i for mange kampe spiller en god halvleg, men går helt ned i den anden, det er ikke godt nok. Så den del skal der arbejdes hårdt på, og vi ligner ikke et hold som kan spille godt i en hel kamp. Det bør der vægtes højt på til træning. Vi har ikke mødt de bedste hold, og mødte FCN som gav os en fortjent røvfuld, vi var heldige mod Silkeborg og FCM var amputeret og ligner ikke sig selv mere. Jeg vil gerne se flere kampe og mod hold som AGF, FCK, FCN og et FCM i bedre udgave, kan vi tage ok point der, så bliver det en god sæson.

    Det positive på trods af kun 7 kampe er spillet, er vi ligger hvor vi ligger, for mig er det sket på grund af et godt og forbedret forsvar. Særligt efter Rasmussens ankomst, det ser positivt ud.

    Kvistgaarden synes jeg ikke har været bedst, som du skriver. Han har i flere kampe fået for lidt ud af det, han er en gudsbenådet fighter men der skal komme flere mål fra hans side.
    Lad os håbe, at han fik godt hul på bylden i sidste kamp.

    Det positive for mig at se efter de kun 7 kampe som er spillet er vi har nu en leder i forsvaret og en leder på midtbanen som formår at holde kæderne sammen i Wass. Rasmussen har været suveræn i forsvaret, og så må vi håbe den bedste mand på holdet Vallys ikke er mere skadet, end han er klar igen, i øvrigt CVs bedste køb til dato.

    Vores nye målmand tog flot redning ved straffesparket og reddet os for at miste point, så det var fedt. Virker som en vindertype og det er godt, det eneste jeg frygter er den højde for 1,82 er ikke højt og kan frygte det kan koste mål, mod de bedre hold der vil presse os.

    Som indlæg, lange indkast i feltet og hjørne, håber jeg tager fejl her. Ser mest frem til at vi får vores nye HWB at se, som jeg forventer at Jesper bruger på søndag. Så vi løfter os på HWB og at vi kan spille fysisk med i to gode halvlege, så vil jeg mene at vi er på rette vej

  • Det er bare generelt 2 vilde runder der kommer nu, for alle hold!
    Det kommer til og være sæson afgørende for de fleste.
    Alle vores håb og drømme, de står bare i et meget klare lys efter de 2 runder.

    Jeg er meget 2 delt om vores chancer, for på den ene side har vi set meget bedre ud end sidste år, og der er klart potientiale i spillet som ikke er forløst, og omvendt har man følelsen af, hvis vi møder et godt hold og ikke spiller bedre, over en meget længere periode i kampene, ja så taber vi, og er tilbage…. Ved, ja det ved jeg ikke engang, men så er der lang vej.

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner